Richard Dawkins – lodret løgner eller bare uvidende?

Ateisten og evolutionsbiologen Richard Dawkins er en vor tids kendte personligheder. Imens nogle af os nok vil tillade at betvivle hans kvalifikationer, når han udbreder sig om religion og teologi, har mange sikkert indtryk af, at han er en solid videnskabsmand, der, som det forventes af videnskabsfolk, holder sig til solide, veldokumenterede kendsgerninger, når han besvarer videnskabelige spørgsmål. Virkeligheden er en anden. 

Se f.eks. hans svar, da han for nylig blev stillet følgende spørgsmål (som sammen med Dawkins’ svar kan ses her): 

”Ud af alle beviserne, der bruges til støtte for evolutionsteorien, hvilket vil du sige er det stærkeste, mest uigendrivelige bevis, der støtter teorien?”

 Her følger Dawkins svar:

Der er en enorm mængde beviser fra alle mulige områder, og det er vanskeligt at udvælge én bestemt form for bevis, der er vigtigere end noget andet. Der er fossilerne, der er beviserne fra den geografiske spredning, der er beviset fra rudimentære organer. For mig er det mest tvingende bevis måske fra nulevende dyr, specielt fra biokemiske sammenligninger af de genetiske, molekylære beviser.

Hvis man tager en hvilken som helst gruppe af dyr og identificerer det samme gen i forskellige dyr, hvilket man virkelig kan gøre, for bogstaverne i DNA-koden er den samme kode i alle dyr, så man kan faktisk finde et gen, der er det samme i f.eks. alle pattedyr. Således er der et gen, der kaldes FOXP2, som er et par tusinde bogstaver langt. De fleste af bogstaverne er de samme i alle dyr, så man ved, at det er det samme gen. Og når man så går igennem dem, kan man bogstaveligt talt tælle det antal bogstaver, der er forskellige.

Så i tilfældet med FOXP2, hvis man tæller antallet af bogstaver, der er forskellige imellem mennesker og chimpanser, er det kun ca. 9. Hvis man tæller antallet af bogstaver, der er forskellige imellem mennesker og mus, er det omkring 30 (jeg ved det ikke præcist). Faktisk har frøer også genet, og her vil vi finde et par hundrede [bogstaver], der er forskellige.

Så man kan tage hvilke som helst to dyr – kænguru og løve, hest og kat, menneske og rotte – og tælle forskellen på bogstaver i et bestemt gen, og når man indtegner dem i et diagram, opdager man, at de danner et perfekt forgrenende hierarki.

Det er et træ, og hvad andet kunne det være end et [evolutionært] stamtræ. Og så gør man det samme for et andet gen. Efter at have fået FOXP2’s stamtræ frem, gør man det samme for et andet gen og et andet og endnu et. Man får hver gang det samme stamtræ!

Dette er et overvældende stærkt bevis. Den eneste måde, man kunne sige, at dette ikke beviser, at evolutionen er sand, er ved at sige, at den intelligente designer, Gud, bevidst ønsker at lyve for os, bevidst ønsker at bedrage os.

Sagde Richard Dawkins altså. Unægteligt et stærkt bevis for evolution – det skal med det samme indrømmes. Spørgsmålet er så, hvad er der mere at sige om Dawkins’ stærkeste bevis for evolutionsteorien? Svaret ligger lige for. Dawkins påstand er en lodret usandhed, og enten er han en bevidst løgner eller også simpelthen uvidende. I begge tilfælde burde han ikke åbne munden.

Lad os først på en grafisk fremstilling af det, som Dawkins hævder:

 

Denne illustration viser et studie af generne for arterne A, B og C, og vi ser, at de alle har et eksemplar af generne X, Y og Z. Som Dawkins bemærker det, udviser disse gener så høj en grad af lighed, at de genetisk set er det samme ”ord”, der forekommer i de forskellige arter. Efter at fastslået gensekvenserne og talt forskellene får vi i alle tilfælde det samme forgrenende mønster: C er den  mest forgrenede gruppe, og A og B er tættere beslægtet med hinanden, end nogen af dem er med C.

Hvis dette virker for abstrakt, kan man som en analogi tænke sig, at illustrationen repræsenterer tre børn i en menneskefamilie: Alan, Bill og Claire.

 

 

Her blev Claire først født, imens Alan og Bill blev født senere og faktisk er tvillinger. Hav dette mønsker i baghovedet og husk, at hvis disse mønstre viser de faktiske slægtskaber, udelukker det nødvendigvis andre mulige mønstre, der f.eks. viser, at Alan og Claire er tvillinger. 

Dawkins hævder altså, at når biologer laver genetiske sammenligninger, støder de altid på det samme evolutionære stamtræ og finder aldrig noget i denne retning:

 

Her giver genet X én historie, imens generne Y og Z giver modstridende historier, hvilket angives af tegnet “≠”. Kun ét af disse træer kan være sandt. Eller de kunne også alle være falske, men hvis et af dem er sandt, må de andre nødvendigvis være falske. Tænk igen som nyttig analogi på Alan, Bill og Claire:

 

Hvis Alan og Bill virkelig er tvillinger og yngre end Claire, kan de andre mønstre ikke være sande. Tænk på din egen familie. Er der nogen tvivl om, hvem der er yngst og ældst blandt jer søskende, eller hvem der er tvillinger, hvis I har sådan nogen iblandt jer?

Så Dawkins hævder altså, at vi aldrig støder på sådanne uoverenstemmelser, som repræsenteres af de sidste to skitser, i virkelige genetiske data. Vi finder altid det samme træ. 

Det er en direkte usandhed, og Dawkins, der er tidligere Professor of the Public Understanding of Science (’professor for offentlighedens forståelse af videnskaben’) på universitetet i Oxford, burde ikke fortælle sine publikummer dette eller bringe det på tryk. 

Virkelige gener modsiger hinanden hele tiden. Klik f.eks. på denne skitse, som er fra den anden artikel, der refereres til herunder, for at se et eksempel, der præcist svarer til rodet med Alan, Bill og Claire som givet ovenfor (se B nederst på skitsen). Churakov og kolleger konstaterede, at fem gener støttede det første mønsker, hvor mennesker og bæltedyr er tættest beslægtet. Ni gener støttede en modstridende teori, hvor mennesker og elefanter er tættest beslægtet, imens otte gener støttede den tredje mulighed, nemlig at elefanter og bæltedyr er nærmere slægtninge med mennesker længere væk. I modsætning til hvad Dawkins hævder, kunne Churakov intet klart mønster afdække, men fandt kun modstridende stamtræer, når han sammenlignede forskellige gener. Der er hundredvis af lignende forskningsresultater. Tag eventuelt et nærmere kig på fire af flere hundrede mulige videnskabelige artikler, der diskuterer problemet:

Gene tree discordance

Mosaic retroposon insertion

Large-scale taxonomic profiling of eukaryotes

Conflicting phylogenetic signals

I virkeligheden er problemet med afvigende genetiske fylogenier i dag et helt område for sig indenfor den komparative biologi. Hvis Dawkins ikke er klar over dette, burde han ikke udtale sig om emnet. Og hvis han kender til det, må vi konstatere, at han spreder lodrette løgne. I så fald er spørgsmålet, om Dawkins mest er videnskabsmand eller ateistisk propagandamager.

[kilde: Evolution News and Views]