Forfalskede tegninger i biologibøgerne

 

Husker du at have set tegninger som ovenstående med sammenligninger af fostre fra forskellige arter af hvirveldyr, der alle er identiske på det første stadie og derefter vokser og udvikler sig til at blive forskellige ting som fisk, gris, kylling, kanin, menneske osv.? Tegningerne, der findes i mange biologibøger, bliver givet som bevis for, at disse arter har udviklet sig fra en fælles stamfader. Det bliver også ofte i samme åndedrag hævdet, at fostrene gennemløber de forskellige tidligere udviklingsstadier. Således skulle menneskefostre på et tidspunkt gennemgå et fiskestadie og have gæller. 

Darwin selv anså disse tegninger for måske det bedste argument til støtte for hans evolutionsteori. Tegningerne er imidlertid falske og repræsenterer på ingen måde virkelige fostre. Hvordan disse fostre i virkeligheden ser ud, fremgår af tegningen herunder: 

I virkeligheden er fostrene vidt forskellige på de første stadier, på et tidspunkt begynder de at ligne hinanden (eftersom de alle er hvirveldyr), og derefter vokser de igen i hver sin retning. Sammenligninger af fostre, som de virkelig er, viser således ingen umiddelbar evolutionær sammenhæng, tværtimod. Lige så lidt gennemløber fostre ”de tidligere udviklingsstadier”. Menneskefostre har altså aldrig gæller på noget tidspunkt. 

Hvor kommer disse falske tegninger så fra? De stammer fra den tyske 1800-tals naturforsker Ernst Haeckel, der i sin iver for at finde beviser for Darwins teorier ikke tog det så nøje, om hans beviser stemte helt overens med virkeligheden. Han blev også kritiseret voldsomt af mange af sin tids videnskabsfolk for tegningerne. Alligevel har tegningerne fortsat med at figurere i mange biologibøger siden Haeckels tid, også selv om der jævnligt bliver gjort opmærksom på, at de er forfalsket og ikke repræsenterer fostre, som de virkeligt er. I 1996 bemærkede den engelske embryolog Michael K. Richardson således i Science: “Det ligner et af biologiens mest berømte bedrag.” 

En anden artikel i Science i 1997 indrømmede, at 

“…generationer af biologistuderende er blevet vildledt af et berømt sæt tegninger af fostre, der blev offentliggjort for 123 år siden af den tyske biolog Ernst Haeckel” fordi “det indtryk de giver af, at fostrene er helt identiske, er forkert.” 

I 2000 skrev Stephen J. Gould: 

”Jeg mener, vi har ret til at være både forbavset og skamfulde over et århundredes tankeløse genbrug, der har ført til vedholdenheden af disse tegninger i et stort antal, om ikke de fleste, moderne lærebøger.” 

Tegningerne fik også offentlighedens bevågenhed i 1999, da Jonathan Wells i bestselleren Evolutionens Ikoner fremholdt Haeckels tegninger som måske det værste eksempel på falske beviser (’Evolutionsikoner’) for evolutionsteorien. 

Ikke desto mindre fortsætter tegningerne med at forekomme i mange biologibøger. På Evolutionnews har Casey Luskin netop gjort opmærksom på nogle helt friske eksempler fra bøger i 2010 og 2011, og hvis man gider kigge efter, kan man helt sikkert endnu finde flere eksempler, også i danske biologibøger. 

Derfor er det endnu engang nødvendigt med en kraftig advarsel: hvis du ser Haeckels tegninger eller andre tegninger eller fotografier af fostre, der bliver fremhævet som bevis for evolution og fælles afstamning, skal du med det samme vide, at du bliver bedraget. 

Hvorfor disse falske tegninger bliver ved med at blive brugt i biologibøgerne, kan man så spørge sig selv om. Er der virkelig ikke bedre beviser for evolutionsteorien, som ifølge dens fortalere skulle være en af de bedst underbyggede videnskabelige teorier overhovedet?