Foredrag
Leif Asmark Jensen har over de sidste 20 år givet foredraget Darwin og Intelligent Design til et utal af publikummer i Danmark såvel som i udlandet. Han viser , hvordan den moderne videnskab har afsløret en biologi, der mere end nogensinde tidligere tyder på et intelligent design i og bag naturen.
Foredraget er en naturvidenskabelig populærpræsentation med powerpoint og mange spændende billeder og filmklip og kan tilpasses ethvert publikum fra almindeligt interesserede lægmand og skoleelever til naturvidenskabelige fagfolk.
”Leif Asmark Jensen er særdeles velinformeret på området og markedsfører sine synspunkter på en tillidsvækkende måde.” Professor Kurt Christensen, Aarhus Universitet.
”Undertegnede har hørt foredraget ‘Darwin og Intelligent Design’ med Leif Asmark Jensen om intelligent design med en stærkt kritisk holdning til Darwins udviklingslære. Foredraget var meget oplysende og inspirerende.” Biskop Steen Skovsgaard, Lolland-Falster Stift.
“Leif Asmark er den måske mest vidende danske intelligent design-fortaler.” Karsten Pultz, forfatter.
“Leif Asmark har en fantastisk formidlingsevne og hans engagement er smittende. Han besidder stor viden på området og evner at argumentere for og dokumentere sine udsagn.” Sognepræst Hans Iversen, Nykøbing F.

Leif Asmark Jensen, videnskabs- og religionsforfatter, forlægger og foredragsholder. Født 1957. Forfatter til og/eller udgiver af bl.a. ‘Intelligent design – et nyt syn på udviklingen,’ ‘Forbudt Arkæologi’, ’Rethinking Darwin’, (en bestseller, der er blevet solgt over hele verden), og ’Darwin og Intelligent Design: Et nyt Perspektiv’ plus talløse artikler. Webmaster på www.intelligentdesign.dk. Leif Asmark Jensen har de sidste 20 år givet foredrag over hele Danmark såvel som mange steder i udlandet om intelligent design. Han kan kontaktes via email asmark<snabel-a>iskcon.dk eller tlf. 40736446 .
You must be logged in to post a comment.