Gud spiller ikke med terninger

”Gud spiller ikke med terninger,” skal Einstein have sagt. Niels Bohr skal ligeledes have svaret ham: ”Du kan ikke fortælle Gud, hvad han skal.”

Jeg har netop haft fornøjelsen af at tilbringe nogle dage med en indisk professor i kvantemekanik, Dr. Ravi Gomatam, der var gennemrejse i Danmark på sin vej til en konference i Sverige. Jeg brugte lejligheden til at forøge min begrænsede viden om kvantefysik og bragte på et tidspunkt denne formodede udveksling mellem Einstein og Bohr på bane.

Til min overraskelse svarede Dr. Gomatam, at udvekslingen ikke er autentisk. Selv om det er en udbredt opfattelse, selv blandt topfysikere, sagde Einstein noget andet end det, han generelt citeres for, og Bohr skulle slet ikke have udtalt sig på den måde.

Et interessant eksempel er i den forbindelse Nobelprismodtageren Steven Weinberg, der i Physics Today i november 2005 refererede til den påståede udveksling imellem Einstein og Bohr. Steven Weinberg skrev således:

“Einstein forkastede ideen om, at fysikkens love kunne hvile på sandsynligheder, bl.a. med sin berømte udtalelse om, at Gud ikke spiller med terninger med kosmos. Men historiens gang gik Einstein imod. Kvantemekanikken gik fra den ene succes til den næste og efterlod Einstein ude på sidelinien.”

Dr. Gomatam fortalte, at for det første bliver Einstein fejlciteret af Weinberg, og for det andet er det slet ikke så sikkert, at Einstein ikke havde ret i sine indvendinger. Han henviste i den forbindelse til sit svar i Physics Today, hvor han skrev, at Einstein ikke modsatte sig hverken kvantefysik som så, eller at tilfældige eller vilkårlige processer kan ligge til grund for fænomenerne inden for kvantemekanik. Det, Einstein virkeligt protesterede imod, var, som han skrev, ”at han ville forvente, at når man har sagt a, må man også sige b.” Dermed mente Einstein, at når slutresultatet hver gang er forudsigeligt, kan der ikke kun ligge tilfældighed bag.

Ravi Gomatam forklarer dette nærmere:

”Dagens kvantefysikere er tvunget til at stille sig tilfreds med tilfældighed, når det kommer til niveauet for de individuelle [kvante-]hændelser, men at forvente, at der ligger en kausalitet til grund for de statistiske kvantefænomener, er rimeligt. Lad os sige, at en person ryster en fyldepen således, at der kommer blækpletter på en hvid væg i, hvad der i alle henseender ligner et helt tilfældigt mønster. Lad os videre antage, at de tilsyneladende tilfældige blækpletter lidt senere samler sig til præcise billeder af kendte personers ansigter hver gang. Vi vil i så fald ikke anse det samlede resultat for at være vilkårligt. Vi er tilbøjelige til at have en mistanke om, at personen, der ryster fyldepennen, må have en metode.

En meget tilsvarende situation forekommer inden for kvanteteori. Et eksempel er i det almindelige eksperiment med to spalter, [hvorfra protoner fra] en enkelt protonkilde [sendes igennem] og en række detektorer [der registrerer protonerne]. Imens de individuelle klik eller lyspletter virker tilfældige, samler de sig altid og danner et præcist ”interferensmønster”.

Derfor sluttede Einstein med god grund, at ”det er at forvente, at bag kvantemekanikken ligger der en lovmæssighed og en beskrivelse, der refererer til det enkelte system”.

Et mere præcist Einstein-citat skulle således være:

“At Gud skulle spille med terninger, er i orden. Men at Han skulle gøre det ifølge nogle bestemte regler, der overgår min forstand.”

Dvs., Einstein havde det fint med tilfældighed, hvis det er det eneste, der foregår. Men når tilfældighederne ved nærmere eftersyn viser ikke at være tilfældige, kan tilfældighed ikke udgøre den endelige forklaring.

Ravi Romatam konkluderer: ”

…under disse omstændigheder tror jeg, det er meget sandsynligt eller i hvert fald fuldt ud muligt, at i det lange løb vil det vise sig, at Einstein havde ret.”

Jeg fandt alt dette meget interessant. Det betyder ikke, at jeg har nogen mening eller på nogen måde er kvalificeret til at have nogen mening om kvantemekanik. Men det er interessant, at verserende ideer om, hvad forskellige personer skulle have sagt (som i tilfældet her med Einstein og Bohr), ved nærmere eftersyn sagtens kan vise sig at være ukorrekt. Man skal ikke tro på alt, man hører, selv om de fleste tror, det er sandt.