Livets oprindelse – lige så let som at klø sig i nakken?

Som alle, der har prøvet at blive fortalt en retning eller vej og fået at vide, at ”det kan du ikke gå fejl af”, ved, at det at lyde let og være let kan være to helt forskellige ting. Skribenter får sommetider det sværeste skridt i evolutionen – livets oprindelse – til at lyde lige så let som at klø sig i nakken med nogle sigende metaforer som f.eks. det almindeligt anvendte udtryk “livets byggesten”. Desværre ender deres artikler normalt i blindgyder eller i et par små barneskridt på en lang vandring, hvor tusinder af kilometer er ukendt land. 

Værktøjssæt: Denne metafor blev brugt af PhysOrg i en artikel med titlen, “Meteoritter: værktøjssæt til skabelse af liv på Jorden.” Den vigtigste idé var, at nukleobaser kunne være blevet dannet i meteoritter og kommet til Jorden på den måde (Science Daily og New Scientist identificerede disse nukleobaser som adenin og guanin). “De tidligste former for liv på Jorden kan være blevet sammensat af materialer, som blev leveret til Jorden med meteoritter,” skrev PhysOrg. Jim Cleaves (Carnegie Geophysical Laboratory) tilføjede: “Det viser os, at meteoritter kan have været molekylære værktøjsæt, som gav de vigtigste byggesten til livet på Jorden.” 

Plausibel forløber: Denne metafor blev givet af Science Daily: “Undersøgelse tager udgangspunkt i plausibelt scenarie for livets oprindelse på Jorden.” Undersøgelsen, der blev udført på Scripps, forsøgte at finde forstadier til RNA. Artiklen talte gentagne gange om RNA-forløbere, ikke RNA selv, som afhænger af den vanskelige syntese af sukkeret ribose. Hvad disse forløbere var, blev ikke identificeret, men selve ordet forløber fremkalder dog billeder af, at videnskaben gør fremskridt. Men kan videnskaben nøjes med at appellere til vage billeder? 

Evolutionær drivkraft fra simpel til kompleks: “Er det sådan, simpelt liv blev kompleks?” spurgte en artikel på PhysOrg drillende. I artiklen fremmanede Andrew Murray billedet af en “evolutionær kraft“, der førte enkelte celler til at tage springet til flercellede livsformer. Men det, han studerede, var, hvordan levende gærceller ser ud til at klare sig bedre i klumper end hver for sig. Gærceller har allerede det cellulære maskineri, der giver de forskellige teorier om livets oprindelse grå hår i hovedet. 

Alle disse metaforer forsimpler i uhyggelig grad, hvad der foregår i levende celler. For eksempel brugte denne artikel på Science Daily ordet maskine og maskiner 16 gange som beskrivelse af, hvordan DNA bearbejdes af proteinmaskiner, der sørger for kvalitetskontrol under celledelingen. Uden celledeling sker der ingen evolution, som naturligt har brug for at vælge mellem forskellige kopier, dvs. forskelligt afkom. Så hvor kommer de maskiner fra, der sørger for, at der sker en celledeling? 

Kemiprofessoren Dr. Robert Shapiro, der er en af verdens førende forskere i livets oprindelse, ved, at en levende celle er alt andet end simpel. Han har udtalt, at springet fra simple molekyler til en celle er større end afstanden mellem en bakterie og en elefant. I Nature for to uger siden (den 4. august 2011) anmeldte han David Deamers nye bog First Life: Discovering the Connections between Stars, Cells, and How Life Began (University of California Press, 2011). Shapiro kritiserede Deamers hypotese om, at liv begyndte i små dråber omgivet af bobler af fedtsyrer. Faktisk overser alle forsimplede scenarier, hvor kompleks livet, som vi kender det, faktisk er: 

I dag er den enkleste levende celle afhængig af molekyler, der er langt mere komplekse end dem, der er blevet isoleret fra kilder, som ikke er relateret til liv (abiotisk) såsom meteoritter. De mest bemærkelsesværdige kemiske stoffer i livet er aktive polymerer, som er store molekyler, der består af mindre enheder, der kaldes monomerer, som er forbundet i en bestemt rækkefølge. Nukleinsyrerne RNA og DNA, som er bærere af genetisk information og arvelighed, består af forbundne nukleotid-monomerer. På samme måde er proteiner afgørende polymerkatalysatorer, som er lavet ved at kombinere monomerer i form af aminosyrer. Det er usandsynligt, at sådanne moderne biologiske konstruktioner ville have været til stede på den tidlige Jord.

Som et eksempel bemærkede Shapiro, at hypotesen om RNA-verdenen, hvor elegant enkel den end er, er “forbløffende usandsynlig”. Det er tvivlsomt, at han ville blive imponeret af tilstedeværelsen af nukleobaser i en meteorit: 

Nukleotider er man for eksempel ikke stødt på i naturen uden for organismer eller laboratoriesyntese. For at kunne konstruere RNA er der behov for høje koncentrationer af fire udvalgte nukleotider på det samme sted med udelukkelse af andre. Hvis dette er en forudsætning for liv, er det et usædvanligt fænomen, som er sjældent i Universet.

Deamers drøm om bobler af fedtsyrer som en kapsel for RNA-verdenen dumper af samme grund, fortsatte Shapiro: “Desværre indeholder hans teori den usandsynlige generering af selvreplikerende polymerer såsom RNA.” Med anvendelsen af det væmmelige ord desværre endnu engang underminerede han videre Deamers “indsigt” i spontan dannelse af fedtsyrebobler som fuldstændig håbløs: 

Desværre er de kemikalier, som han foreslår, hentet fra moderne biologi, ikke fra kemien på Urjorden. Vi bør lade naturen informere os i stedet for at pådutte vores idéer på hende.

Efter at have læst dette er vores læsere velkomne til selv at gennemgå alle de teorier og antydninger om livets oprindelse, som er i omløb. Min garanti er, at det hver gang vil vise sig, når nogle f.eks. taler om livets byggesten med antydningen af, at livets oprindelse er kendt eller tæt på at blive det, vil det svare til, at nogle finder en firkantet stenblok og hævder, at nu ved man, hvordan pyramiderne blev bygget. Den virkelige sandhed er, at videnskaben er helt på bar bund med hensyn til, hvordan livet er opstået. Det vil også blive klart, når man nærlæser, hvad ærlige evolutionister som f.eks. Dr. Robert Shapiro skriver.