Evolutionsteori er skjult religiøs argumentation

Siden jeg for mange år siden begyndte at studere evolutionsteorien i dybden, har det tit slået mig, hvor meget dens fortalere anvender en slags skjult religiøs argumentation. Her er tre eksempler:

”Besynderlige arrangementer og pudsige løsninger er bevis på evolution, for det er veje, en fornuftig Gud aldrig ville betræde.”  Således skrev palæontologen Stephen J. Gould i bogen The Pandas Thumb.

”Der er mange eksempler såsom øjnene hos hvirveldyr og bløddyr, hvor funktionelt tilsvarende træk i virkeligheden adskiller sig radikalt i struktur. Sådanne forskelle er at forvente, hvis strukturerne er tillempet fra træk, der er forskellige i forskellige stamfædre, men strider imod ideen om, at en almægtig Skaber, der burde være i stand til at holde sig til et optimalt design, er ophav til dem.” Det skrev evolutionsbiologen Douglas Futuyma i sin bog Evolution.

Selv hvis vi går helt tilbage til Darwin selv, finder vi ham argumentere på følgende måde:

”Jeg kan ikke lige så tydeligt se, som andre ser det, og som jeg gerne ville se det, tegn på design og godgørenhed til alle sider omkring os. Der er alt for megen lidelse i verden. Jeg kan ikke få mig selv til at tro, at en godgørende og almægtig Gud med vilje skulle have skabt Ichneumonidae [hvepse] med den udtrykkelige hensigt, at deres larver skulle æde kållarver op indefra, eller at en kat skulle lege med mus.”

Fælles for disse udtalelser er, at de er teologisk baseret. De bygger på nogle antagelser om, hvad Gud ville gøre, hvis Han fandtes. Siden naturen ikke ser ud, som disse mænd antager, at den skulle se ud, hvis Gud havde skabt den, må livet være et resultat af en naturlig evolution.

Det rejser selvfølgelig nogle spørgsmål. Et er, hvor har disse videnskabsmænd fået så præcis en viden om, hvad Gud eventuelt ville gøre, og hvordan Han ville gøre det? Det er spørgsmål, som teologer og filosoffer har tumlet med til alle tider uden at nå til nogen enig konklusion. Hvordan kan disse videnskabsfolk da være så skråsikre på, hvordan Gud ville have gjort det? Dette er påfaldende, specielt fordi de så vidt vides aldrig selv har beskæftiget sig seriøst med teologi. Eller måske er det netop derfor, at de så ukritisk og skråsikkert kan komme med den slags påstande uden selv at bemærke det tvivlsomme i det eller skænke det en tanke, at det er teologiske og ikke videnskabelige argumenter. 

Et andet spørgsmål, den slags argumenter rejser, er, at hvis evolutionsteorien er så solidt videnskabeligt underbygget, som dens fortalere hævder det, hvorfor holder disse naturvidenskabsfolk sig så ikke til videnskabelige argumenter og beviser? Efter at have beskæftiget mig med dette gennem mange år hælder mit svar på disse spørgsmål nu mest til, at evolutionsteorien videnskabeligt set i virkeligheden hviler på et meget spinkelt grundlag, og derfor ser disse videnskabsmænd sig bevidst eller ubevidst nødsaget til at argumentere teologisk, som vi så det i ovenstående eksempler.

Det er et faktum, at de forskellige områder af biologien næppe støtter evolutionsteorien. Fossilerne viser ingen gradvis evolution. Snarere ser man overalt pludselige tilsynekomster uden nogen forudgående evolution. Et slående eksempel er den kambriske eksplosion, hvor man i fossillagene ser komplekst flercellet liv dukke pludseligt op for 550 millioner år siden uden nogen forudgående evolution. 

Biokemien tyder heller ikke evolution. Specielt har biokemikerne det sidste halve århundrede afdækket en verden af en kompleksitet i vores celler, som evolutionsteorien er helt ude af stand til at forklare. 

Det er nærliggende at formode, at dette er forklaringen på, at evolutionister hele tiden vender sig til en skjult religiøs argumentation (”Ingen fornuftig Gud ville have gjort det sådan.”). Bemærk på den anden side, at intelligent design er et anderledes stramt videnskabeligt argument. Vore dages ID-videnskabsmænd, der argumenterer for intelligent design, gør det udelukkende ud fra en konstatering af fysiske processers utilstrækkelighed. De konstaterer, at livet har træk, som ikke kan skyldes nogen fysisk/kemisk proces, og som efter alle kriterier at dømme er intelligent forårsaget. Dette argument bygger ikke på nogen antagelse om, hvordan Gud eventuelt ville have gjort det, men blot på et kendskab til, hvad fysiske processer kan og ikke kan, og en konstatering af, at livet har træk, der ligger uden for rækkevidden af fysiske og kemiske processer.