En tro på hvad som helst

Det er underligt at måtte konstatere at der i det moderne samfund er blevet en accept af at man kan tro på hvad som helst. Godt understøttet af amerikanske julefilm der gennem årene har forvandlet sig fra konkret tro på Gud til en dyrkelse af troen som sådan. Se blot hvad stilen fra “Det er herligt at leve” med James Steward og Donna Reed i 1946 er blevet til i det nye årtusinde. Ja, det er nærmest blevet en menneskeret for forældre at bilde deres arme unger ind at Julemanden er til. Begrebet barnetro er blevet redefineret …

Men det har måske noget at gøre med at videnskabsfolk ikke holder sig tilbage i trosspørgsmål. De lader godt nok som om det modsatte er tilfældet. De tror det er viden de formidler.

Men når en fremragende fysiker og matematiker som Stephen Hawking udtaler sig om tro (en “videnskabelig tro”, vel at mærke, højt hævet over andres primitforestillinger), er spørgsmålet om det nu også er så fremragende. Hvorfor skulle en højt begavet matematiker per automatik også være en fremragende filosof?

For det er jo netop qua filosof han udvikler sine ideer om paralleluniverser og om at de kan blive til af sig selv. Ingenting kan blive til alting, er hans mantra.

I Origos julenummer (Origo 119) tager vi denne tro på hvad som helst op til behandling. En tro der nok er en eftertanke værd!

😉 .b

Apropos tro på hvad som helst: Her er en oversættelse af Knut Sagafos’ essay om ID  som vi bragte et uddrag fra sidst. Henvisningen leder også frem til et sted hvor man kan diskutere tingene uden forstyrrende spam-indlæg. (Diskussionen er af samme årsag lukket her.)

Henvisning til Intelligent Designs blog hvor det alene  er muligt at læse indlægget.

Læs også forrige indlæg på denne blog om menneskets evolution.

Næste indlæg