Hop til indhold

Mere om Tiktaalik

 

Jeg skrev den 12.1.2010 om, hvordan et nyt fund af spor af tetrapoder i Polen har detroniseret fossilet Tiktaalik som et missing link. For videre information er her et uddrag fra en bog, jeg for tiden arbejder på (skulle efter planen udkomme om 3-4 måneder). Selv om det er skrevet på et tidspunkt, da vi stadig fik at vide, at Tiktaalik er en mellemform, giver det er et interessant indblik i, hvor mange tvivl der i virkeligheden omgærder de fossiler, som de populære medier præsenterer som uomtvistelige beviser på evolutionsteorien:

“…Et tredje eksempel er Tiktaalik, et fossil, der inden for de senere år er blevet udnævnt til at være en mellemform imellem fisk og tetrapoder. Tetrapod betyder “firefodet” og refererer til padder, krybdyr, fugle og pattedyr, der alle går på fire fødder eller ben. 

I april 2006 kunne medierne fortælle om det sensationelle fund på øen Ellesmere i det nordlige Canada af Tiktaalik rosae, en fisk, der skulle have træk, der placerer den et sted imellem fisk og tetrapoder. Nature skrev: “[D]ette er “fisken, der kravlede op fra vandet,” et ægte ‘missing link.’” Scientific American fulgte trop: “Nyligt fundet fossil er en overgang imellem fisk og landkrabber.” I hvad der næsten lignede en velplanlagt PR-kampagne opnåede Tiktaalik en ikonisk status fra den ene dag til den anden og “bekræftede elementer af en større overgang i evolutionen.” 

Men selv om Tiktaalik har beholdt sin ikoniske status i offentligheden, afslører en nærmere granskning nogle af de samme problemer som historien om de fjerklædte dinosaurer: ikke alle professionelle palæontologer er overbevist om, at den er en mellemform, og senere forskning har sat spørgsmålstegn ved hele historien. Husk på, at Titaaklik er, når det kommer til stykket, stadig en et hundrede procents fisk og ikke en skabning et eller andet sted imellem en fisk og en tetrapod. 

Før Tiktaalik var den bedste kandidat til posten som mellemform en fisk ved navn Panderichthys. Men med Tiktaalik indrømmede videnskabsmændene:

Panderichthys har relativt få tetrapode synapomorfier og giver kun delvist indsigt i oprindelsen til væsentlige træk ved kraniet, lemmerne og det bærende skelet ved tidlige tetrapoder. I betragtning af den morfologiske afstand imellem elpistostegalianske fisk og tetrapoder har den fylogenetiske ramme for tetrapodernes umiddelbare søstergruppe været ufuldstændig, og vores forståelse af større anatomiske forandringer ved overgangen fra fisk til tetrapod været begrænset.”26 [Daeschler et al., “A Devonian tetrapod-like fish and the evolution of the tetrapod body plan,” Nature 440, April 6, 2006, p. 757-763.] 

Ikke blot blev Panderichthys detroniseret, men man indrømmede også, at viden om overgangen fra fisk til tetrapod havde været begrænset. Interessant nok var der før Tiktaalik ingen sådanne indrømmelser. 

Historien slutter ikke her. Bag kulisserne har forskellige videnskabsmænd løbende gjort indsigelser imod Tiktaalik. Eksempelvis kunne en undersøgelse i 2008 efter en skanning af nogle af fossilerne af Panderichthys afsløre, at dennes knoglestruktur i finnerne var tættere på tetrapoder, end Tiktaaliks var. I et interview med The Scientist bemærkede lederen af denne undersøgelse, Catherine A. Boisvert: 

”Placeringen af de yderste stråler [”stråler” refererer til de knogler, der svarer til vores fingre og tæer] i Panderichthys er meget mere tetrapod-agtige end hos Tiktaalik.”  

Hun fortsatte:

 ”Tidligere materiale fra en anden gammel fisk ved navn Tiktaalik havde også ydre stråler, selv om kvaliteten af dette eksemplar var dårligt. Og vinklen på strålerne syntes ikke at svare til den måde, moderne fingre og tæer udstråler fra et led, parallelt med hinanden.” [The pectoral fin of Panderichthys and the origin of digits, Catherine A. Boisvert1, Elga Mark-Kurik2 & Per E. Ahlberg, Nature 456, 4 December 2008, p. 636-638.] 

Da Tiktaalik først blev bragt til offentlighedens opmærksomhed, nævnte ingen, at dets ”kvalitet” som et fossilt ”eksemplar” var ”dårligt”. Tværtimod afviste man dengang Panderichthys som mellemform. To år senere skubber Panderichthys igen Tiktaalik ned fra tronen. 

Hvad mere er, kunne National Geographic fortælle, hvordan evolutionsbiologen Michael Coates fra University of Chicago ikke var overbevist om, at de fingerlignende strukturer i Panderichthys’ finne svarer til vores fingre. For det første havde han fundet dem usædvanligt flade for ”stråleknogler”. Coates bemærkede: 

“Stråler er normalt cylindriske. Når man ser på [et] tværsnit [af Panderichthys’ fingre], har de alle form som håndvægte. Strukturerne er så ejendommelige, at de lige så godt blot kunne være fragmenter af beskadigede knogler.” [Ancient Fish Had Primitive Fingers, Toes, Ker Than, National Geographic News, September 24, 2008.]  

Inden for to år fra 2006 til 2008 har vi indrømmelse af, at Panderichthys ikke dokumenterer overgangen fra vand til land, at Tiktaalik er et dårligt fossil, og hvad der skulle være tetrapod-træk måske kun er ”fragmenter af beskadigede knogler”.  Er videnskabsfolkene virkeligt så overbeviste om deres fossiler, som de populære massemedier vil have os til at tro det?

One thought on “Mere om Tiktaalik Skriv en kommentar

%d bloggers like this: