Hop til indhold

Irreducibel kompleksitet og svømmende bakterier

Casey Luskin har en interessant diskussion af bakterieflagellen i en nylig tekst evolutionnews. Bakterieflagellen bruges ofte som et eksempel på en irreducibel kompleks struktur, som ID-fortalere som Michael Behe hævder ikke kan være opstået darwinistisk og ser ud til at være intelligent designet. Visse darwinister såsom biologen Ken Miller hævder imidlertid, at flagellen ikke er irreducibel kompleks, fordi omkring 10 af flagellens proteiner også kan bruges til at konstruere en giftindsprøjtningsanordning ved navn et ’Type-III sekretions system” (T3SS), som nogle bakterier bruger til at dræbe andre celler med.

Men selv om man kan se dette argument brugt af mange, er der gode grunde til at tvivle på Millers påstand. En grund er, at ting tyder på, at flagellen har eksisteret meget længere T3SS, der tilsyneladende kun kan have eksisteret efter udviklingen af mere avancerede organismer, imens flagellen har været der på et meget tidligere tidspunkt i livets historie. Ifølge New Scientist:

”En ting, der taler for, at  flagellen kom først, er, at bakterier ville have haft brug for en fremdriftsmekanisme, før de havde brug for T3SS’er, der bruges til at angribe celler, der udviklede sig senere end bakterier. Hvad mere er, forekommer flagellen i et bredere udvalg af bakteriearter end T3SS. ”Den enkleste forklaring er, at T3SS opstod senere,” bemærker biokemiker Howard Ochman fra University of Arizona i Tucson.”  [Dan Jones, “Uncovering the evolution of the bacterial flagellum,” New Scientist (Feb 16, 2008).]

For det andet består T3SS kun af omkring en fjerdedel af flagellens proteiner, hvilket ikke giver nogen forklaring på, hvordan flagellens grundlæggende funktion – dens fremdriftsstystem – udviklede sig. Den uløste udfordring, som flagellens irreducible kompleksitet udgør for darwinistisk evolution, opsummeres af William Dembski:

“I bedste fald repræsenterer T3SS et muligt enkeltskridt i en indirekte darwinistisk evolution af bakterieflagellen. Men det udgør fortsat ikke en løsning på spørgsmålet om, hvordan bakterieflagellen har udviklet sig. Det, der er brug for, er en fuldstændig udviklingsvej og ikke blot en mulig oase et sted på vejen. At hævde noget andet er som at sige, at vi kan gå til fods fra Los Angeles til Tokyo, fordi vi har opdaget Hawaii.”

En tredje ting er, at Millers argument er et underligt stråmandsargument, der bygger på nogle antagelser, der ikke holder, og som ingen ID-fortalere har hævdet. Han hævder, at hvis man kan vise, at en struktur har undersystemer, der har andre selvstændige funktioner end selve strukturens funktion, er strukturen ikke irreducibel kompleks. Dette er noget i stil med at hævde, at fordi ledningen til min computer også kan bruges til at give strøm til min støvsuger, er min computer ikke irreducibel kompleks. At Millers argument trods det stadig cirkulerer som et argument imod flagellens irreducible kompleksitet, viser derfor vist mest, hvor stort et forklaringsproblem eksistensen af irreducible komplekse systemer i levende organismer er for evolutionsteorien.

At flagellen er irreducibel kompleks i henhold til Behes definition, er i øvrigt blevet demonstreret af mikrobiologen og ID-fortaleren Scott Minnich i hans laboratorium på University of Idaho. Minnich: “Hvis man gør én del [af flagellen] uvirksom, kan den ikke svømme. Så snart man sætter dette gen tilbage, genvinder den sin bevægelighed. Samme ting overalt.…Pr. definition er systemet irreducibelt komplekst. Vi har gjort det med alle flagellens 35 komponenter og har fået det samme resultat.”

Læs hele artiklen her.

%d bloggers like this: