Hop til indhold

Kommentar til Behes debat med Swamidass

En af de ypperste fortalere for intelligent design, professor Michael Behe, havde for nylig en debat med en af de mest aktive kritikere af ID, Dr. Joshua Swamidass. Debatten var interessant og underholdende og efter min mening afslørende, da denne meningsudveksling tydeligt udstillede evolutionsteorien som en samling grundløse spekulationer.

Det var primært Behes koncept ”ikke-reducerbar kompleksitet”, som blev diskuteret. Jeg kan ikke komme ind på alle punkter, men her er et enkelt af de problemer, som dr. Swamidass rodede sig ud i via den uklare respons, han kunne præstere:

Swamidass udtaler omkring 40 minutter inde at “You have to show that each part couldn’t have evolved individually and then come together later. You haven’t done that with the mousetrap and that’s like a major logical gap!”  (- Du er nødt til at demonstrere, at hver del ikke kunne være udviklet individuelt og så fundet sammen senere. Du har ikke vist det med din musefælde og det er et større logisk hul.)

Der er mængder af problemer her. Swamidass forlanger at Behe skal demonstrere, at hver del af en molekylær maskine ikke kunne være udviklet individuelt. Dette placerer bevisbyrden på kritikerne af evolution, som altså nu skal bevise, at evolution ikke har fundet sted. Det er som sagt ikke muligt at bevise et negativ, og det er derfor ikke sund videnskabelig fremgangsmåde, at fremlægge en teori, i dette tilfælde den gradvise udvikling af komplekst molekylært maskineri, og derefter forlange at kritikere skal bevise, at der ingen evidens eksisterer for denne teori.

Ikke-reducerbar kompleksitet: alle dele skal være til stede i musefælden, ellers kan den ikke fange mus. Fra Wikipedia Commons.

Hvis der eksisterede evidens for, at komplekse molekylære maskiner er et produkt af allerede eksisterende dele som ”har fundet sammen” i et nyt funktionelt system, ville dr. Swamidass formentlig have fremlagt denne evidens. Det gjorde han ikke. Han flyttede blot bevisbyrden til Behe, som nu altså skal bevise, at denne hypotetiske evidens ikke eksisterer. Det turde være indlysende for enhver, som har en basal forståelse for, hvordan videnskab opererer, at ”den går ikke”. 

Det er evolutionisterne, som hævder, at de molekylære maskiner er opstået gradvist gennem cellens adoptering og inkorporering af allerede eksisterende proteindele. Det er derfor evolutionisterne, der skal fremlægge evidens for dette scenarie. Det er normalt sådan vi forestiller os videnskab fungerer, at de, der fremsætter en påstand, også er dem, der skal levere beviserne for, at påstanden er sand.

Ikke reducerbar kompleksitet er selve evidensen imod scenariet at tilfældig mutation og naturlig udvælgelse kan producere et komplekst funktionelt system. Empirisk evidens for intelligent design er netop det, at vi kun ser komplekse funktionelle systemer opstå via intelligens, fx som vi ser det med menneskeskabt ingeniørkunst. Swamidass har således intet bidraget til at sandsynliggøre sit eget standpunkt, og ej heller bidraget med eksempler, der kunne så tvivl om selve konceptet ikke-reducerbar kompleksitet.

Hvad mere er; udtrykket at dele ”finder sammen” er jo komplet uvidenskabelig. Ved hvilken kausal kraft sker dette? Swamidass leverer ingen forklaring. Hvad værre er, at dele ”finder sammen” lugter i mistænkelig grad af teleologi og teleologi er, som vi ved, ikke accepteret i evolutionssammenhæng da evolutionsteorien hviler alene på blinde udirigerede processer. At dele ”finder sammen” kan dårligt betegnes som andet end spekulation eller fantasi, og udtrykket er på ingen måde en teknisk videnskabelig redegørelse.

Empiri, som kommer af det græske empeiria, betyder erfaring. Det er vores erfaring, at komplekse maskiner og funktionelle systemer altid er intelligent designede. Behes koncept om ikke-reducerbar kompleksitet er derfor understøttet af empiri. Evolutionsteoriens ide om at de molekylære maskiner er gradvist udviklede over tid via blinde udirigerede processer, er ikke understøttet af empiri. Det er derfor evolutionsteorien som indeholder en usædvanlig påstand, ikke ID.

Som Carl Sagan erklærede, kræver ekstraordinære påstande ekstraordinær evidens, og siden det er evolutionsteorien, som repræsenterer den ekstraordinære påstand, må det også være den, der leverer den ekstraordinære evidens. Det er ikke hos Behes koncept om ikke-reducerbar kompleksitet, at vi finder et ”logisk hul”, som Swamidass hævder. Det er hans egen ide om dele, der ”finder sammen”, der repræsenterer et logisk hul.  

Skriv et svar

Please log in using one of these methods to post your comment:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: