Hop til indhold

En håndgranat i tetrapodernes udvikling

De senere år har evolutionisterne peget på Tiktaalik som et flot eksempel på fundet af et ”missing link”, en velbevaret fisk, der er blevet vidt og bredt udråbt  som et stadie på overgangen fra fisk til tetrapoder (firlemmede landhvirveldyr, dvs. padder, krybdyr, fugle og pattedyr). Tiktaalik var en ”elpistostegaliansk” fisk, en stor rovfisk, der levede i lavvandede områder og delte nogle af tetrapodernes træk, men var samtidigt fuldt ud en fisk med finner og gæller. I 2009 skrev Nature:

”I 2006 beskrev Edward Daeschler og hans kolleger nogle bemærkelsesværdigt velbevarede fossiler af en elpistostegid ved navn Tiktaalik, der tillader os at danne os et godt billede af et vandrovdyr med tydelige ligheder til tetrapoder – lige fra dens bøjelige nakke til dens meget lemmelignende finnestruktur. Fundet og den omhyggelige analyse af Tiktaalik giver os viden om stadiet før tetrapoderne udviklede sig og viser, at fossillagene indeholder overraskelser, om end de er helt i overensstemmelse med evolutionær tankegang.”

Så netop nu, da alle troede, at nu var der faldet ro og enighed over feltet, kaster et nyt fossilfund kaster alting tilbage i smeltediglen. Aftryk af en ukendt tetrapode er blevet fundet i bjergarter, der er ti millioner år ældre end Tiktaalik. Janvier og Clement skriver nu i Nature [Janvier, P. & Clement, G. Muddy tetrapod origins, Nature 463, 40-41, 7.1.2010], at sporene forekommer i bjergarter, der ”med sikkerhed kan henføres til Nedre og Mellem Eifelien, hvilket svarer til en alder på omkring 395 millioner år.” Med et pennestrøg udelukker dette ikke blot Tiktaalik som en mulig forfader til tetrapoderne, men også alle andre kendte repræsentanter for elpistostegiderne. Fremkomsten af tetrapoder anses nu for at være sket 20 millioner år tidligere, end man hidtil har troet, og disse tetrapoder må have eksisteret sideløbende med elpistostegiderne. Endnu er fossillagene kommet med en stor overraskelse, men denne gang ikke en, der ”er helt i overensstemmelse med evolutionær tankegang.” Det er et fund, der ikke var forudset og slet ikke passer ind den generelle konsensus.

Janvier & Clement:
”Nu kaster Niedzwiedzki og kolleger en håndgranat ind i det billede. De indberetter det lammende fund af aftryk af tetrapoder med tydelige fingerled fra Zachemie, Polen, fund, der med sikkerhed kan dateres til den nedre del af Eifelien (397 mio. år). Denne lokalitet (et gammelt stenbrud) har afsløret en halv snes aftryk, der er afsat af flere individer, der var fra 0,6 til 2,5 meter i længde, og talrige isolerede fodspor, der er fundet på brudstykker af ur [”ur” er det geologiske udtryk for nedstyrtede sten]. Sporene går forud for de ældste skeletrester af tetrapoder med 18 millioner år og – endnu mere overraskende – de tidligste elpistostegalianske fisk med omkring 10 millioner år.” 

Natures redaktør bemærkede:
”Fundene antyder, at elpistostegiderne, som vi kender dem, var nogle sent overlevende levn i stedet for direkte overgangsformer, og de fremhæver, hvor lidt vi i det hele taget ved om de terrestriske hvirveldyrs tidlige historie.”

Henry Gee, en af redaktørerne på Nature, skrev i en blog:
”Hvad begyder alt dette? Det betyder, at den nydeligt anrettede sammenhæng imellem stratigrafien og fylogenien, hvor elpistostegiderne repræsenterer en overgangsform i den hurtige evolution af tetrapoder i Mellem Frasnien, er en grusom illusion. Hvis, som de polske fodspor viser det, tetrapoderne allerede eksisterede i Eifelien, har et enormt evolutionært hul åbnet sig under vores fødder.”

I en anden blog diskuterer Ed Yong betydningen af fundet og er tydeligvis imponeret af tilslutningen fra en anden garvet forsker, der har været direkte involveret i at forstå tetrapodernes udvikling:

”Jenny Clack, forskeren fra Cambridge, der fandt Acanthostega, har selv set de polske fodspor og finder dem overbevisende. Hendes eneste forbehold er, at de detaljerede aftryk ikkeder viser, hvordan de, der afsatte dem, har bevæget sig… ”Men det er også tilfældet med masser af andre tidligere kendte aftryk,” udtaler hun. ”Hvis man havde fundet dem i andre aflejringer, havde der ingen forbehold været overfor dem.” Hun er ikke desto mindre begejstret. ”Det kommer til at ændre alle vores ideer om, hvorfor tetrapoderne dukkede op af vandet såvel som hvornår og hvor.”

(resume fra http://www.arn.org/blogs/index.php/literature/2010/01/09/lobbing_a_grenade_into_the_tetrapod_evol)

2 kommentarer til “En håndgranat i tetrapodernes udvikling Skriv en kommentar

%d bloggers like this: