Kritik af ny bog
Livets Træ er en ny udgivelse, der promoverer teistisk evolution. Bogen er forfattet af teologistuderende Jakob Munk fra Menighedsfakultetet men indeholder også et videnskabeligt bidrag af biolog Kresten Torp. Munk og Torp argumenterer for, hvorfor evolutionsteorien er fuldt forenelig med kristen tro, en ide som hverken er ny eller særlig kontroversiel.
Faktisk finder man i Danmark næppe en holdning som er mere mainstream blandt både teologer og kirkegængere som den, at evolution er et videnskabeligt fact, der sagtens kan forenes med kristen tro. Uden at vide det nøjagtige tal vil jeg antage, at kristne der afviser evolution, altså de grupper som bekender sig til en eller anden form for kreationisme, vil udgøre nogle få procent af alle, der betegner sig som troende kristne (mit gæt er 2-5 %). Det er en udbredt holdning, at fordi evolution er et dokumenteret faktum, er der ingen vej uden om at skulle acceptere Darwins teori. Det har siden kirkens tidlige accept af evolution været op til teologien, at skulle tilpasse sig, da den ikke bærer den samme autoritet, som den evidensbaserede videnskab evolutionsteorien foregiver at være.
Her på intelligentdesign.dk er fokus på videnskab ikke teologi, og læseren undrer sig måske derfor over hvorfor vi vælger at kommentere på Livets Træ. Sagen er den, at Munk og Torps bog indeholder en ikke ubetydelig kritik ID og de forskere, som tilslutter sig denne konkurrerende hypotese, og netop derfor føler vi trang til at kommentere på bogen. Det faktum at en biolog har bidraget med et helt kapitel om den videnskabelige side af sagen, er både interessant og stimulerende, da dette skaber basis for en yderligere debat om evolutionsteoriens validitet.
For nylig så vi Mikael Krauzes kommentar til Torps påstande angående flagellummotoren. Min kritik er temmelig omfattende, og er derfor placeret som pdf i linket her
Kategorier