Intelligent design er ikke kreationisme

Det er en jævnligt hørt misforståelse, at intelligent design og kreationisme er én og samme ting, eller – endnu værre – at intelligent design er kreationisme i forklædning. Begge dele er forkerte. 

Nu er det selvfølgelig ofte et spørgsmål om, hvilken betydning man ligger i ordene. Men normalt forbinder man ordet kreationisme med en (kristen) opfattelse af, at verden og livet er skabt af en almægtig og algod Gud, en transcendental skaber, der eksisterer bag universet, og at Biblen er Guds åbenbarede ord, der giver en korrekt beskrivelse af den rækkefølge, som livets historie har gennemløbet.

Der findes forskellige kategorier af kreationister, som forstår Biblen mere eller mindre bogstaveligt. Ungjordskreationister tager det bogstaveligt, at Jorden og/eller livet kun skulle være nogle tusinde år gammel eller i hvert fald ikke mange millioner eller milliarder gammel.

Gammeljordskreationister tager ikke Biblen så bogstaveligt, men mener, at dens omtale af dage under skabelsen angiver ikke bogstavelige dage, men tidsaldre, og at den moderne videnskabs konklusion af, at jorden og universet såvel livet har eksisteret i millioner og milliarder af år, er korrekt. 

Kreationismens udgangspunkt er således en bestemt teologisk eller religiøs opfattelse. Kreationister inddrager videnskabelige observationer for at underbygge denne opfattelse eller mener, at de videnskabelige resultater støtter denne opfattelse. 

Intelligent design tager i modsætning dertil ikke udgangspunkt i nogen forudfattet opfattelse af, hvordan eller hvornår livet og universet er opstået. Intelligent design tager udelukkende udgangspunkt i observationer af naturen og videnskabelige resultater. ID-fortalere mener, at disse videnskabelige observationer tvinger én til konklusionen, at naturen udviser træk, som ikke kan være resultat af almindelige fysiske og kemiske processer eller af tilfældighed, men må være intelligent forårsaget. 

For eksempel har biokemikerne over de sidste 50 år fundet ud af, at cellen er det mest komplekse, man er stødt på noget sted i universet. Som mange på sin tid troede Darwin, at celler var relativt simple mikroskopiske dråber af slim. I dag ved vi, at celler er mikroskospiske supercomputere med digitalteknologi (den genetiske kode, der ligger på vores DNA, er et decideret stykke software) og tusinder af forbløffende nanorabotter, der hvert sekund udfører talløse komplekse processer i cellen. Forskere, der argumenterer for intelligent design, hævder, at denne kompleksitet kan kun være intelligent konstrueret, da ingen fysiske processer, ingen tilfældige hændelser og ingen kombinationer af disse kan forklare f.eks., hvordan den genetiske kode er opstået. 

Selv om kreationister helt naturligt kan benytte denne konklusion i deres argumentation, gør det ikke intelligent design til kreationisme. Intelligent design er en ren videnskabeligt baseret  konklusion, der peger på, at der er intelligens involveret i livets historie og sikkert også bag universet. Denne konklusion har selvfølgelig teologiske og religiøse implikationer, men den er ikke baseret på religiøse antagelser.