Det fint afstemte univers

Følgende er et essay af lektor John Nørgård Nielsen, der her skriver om universets præcise egenskaber, der kræves for, at der kan være en planet som Jorden med mulighed for liv. Essayet er hentet fra Origo (se reference til sidst)

Det antropiske princip

I nogle årtier har flere naturvidenskabsmænd, især nok astronomer og astrofysikere, bemærket, at Universet virker som om, det er designet netop til et bestemt formål. De har opfundet et begreb, ’Det antropiske princip’: ”Det kæmpestore Univers ser ud, som om det er fint tunet (afstemt, indstillet, justeret) til netop at understøtte liv pø en lille planet.” Dette er ikke en hypotese, men en iagttagelse. Fortolkningen af den varierer naturligvis overordentlig meget. Formålet med denne artikel er ikke at diskutere de mulige og – synes man undertiden – umulige fortolkninger, men at give nogle eksempler på, hvordan nogle forhold i Universet kun skulle have været en lille smule anderledes for at liv ikke kunne eksistere – og at filosofere lidt over, hvordan man forholder sig til denne og anden information. Eksemplerne er i stor udstrækning hentet fra ref. 1, ”The Creator and the Cosmos”. De to næste afsnitsetiketter er direkte oversatte kapiteloverskrifter fra bogen. Ross nævner 23 eksempler på Universets finjustering og 32 eksempler på vor galakses og vort solsystems justering til livets behov. Også de øvrige referencer indeholder interessante artikler om Universets ’tuning’. Alle referencerne er jo i øvrigt flere år gamle, og der kan i dag opstilles betydeligt længere lister over eksempler på Universets justering til livets krav.

Et ”lige netop rigtigt” univers

Et eksempel på fin afstemning er forholdet mellem antallet af elektroner og protoner i Universet. Dette forhold skal være 1 med en tolerance på 1 til 10³⁷ (et 1-tal efterfulgt af 37 nuller). Ellers vil de elektromagnetiske kræfter dominere over gravitationskræfterne i en grad, så der aldrig ville kunne dannes galakser, stjerner eller planeter. Mens vi er ved gravitationskræfterne: Det er disse, der får gasskyerne til at trække sig sammen og blive til stjerner. Ved denne sammentrækning opvarmes gasskyen, indtil den bliver så varm, at fusionsproccessen starter. Denne proces skaber et udadrettet tryk, der går imod gravitationskræfterne og således forhindrer stjernen i at ”klappe sammen”. Der er her tale om en balance, der ville ændres, hvis gravitationskonstanten var anderledes. Hvis gravitationskræfterne var noget stærkere, end de er, ville stjernerne blive for tætte og for varme og brænde uregelmæssigt og brænde ud for hurtigt. Hvis gravitationskræfterne var noget svagere, ville sammentrækningen ikke blive kraftig nok til at hæve temperaturen så meget, at fusionen begynder. Der er jo også neutroner i Universet. Neutronen er cirka 0.138 % tungere end protonen. Derfor dannedes der ved afkølingen efter ”The Big Bang” cirka 7 gange så mange protoner som neutroner, da der kræves mindre energi til at danne protoner på grund af disses mindre masse. Hvis neutronen havde været bare 0.1 % tungere, end den er, ville der være så få neutroner tilbage efter afkølingen, at der ikke kunne dannes nok af de tunge grundstoffer, der er nødvendige for livet. Hvis neutronen derimod havde været blot 0.1 % lettere, end den er, ville protoner henfalde så hurtigt til neutroner, at alle stjernerne i Universet hurtigt ville have kollapset til neutronstjerner eller sorte huller, og så ville der heller ikke kunne være liv i Universet. Og det er ikke kun naturkonstanterne, der skal passe. Universets begyndelsesbetingelser skal også ligge inden for snævre grænser. Et eksempel er Universets udvidelseshastighed. Havde den været blot en anelse større, ville stoffet spredes så effektivt, at ingen galakser og dermed stjerner ville blive dannet. Havde den været blot en anelse mindre, ville hele Universet være endt som en supertæt klump af stof før nogen stjerner kunne dannes. Og den ”anelse”, der tales om, hævdes at være 1 til 10⁵⁵! Og sådan kan man fortsætte længe endnu. Ovenstående er bare nogle smagsprøver på egenskaber, der skal passe inden for ofte ekstremt snævre rammer, for at liv kan eksistere i Universet.

(Artiklen fortsætter i morgen. Vil du gerne læse hele artiklen med det samme, skal du bare gå ind på Origos hjemmeside, se http://www.skabelse.dk/artikler/1046.pdf)

***

Læs vores nye ID-informations- og undervisningshæfte, der ligger frit tilgængeligt for alle. Hent det herfra i en højopløst pdf: https://intelligentdesign.dk/wp-content/uploads/2020/08/intelligent-design_2020_high_res.pdf