Andefødder i frostsøvand

I vejrudsigten på DR2, i Deadline 17, i dag, blev vi lige mindet om det udmærkede design vi finder i andefugles fødder:

At vores små (og store) fjedrede venner ikke fryser ihjel nogenlunde med det ligestrax når de står på isen eller svømmer rundt i vågerne, skyldes at de er forsynet med en varmeveksler i benene.

Kan en sådan konstruktion så forklares med naturlig selektion på mutationer? Eller for at sige det hårdt og brutalt: Den er opstået helt af sig selv!

Ja, at polarfisk har fået “frostvæske” i blodårerne, skyldes faktisk en mutation (en fejl i koden). Som Michael Behe beretter i sin The Edge of Evolution (“Grænser for evolution”), findes forklaringen på at visse fisk ikke fryser til is når de svømmer i underafkølet vand, at en protein-maskine har lavet kludder i fabrikationen. Lidt i stil med da tekstilfabrikanten til sin fortvivlelse måtte konstatere at en af hans vævemaskiner var gået bersærk og begyndt at lave frotté i stedet for det sædvanlige jævne vævestof.

Fejlen bevirker at der bliver “klumper” i blodet på fiskene, og det virker som et anti-frostmiddel der igen bevirker at fisken kan holde sig svømmende i havvand der er under nul grader.

Her har vi altså et udmærket eksempel på evolution i praksis.

Men her skal vi så lige lægge mærke til at den samme forklaring ikke nødvendigvis dur på ænders og svaners “varmevekslere”. For der er altså faktisk snævre grænser for hvad tilfældige fejl i koden kan slippe af sted med når det gælder opbygning af IC-systemer.

??

Ja, et IC-system er et biologisk kompleks (en biologisk “maskine”) der kun kan fungere om alle dele er på plads på én gang. [IC i benævnelsen her kommer fra det engelske begreb Irreducible Complexity.]

Og det er her tilfældighed ikke dur som videnskabelig forklaring. At folk tror at ting (maskiner, fabrikker, byer – eller blot højkompliceret programmering) kan blive til at sig selv, fred være med det. Men vi der holder os til de mere rationelle forklaringer må melde pas. Man må erkende at vi her står over for et design i naturen.

Hvor det så kommer fra, er der en vis risiko for at vi rationelt må lade ligge.

Men derfor kan vi godt undersøge videnskabeligt om det nu også er et IC-system vi står med. Det kan enhver fagmand nemlig selv efterprøve. Og også hvordan det fungerer. Det kan vi lære meget spændende af, som det gælder for meget andet af det design vi finder i skaberværket. Dermed kan vi oven i købet bruge det til Reverse Engineering  og måske lære noget som vi kan bruge i den hverdag hvor vi kæmper med energibesparelser o.lign.

Se, det er meningsfuld forskning. Og kun fantasien sætter grænser for hvad vi kan få ud af det.

😉 .b

PS! ID-bloggen her oversvømmes ustandseligt med spam-kommentarer. Jeg véd ikke lige hvordan man undgår det, uden samtidigt at afskære enhver debat. Og da jeg lægger vægt på muligheden for det sidste, arbejder vi stadig på sagen.

Så ingen bør holde sig tilbage hvis de har noget på hjerte.

Også selvom det ser ud som om der kommer nogle underlige svar “fra os”. Det er noget systemerne finder på (selvfølgelig fordi de er designet til det), men ansvar for sludderet kan vi altså ikke påtage os. Kun at det bliver slettet så snart det bliver opdaget. OG at der indimellem helst skulle findes nogle mere velovervejede, intelligente svar.

Men det er jo faktisk et meget sjovt apropos til det emne vi diskuterer på denne blog, og som også er en eftertanke værd: Uintelligent “styring” giver sludder. Sætninger med mening stammer fra en eller anden … 🙂

****

Her lukkes nu for kommentarer da der hele tiden ryger spam ind den vej. Seriøse kommentarer henvises derfor fremover til min IDblog.