Hop til indhold

NASAs trosprojekt på Mars

Wraoooooom, så røg den i vejret, den seneste marsraket! I dag kl. 16:03.

Som en der har siddet en hel nat og ventet på den første månelanding, er det altid spændende med nye rummissioner. Således også NASA’s seneste skud op i det blå med et rumfartøj til adskillige milliarder. En opsendelse vi lige har kunnet følge direkte på News.

Spild af penge, vil mange måske sige. Selvfølgelig ikke, vil jeg replicere. Grundforskning kræver store bevillinger. Og vi vil jo til stadighed gerne være klogere. (For slet ikke at tale om alle de hverdagspraktiske ting vi fik ud af Apollo-programmet; lige fra pc’er til keramiske kogeplader osv. osv.) Det har altid kunnet betale sig at investere i forskning.

Led efter liv

Opgaven for Marsmobilen er enkel: Find ud om der er/har været liv på Mars.

Som ID-mand vil jeg gerne komme med min egen private forudsigelse i forb.m. denne spændende opdagelsesrejse: Mars vil vise sig at være lige så steril som Månen.

Det var ret pudsigt at opleve hvordan de første “månemænd” blev sat i karantæne straks efter landingen, så man kunne sikre sig at de ikke (eller måske netop! håbede nogle sikkert) slæbte ukendte mikrober med tilbage til Jorden.

Så for den sags skyld (livets i.e.) behøver man ikke fyre milliarder af for at finde liv på Mars. Der er med garanti intet liv på planeten!

Og hvorfor så ikke det?

Ja, her kommer vi ikke uden om den tro der hærger i ellers rationelle kredse, nemlig at liv kan blive til af sig selv. [Og i det stykke afsløres det at ateister, materialister eller andre jeg tror kun på hvad jeg kan måle og veje-folk har en fuldkommen irrationel tro som siger spar 2 til enhver (ellers) religiøs forestilling.]

Livet er nemlig afhængigt af programmering. Uden programmering af stoffet, intet liv! Basta!

Og hvis vi skal holde os til naturlige forklaringer på naturlige fænomener, må vi konstatere at al hidtidig menneskelig erfaring tilsiger os at programmering ikke opstår af sig selv (om der så er nok så meget vand til stede).

At man TROR at det forholder sig anderledes – fred være med det! Men det har meget lidt med videnskab at gøre. Det er og bliver en tro. Underligt blot at man ikke vil indrømme det.

Men dermed altså slet ikke sagt at man ikke må stille spørgsmålet om livet kan blive til af sig selv, om det er opstået på Mars og derefter sendt hertil. Selvfølgelig må man det.

Skal vi lige (nu vi taler om tro og viden) gentage hvad den gamle profet Charles Darwin sagde om livets oprindelse?

»Livet i al sin mangfoldige pragt blev indblæst af Skaberen.«

Min påstand er at Det vidende menneske, Homo Sapiens, en skønne dag (og efter en helt del brugte penge) vil komme til erkendelse af samme causa prima, en første årsag, som den gamle paradigme-skaber. Og det kan marsekspeditionerne måske netop hjælp til med, så vi kan komme videre i nye, spændende forskningsgrene. Bioinformatik, fx.

😉 .b

<span>%d</span> bloggers like this: