Af sig selv

I dag er det store mantra i naturfagene (fortrinsvis fysik og biologi) åbenbart “af sig selv”.

Universet er, ifølge Stephen Hawking, blevet til af sig selv. De store stjernesystemer, galakserne, er blevet til af sig selv. Jorden er blevet til af sig selv. (Den er ikke noget særligt, se blot på alle de *exoplanter vi står lige foran at opdage.) Livet er blevet til af sig selv. Og ikke mindst DNA-koden er blevet til af sig selv.

Så spørgsmålet om Hvem der har sat det hele i gang, er ikke engang blevet afløst af Hvad der har sat det hele i gang. For det er bare blevet til af sig selv. Uden nogen årsag. Uden forklaring. Bare sådan. “Spontan skabelse” kaldes det.

Denne af sig selv-forestilling breder sig i disse år som en steppebrand fra den materialistiske dogmatik. Det burde stå klart for enhver der møder disse påstande, at det her ikke så meget drejer sig om *empirisk forskning som om de rene filosofiske betragtninger.

Vi er tydeligvis ved at være tilbage i tankegangen ved universiteternes grundlæggelser: Filosofien står over naturfilosofien (dvs. naturvidenskaben). Men man glemmer tilsyneladende i dag at over dem alle har altid stået teologien.

For mig at se er vi nødt til at begynde netop her: Hvorfor er der noget i stedet for ingenting? Hvad er mest rationelt: At tro på at Gud altid har eksisteret, eller at fysikken altid har eksisteret? At tyngdekraften er altings årsag og virkning?

Hvad er mest intellektuelt tilfredsstillende? At tro at absolut alt er opstået af absolut ingenting med absolut ingen plan og absolut intet formål. Eller at den fornuft, det rationale, der ligger i universet, er resultat af en fornuftig, rationel Skabers handling ind i verden.

Svaret på dette teologiske spørgsmål er altafgørende for hvordan man betragter forskning og naturvidenskab. Som et skridt på vejen til forståelse af hvordan verden er indrettet. Eller som den endegyldige sandhed om livets mening.

Stephen Hawkings bog The Grand Design har i mange debatfora givet anledning til heftige diskussioner uden at deltagerne tilsyneladende har gjort sig klart at vi her står med en – ikke naturvidenskabelig diskussion – men en filosofisk. Og dermed er det blevet så som så med sagligheden.

Og netop det med sagligheden kan godt gøre at man er noget betænkelig ved at begive sig ind i bloguniverset: I Origo er vi af en større dansk avis først blevet hængt ud på dens “videnskabsblog” påduttet motiver om at vi vil indoktrinere de uvidende små og forhindre sand oplysning, og jeg véd ikke hvad. Og vores svar er så blevet blokeret inden vi overhovedet havde fået skrevet ét ord til genmæle. Da diskussionen så endelig fik frit løb, var det mere interessant om vi kunne mistænkes for at være ID-tilhængere, end hvilke argumenter vi kunne stille op med. Mit håb er derfor at denne diskussion ikke drukner i de personopgør, motivpådutninger og almindelige perfiditeter der desværre synes at være så almindelige på bloggene, men at vi må få en mere saglig, fordomsfri diskussion. Så velkommen til debatten om Af sig selv-problematikken.

🙂 .b

 

*exoplanter = planeter om andre sole

*empirisk forskning = forskning baseret på opsamling facts, ikke det rene gætteri

****

Her lukkes nu for kommentarer da der hele tiden ryger spam ind den vej. Seriøse kommentarer henvises derfor fremover til min IDblog.