Hop til indhold

Principia – om Newton, videnskab og religion

”Dette særdeles smukke system med solen, planeterne og kometerne kan kun skyldes et intelligent og magtfuldt Væsens plan og indvirkning.”

Måske overrasker det at høre, at denne sætning ikke er hentet fra en religiøs prædiken eller tekst, men kommer fra en berømt videnskabelig afhandling. Den engelske matematiker, astronom og naturfilosof Sir Isaac Newton (1643-1727) anses for at være måske den største videnskabsmand nogensinde. Ovenstående er fra hans Philosophiae Naturalis Principia Mathematica [’Naturfilosofiens Matematiske Principper’], der for det meste går under navnet Principia . I denne bog fremlagde Newton sin mekanik, sine tre bevægelseslove, tyngdeloven, beregninger af solen og planeternes baner i solsystemet osv. Principia indvarslede den moderne videnskabelige æra og har været hjørnestenen for al videnskabelig forskning i over 300 år, både med hensyn til de love og principper, som Newton opdagede, og til hans samvittighedsfuldt systematiske eksperimentelle metodik.

Som et typisk moderne menneske undrer man sig måske: ”Hvad laver en religiøs erklæring i en bog om videnskab?” At man undrer sig, skyldes måske en af den moderne tids myter, nemlig myten om den grundlæggende modsætning imellem religion og videnskab. Har de ikke altid ligget i konflikt med hinanden? (Læs videre)

%d bloggers like this: