Paven og Big Bang

Det er de sjoveste ting folk får ud af pavens udtalelser om troens forhold til videnskaben i almindelighed og universets skabelse i særdeleshed (hvor den herskende teori omfattes af begrebet Big Bang). Læs fx Ritzau/Reuters beretning her.

Nu er den nuværende pave jo en tænksom mand; belæst oven i købet. Så når han siger noget, holder tale eller foredrag, kan man være sikker på at det er gennemtænkt – selvom han nok undertiden kan blive lidt forbavset over reaktionerne. At nogle nøgterne henvisninger til nogle historiske facts kan give ballade i visse dele af verden. Og i dette tilfælde, at hans udtalelser om at tro og viden på smukkeste vis lader sig forene, skulle være det samme som en pavelig indrømmelse af at videnskaben har det sidste ord. Det er jo netop dét han ikke siger.

Grundtvig skriver i den salme der har fået nr. 392 i DDS:

Himlene, Herre, fortælle din ære, Mesteren prises af hvælvingen blå, solen og månen og stjernernes hære vise os hvad dine hænder formå.

Med disse 1800-talsord fra den store salmemester hører vi om at forskning i universet leder os frem til tanker om Gud. Det er utvivlsomt det samme paven siger i dag.

Som nævnt er paven en tænksom mand, så han véd sikkert at ID-tanken netop i disse tider finder sin styrke i de opdagelser der gøres mht. universets oprindelse.

Derfor er det nok også en noget underlig udlægning af teksten der får visse bladsmørere til at konkludere at fordi paven “har sagt ja til Big Bang”, har han dermed taget afstand fra ID:

»Dermed har han også forkastet de såkaldte “intelligent design”- teorier som jo er et forsøg på at få religionen til se videnskabelig ud,«

som det hedder sig i Astronomibladet.

[Her kan det vist anbefales “astronomibladet” at læse Origo, blot til almindelig videnskabelig opdatering.]

Ja, nogle griber endda chancen for endnu engang at genoplive det gamle Galilei-genfærd. Blot antydningsvis, men ikke mindre effektfuldt; alle “véd” jo hvad det drejer sig om:

»Videnskaben og kristendommen har ikke altid gået hånd i hånd, tværtimod har der været store uenigheder der i fortiden ofte kunne have dødelige konsekvenser,«

som det påstås på newz.dk. [Om videnskabens afhængighed af Kirken, se her.]

For Kirken skal med vold og magt presses ned i den lidt bagstræberiske rolle i forhold til den nye tids ypperste religion, naturvidenskaben.

At ID-tanken breder sig bland kosmologer, er måske ikke så underligt. For forskernes opdagelser i forbindelse med Big Bang kan ikke undlade at forbavse. En lang række opdagelser peger med al (for ateister uønskelig) tydelighed på at tilfældigheder ikke hører til de fornuftige forklaringer mere.

Og det har noget med naturkonstanterne at gøre. Eller skal vi sige naturlovene. Altså grundbetingelserne for hvordan universet er skruet sammen. Her bliver det såkaldte antropiske princip mere og mere uundgåeligt (hwis jen da it’ will benægt’ fakta)!

Disse grundbetingelser skal nemlig være i hårfin balance for at liv overhovedet skulle kunne være muligt i dette univers.

Hawking (se Origo 119) forsøger at fantasere sig uden om, men det lykkes ikke rigtigt.

Så paven står i dag med sin udlægning af omstændighederne bag universets skabelse faktisk med den mest fornuftige forklaring. Og dermed er hans tale ikke blot til troens folk, den er i høj grad også henvendt til dem der har gjort naturvidenskaben til deres religion.

De læsere der gerne vil sætte sig lidt mere ind i hvad “problemet med naturkonstanterne” er, anbefales at kikke ind på Norsk Origos hjemmeside og se nærmere på Willy Fjeldskaars foredrag som kan findes her i en pdf-udgave. Blad frem til siderne 11 og 12; så skal man bare se løjer.

😉 .b

Hele indlægget gentages her hvor der også er mulighed for diskussion.

[Vi arbejder p.t. på en prøveoversættelse af som John Lennox skriver i sin bog God’s Undertaker »et par beretninger fra videnskabshistorien (om to paradigmeskift) der oftest bruges til at opretholde det meget udbredte indtryk i offentligheden om at naturvidenskaben til stadighed har ligget i krig med religionen.« Nemlig historierne om Galilei og Den romerske-katolske Kirke og debatten mellem Huxley og Wilberforce om Charles Darwins berømte bog Arternes Oprindelse. Den første er nu klar, se indlægget Løgn over løgn. Anden del vender vi forhåbentligt tilbage til inden alt for længe. 😉 ]