Hop til indhold

Videnskabet: EU & Råbjerg Mile

Berlingske havde den 1/4 en interessant historie om at EU har planer om at stoppe Råbjerg Miles frie vandring mod øst. Vi der har boet i området, véd at der ligger en *landevej i vejen, så det kan jo lyde ganske plausibelt. (Dengang i 70’erne hed den A10 da vi boede i Ålbæk [der udtales så det bliver et ægte rim på Holbæk, altså i stil med Ålborg, og ikke noget med åål] og som ligger lige syd for Milen, som man nøjes med at benævne den blandt de lokale.)

Hvordan skærer man ellers sådan en artikel til for at få den til at glide ned hos læseren. Der bruges forskellige tricks: Man appellerer til de gængse fordomme (om EU, som jo kan finde på hvad som helst). Man henviser til noget som man skal være specialist for at kunne gennemskue, her: hemmelige dokumenter mellem offentlige myndigheder: “Hverken ministeriet eller kommunen ønsker at kommentere skrivelsen […] som Berlingske er i besiddelse af.” Og endelig henviser man til noget alle gerne vil have mere af: Beskæftigelsen i et udkantsområde: “I skrivelsen hedder det at ‘projektet vil have betydelig beskæftigelsesfremmende effekt på et yderområde i EU.’ […]”

Søndag den 6/5 har Berlingske en anden interessant artikel i Lars Henrik Aagaards faste klumme “Videnskabet”: Den handler egentlig om “Mørke stoffer og hårde gåder”. Men her hedder det til en indledning bl.a.: “[…] den europæiske Rosetta-misson der i slutningen af 2014 […] vil forsøge at landsætte en robot på en beskeden komet […] alt sammen for at få dybere indsigt i de omkringfarende ‘beskidte snebolde’ der måske kan forklare oceanernes og livets opståen på Jorden.” (Min fremhævelse.)

Den sidste artikel er ikke en aprilsnar, men benytter på en måde de samme tricks: Man appellerer til de gængse fordomme, her: at livet har kunnet blive til af sig selv, bare der er vand til stede, det vand som kometerne måske har forsynet Jorden med.

De “hemmelige dokumenter” (ekspertviden) består her i en henvisning til et stykke grundforskning de færreste kan følge med i, og dermed forholde sig kritisk til. Her: kometers betydning for Jordens vandforsyning og livets opståen.

Endelig serveres der noget alle gerne vil have mere af: viden. Vi vil alle gerne være klogere på verden omkring os: “Det er i sandhed en stor og gådefuld verden der ligger deroppe over skyerne,” er netop artiklens udgangsbøn.

Men hvordan kan det være at en artikel som netop ikke skulle indeholde elementer fra aprilsnarren, alligevel narrer læserne? Der står godt nok “… måske kan forklare …”, men alligevel kobler artiklen et lille måske med et meget stort ditto. Og det er jeg ikke sikker på læseren er sig bevidst. Men det er netop hér narrespillet ligger:

Det “lille måske” omfatter oceanernes tilblivelse. Det kan godt være at de beskidte snebolde har været med til at forsyne Jorden med vand. Det ligger faktisk inden for det sandsynlige scenario for den tidlige Jord. Men så er der det “store måske”, at kometer måske ligger inde med forklaringen på livets opståen på Jorden. Det er ganske enkelt en tyk aprilsnar!

Her springer man let & elegant over et helt vognlæs facts og som vi videnshungrende folk må forsøge at få skovlet frem med håndkraft som sandet fra Milens EU-projekt: Livet opstår ikke bare fordi der er vand til stede i et givet miljø. Det er der ikke den mindste evidens for, tværtimod. Først skal vi lige have noget organisk kemi på plads. De nøgne grundstoffer finder ikke sammen i lange organiske molekyler af sig selv. De organiske molekyler skal så også lige forsynes med den nødvendige information. Men informationen (i fx DNA’et) er intet værd hvis der ikke findes et molekylært maskineri der kan læse informationen og bruge den nedfældede software til noget.

Den slags vigtige informationer om de “store måsker” glemmer hr. Aagaard i farten. Hvorfor skal vi, hver gang der er en chance for at orientere om forskningen på et neutralt, ikke-filosofisk belastet område, belemres med journalistens personlige religion, materialismen?

Hvor aprilsnarren, den med EU og Milen, er sjov, er denne materialisme-propaganda godt nok træls. Også fordi den er så “old hat”!

😉 .b

Fakta
John Lennox (se bogen herunder) citerer et par autoriteter på livets oprindelse. Commoner:

DNA har ikke skabt liv, det er livet der har skabt DNA’et.

Miller og Levine:

Den største anstødssten vi ramler ind i når vi forsøger at bygge bro mellem det ikke-levende og det levende, ligger der stadig. Alle levende celler er kontrolleret af information der er gemt i DNA’et. Herfra transskriberes den over i RNA og laves derefter til et protein. Dette er et meget kompliceret system, og hvert af de tre molekyler kræver de to andres tilstedeværelse – enten for at sætte det hele sammen eller for at få det til at virke. DNA bærer fx information, men kan ikke bruge denne information til noget, ja, det kan ikke engang kopiere sig selv uden hjælp fra RNA’et og proteinerne.

 

<span>%d</span> bloggers like this: