Hop til indhold

Tårnhøje problemer for kunstig RNA-verden

“Snart dukkede de første enkle celler op..”. Denne darwinistiske trosbekendelse
indgår i indledningen til artiklen “Det første liv”. Artiklens emne er den
hypotetiske RNA-verden. Artiklen, der tidligere er bragt i New Scientist, kan
læses på dansk i Jyllands-Postens videnskabstillæg, Newton (18. september).

Forfatteren, Michael Marshall, forestiller sig den unge jord, der efterhånden
afkøles: Vand danner søer og have, og dermed vil de første selvkopierende
molekyler opstå, oplyses det. Det betyder, at den naturlige udvælgelse straks
går i gang, så den såkaldte RNA-verden kan opstå. Senere frembringer
evolutionen de første komplette levende celler med DNA.

Der oplyses ikke noget om, at disse indledende forestillinger bygger på ren
spekulation. At fremstille den hypotetiske RNA-verden som en kendsgerning
forekommer noget uærligt.

Michael Marshall er dog så ærlig at fastslå, at der er store og talrige problemer forbundet med hypotesen om en RNA-verden:

Hvorfra kom RNA i første instans? Hvor opstod de første selvkopierende organismer? Hvordan så den første livsform ud? Hvordan skete overgangen til DNA og proteiner og udviklingen af den genetiske kode?

I New Scientist-artiklen indrømmes også ærligt, at videnskaben ikke har nogen spor af den hypotetiske RNA-verden, hverken fossile eller nutidige. Artiklens optimistiske indledning er altså ikke i overensstemmelse med indholdet.

RNA, der ligner DNA, findes inde i cellekernen i levende celler. Her overfører RNA instrukser fra DNA til cellens proteinfabrikker. RNA spiller derfor en afgørende rolle for, at den levende celle kan fremstille proteiner. Da RNA ligner DNA, går forskerne ud fra, at der har eksisteret en RNA-verden, før DNA blev udviklet.

John Sutherland, MRC Laboratory of Molecular Biology, er en de forskere, der forsøger at genskabe en hypotetisk RNA-verden i laboratoriet. Han har blandt andet forsøgt at løse det såkaldte nukleotid-problem. RNA er opbygget af kæder af nukleotider, der hver består af sukkerstoffer, en base og et fosfat. Nukleotiderne skal bindes sammen til lange kæder, hvilket kræver tilstedeværelse af bestemte enzymer. Det er usandsynligt, at sådanne
begivenheder kunne ske spontant og tilfældigt i en fjern fortid i urhavet.

Vanskelighederne har fået Sutherland til at overveje, om forskerne tænker i forkerte baner. Måske findes helt andre løsninger end den besværlige enzym-sammenføjning af nukleotider?

“En skønne dag”, siger John Sutherland, “fylder en eller anden en beholder med en blanding af urgamle kemiske stoffer, opbevarer den under rette betingelser og ser livet opstå.”

Forskerne er enige om, at der har eksisteret forstadier til den første levende celle. Det er usandsynligt, at en komplet levende celle kan opstå spontant. Det er man enige om at se bort fra. Den levende celle med cellevæg, DNA og det komplekse molekylære maskineri er så kompliceret, at spontan opståen ville være åbenlyst urealistisk.

Artiklen går ud fra den sædvanlige darwinistiske læresætning om, at det enkle og primitive kan skabe det komplekse og avancerede. Det er imidlertid en ren trossag, om der nogensinde har eksisteret et molekyle eller en gruppe af molekyler, der kan skabe en kopi af sig selv. Molekylær-biologerne forsøger derfor at skabe en kunstig RNA-verden ved hjælp af avanceret laboratorieudstyr. Artiklen oplyser optimistisk, at der sker fremskridt. Læser man videre, fremgår det, at der er store og måske uoverstigelige vanskeligheder. Trods avancerede hjælpemidler er det langt fra lykkedes at fremstille et selvkopierende molekyle på den måde, som det antages at være sket spontant og tilfældigt på den unge jord. Men forskernes udgangspunkt er, at RNA eller andre celle-forstadier har haft en fortidig funktion.

RNA består af lange kæder af nukleotider. Problemet er blandt andet, at komponenterne (nukleotiderne) i RNA kun kan samles ved hjælp af specielle enzymer. Det er højst usandsynligt, at sådanne enzymer har eksisteret i urhavet. Dertil kommer, at enzymerne skal bringes sammen på de rigtige steder på de rette tidspunkter for at RNA kan dannes.
Det er også et stort problem, at de formodede molekylære processer kræver energi. Det betyder, at et selvkopierende molekyle skal være i stand til at udføre stofskifteprocesser. Det komplicerer opgaven med at fremstille en kunstig RNA-verden.

– – – –

For egen regning kan tilføjes, at det blandt sagkyndige er et uafklaret spørgsmål, om det overhovedet er menneskeligt muligt at fremstille en maskine eller et molekyle, der kan kopiere sig selv. Hidtil har det vist sig umuligt at konstruere en maskine, der automatisk og den fjernstyring og forsyning af hjælpemidler kan fremstille en kopi af sig selv. Det er ikke nogen hjælp, at den selvkopierende maskine gerne må være så stor som en bus. Selv med alle tænkelige avancerede tekniske hjælpemidler og stor computerkraft er de tekniske krav tilsyneladende uoverstigelige. Et af de uoverskuelige problemer er, at maskinen skal være i besiddelse af en form for bevidsthed om sig selv. Det er nødvendigt for at maskinen for eksempel kan vurdere egen tilstand samt omgivelserne og træffe beslutninger alene på
grundlag heraf. Den selvkopierende maskine er altså afhængig af metafysiske (oversanselige) egenskaber, nemlig en form for selvbevidsthed. Hvis det skulle lykkes at fremstille en selvkopierende maskine, vil en sådan enhed i princippet være levende.

I lighed med naturlovene har også livet en metafysisk dimension. Det betyder, at der må være en oversanselig forbindelse eller sammenkobling mellem livets årsag og virkning (udfoldelse). Det samme gælder for naturlovene. Denne elementære forbindelse mellem årsag og virkning er udenfor empiriens rækkeevne og derfor oversanselig. Noget sådant kan ikke designes og fremstilles af mennesker.

Læs også en diskussion af artiklen på Evolutionnews.org.

<span>%d</span> bloggers like this: