Har ateister de bedste argumenter?
Mange af troens folk lader sig trække rundt i manegen fordi de ikke er klar over at netop de har førstefødselsretten til naturvidenskaben. Og at de ikke véd det, har at gøre med nogle historiske forhold vi vil tage fat på her.
Der er igen grund til at tro at god forskning nødvendigvis er bundet op på en materialistisk-ateistisk verdensforståelse, og dermed at naturvidenskabelig viden skulle være en bombe under ens tro. Altså, hvis man tager en universitetsuddannelse, så er det samme som at vinke farvel til troen. Intet burde være mere forkert! Men denne (misforståede) tro har måske noget at gøre med at selv på Uni véd folk ikke nok om nogle afgørende grundlæggende forhold i vores tilgang til viden. Man må nemlig tro for at kunne vide!
I tiden for Darwins udgivelse af Arternes Oprindelse for 200 år siden havde mange ateister (bl.a hans kollega Huxley) travlt med at gøre hans forskning så “ugudelig” som mulig. Et forehavende Darwin faktisk var lidt træt af. Det ser vi af hans undren over den vrede der optog disse apologeter for den materialistiske dagsorden.
Men trods hans afstandtagen over for deres omklamring, lykkedes deres forehavende desværre alt for godt. Derfor er der i dag grund til at slå et par ting fast:
1) Mange “videnskabelige udsagn” hviler (også den dag i dag) på et filosofisk grundlag, en første antagelse der ikke har meget med empirisk forskning at gøre. – Fx påstanden om at alt kan blive til af sig selv; en påstand man ofte møder på trods af at al erfaring tilsiger os at ingenting kommer af sig selv, kun lommeuld.
2) At man i Vesten i Den lyse Middelalder overtog føringen inden for naturvidenskaben, er en uomtvistelig kendsgerning. Og den hænger logisk sammen med en tro på Guds eksistens, med Gud defineret som Skaberen, Lovgiveren og Den store Tanke bag alting. Det som ligger i det græske logosbegreb. For er der ingen logik bag skaberværket, er det heller ikke logisk at søge at finde ud af hvordan det virker.
3) I denne erkendelsesproces har Kirken spillet en afgørende rolle. Man har stillet kommunikation til rådighed: det videnskabelige fællessprog latin; mandskab til forskningsopgaverne og biblioteker til opsamling af den indhøstede viden i klostrene. Og man har bygget læreanstalter. Med teologien som dronningen blandt fagene blev de forskellige forskningsområder opdyrket på universiteter ud over Europa.
Det er derfor jeg må fastholde min påstand: uden teologi, ingen videnskab i moderne forstand! Altså er dette ikke en subjektiv betragtning, blot en simpel historisk. (Men den skal selvfølgelig forstås ret. Det er jo ikke en benægtelse af andre kulturers bidrag til festen, herunder især græsk filosofi.)
Der burde derfor ikke være den dér konflikt mellem tro og viden som tilsyneladende river i så mange sjæle i dag. En konflikt som visse “videnskabsjournalister” elsker at puste til. Men det har åbenbart noget at gøre med – igen et historisk faktum det kan være svært at komme uden om for sandhedssøgende mennesker – at nogle huxelyer fra darwinismens fødsel og i tiden derefter har haft meget travlt med at omskrive videnskabshistorien så den kom til at passe deres ateistiske dagsorden. Et forehavende mange, selv i dag, ikke er bevidste om.
En lang historie kort, hvor vi altså må have rettet følgende misforståelser:
- Det passer ganske enkelt ikke at alt i tilværelsen kan forklares alene ud fra en materialistisk tilgang. – Og jo mere vi véd (om fx cellens indretning), desto mere håbløst bliver standpunktet. Det er i hvert fald i det 21. årh. højst intellektuelt utilfredsstillende. (Og denne simple konstatering har ikke et hak at gøre med at bringe “Gud” ind i ligningen, men visse komplekse biologiske maskiner forklares bedst ud fra en bevidsthed om formål og design.)
- Det er “fakta” ikke sandt at Darwin har modbevist skabelsestanken. Han henviser i Arternes Oprindelse selv til en Primum movens (causa prima) = En første Årsag = Skaberen. Noget ateisterne i sin tid bebrejdede ham, men han fasthold sin direkte henvisning til Skaberen i sine sidste 5 udgaver af Origin.
- Og ded er reverenter talt løgn og latin at Kirken til alle tider har modarbejdet naturvidenskaben (ved bl.a. flittig brug af kætterbålet). Det er en påstand der høres utrolig tit; det bliver den ikke mere rigtig af!
Så det glade budskab til troens folk i denne sammenhæng (når man diskuterer tro og viden), er at man ikke skal tro på hvad som helst ondt der siges om Kirken. Det vil vi se nærmere på i “næste udsendelse” hvor Galileomyten bliver taget ved vingebenet!
Og så kan vi jo lade følgende spørgsmål dirre i luften indtil da:
- Hvor mange forskere er det lige Kirken har sendt på kætterbålet på grund af deres videnskab?
😉 .b
Her lukkes nu for kommentarer da der hele tiden ryger spam ind den vej. Seriøse kommentarer henvises derfor fremover til min IDblog.
Kategorier
Religion og naturvidenskab ligger i forlængelse af hinanden, men har forskellige områder. Både teologer og naturvidenskabsmænd søger en dybere forståelse af tilværelsens gåder. Naturvidenskab bekæftiger sig med påviselige fænomener og søger årsager som er verificerbare med menneskets almindelige sanser og udformer hypoteser og teorier på basis af sande årsager. Teologi beskæftiger sig med tanker, der antages at bunde i guddomelige åbenbaringer og når til forestillinger der ikke kan verificeres eller falsificeres, områder der ligger udenfor naturvidenskabens områder, himmmel og helvede, Guds og Jesu natur o.l. Sammenstød forekommer på de områder,hvor teologiske udsagn kan forståes som udsagn om biologiske fænomener – jomfrufødsel, genoplivning af døde etc. Her siger naturvidenskab fra. Eller udsagn om universets alder og tilblivelse. Eller forestillinger om at alle jordens dyr kunne overleve en universel vandflod i et skib. På disse områder har naturvidenskaben de stærkeste kort på hånden, for ikke at sige de eneste ægte kort. Religionens fremtid består i at omtolke de quasifysiske åndeligt,.
Det er muligt at kristendommen var en forudsætning for videnskabens fremkomst i Europa. Personligt tror jeg dog at hvis det græske antikke demokrati med sin tro på Zeus og Hera havde fået lov til at udvikle sig i længere tid, så havde vi fået en hurtigere udvikling af naturvidenskabelig viden, kvinder havde hurtigt fået valgret etc. Diskussion er dog ikke særlig intressant, da det er en “hvis -så ville-” diskussion.
Hvad Darwin mente om Gud er i mine øjne heller ikke en videre intressant diskussion.
Tilgengæld er det dybt problematisk at man blander religion og videnskab . De kan fint eksistere side om side, således som Claes skriver. Men de kan ikke rodes sammen. Komplicerede organismer og cellestrukturere kan fint forklares med evolutionens mekanismer, og kræver absolut intet design af en intelligent hånd. Der er mange ting som videnskaben endnu ikke forstår, men det siger kun noget om vores IQ, ikke om guds eksistens.
Det geocentriske verdensbillede blev ikke opgivet af kirken før i 1992 (!), hvor Pave Johannes Paul II formelt ophævede inkvisitionsdommen over Galilei. Samme pave troede efter attentatet på ham, at Jomfru Maria havde forhindret kuglen i at skade vitale organer.
Hvad er det lige, vi skal bruge kirken til i videnskabelig sammenhæng?
“Gudsbeviset” om intelligent design er baseret på induktion og gætterier. Man kan med lige så stor ret hævde, at fordi der sker onde ting i verden, må Djævlen eksistere. Eller fordi der findes spaghetti i verden, må der have eksisteret et (ganske vist usynligt og upåviseligt) spaghettimonster, der skabte pastaen og alle dens herligheder.
Giv paven hvad pavens er, og Gud hvad Guds er. Men hold venligst videnskaben udenfor, tak.
Med hensyn til spaghettimonstret, tror jeg du har ret. Det drejer sig blot om et menneske. Men du slutter rigtigt fra det foreliggende til en bagved liggende årsag.
Med hensyn til spørgsmålet om hvilke forskere den katolske kirke brændte på grund af deres videnskab vil jeg lige nævne den italienske astronom Giordano Bruno der blev brændt på bålet i år 1600 som følge af sin teori om at andre stjerner var ligesom solen, og at der fandtes jordlignende planeter omkring de stjerner.
Det er nemt at gøre folk til grin, når man ikke lader dem komme til genmæle, og i stedet bringer en volapyk-kommentar som den ovenstående.
Hvorfor denne censur? Hvorfor er det umuligt at have en åben og ærlig dialog omkring dette vigtige spørgsmål?
@Claes [og andre]. Beklager at jeg ikke har haft tid til at sætte mig ind i hvordan det her blog-uhyre virker. Jeg véd fx ikke på forhånd hvordan dette svar kommer til at se ud på bloggen. Men nu forsøger jeg mig så frem, igen:
Vi kan ikke blive meget uenige om denne kommentar. Selvfølgelig er naturvidenskab i en klasse for sig, og man skal naturligvis ikke bringe trosargumenter i den videnskabelige diskussion. Jeg forsøger blot i al stilfærdighed at henlede opmærksomheden på visse historiske facts (såsom at forskningen har den tros-base at man forsker fordi man har en virkelighed man kan forholde sig logisk til) og at al forskning har en filosofisk tilgang.
Så der hvor kæden springer af, for mig at se, er hvor man vil hævde man har en tilværelsesforklaring som alene hænger på mål og vægt. Naturligvis kan underet (i de nævnte eksempler) ikke forklares ud fra naturvidenskabelige metoder. Men derfra til så at sige at det ikke kan forekomme, er der et spring: Faktisk et TROs-spring. Det er en form for credo der bestemmer at et menneske ikke vil regne med andet end “mål & vægt”, det har intet med naturvidenskab at gøre. Så det er altså notorisk forkert at ville hævde “at her siger naturvidenskab fra”, nej, den siger ikke noget. For det ligger ud over dens kompetence at udtale sig om dét der ligger ud over “mål & vægt”.
🙂 .b
@Jesper Vind. Beklager, men det er altså ikke muligt. Videnskabshistorien kan man ikke bare sådan skrive om efter forgodtbefindende. Og det er faktisk også her mindre relevant hvad man tror. At jeg har mindet om disse grundlæggende kendsgerninger, skyldes alene at mange tilsyneladende ikke har tjek på deres videnskabshistorie. At de så på en måde er undskyldt, hænger jo sammen med den usaglighed der åbenbart altid skal være når vi diskuterer tro og viden. – Mine blog-indlæg skal altså ses i den højere oplysnings tjeneste. I al beskedenhed, i.e.!
Og jeg forstår ikke helt hvor det er JEG skulle have blandet religion og videnskab?! Jeg har som nævnt foreløbig kun talt om videnskabens forudsætning.
🙂 .b
Denne kommentar forstår jeg ikke helt. Godt nok er jeg ikke altid lige hurtig i min respons, men at jeg skulle have sorteret noget fra, forstår jeg ikke …
Så kom igen hvis der er noget der er glippet.
🙂 .b
Det er svaert at vurdere atistisk polemik når de altid brug videnskab som deres pejlemærke. Det er klar at videnskab kun kunne ‘måle’ phenomena at kunne vaere ‘afmålte’. Videnskab er ikke mere end en abacus.
Naturligvis, jeg laver er en helt logisk analyse, og empirisk definition.
Science is limited, confined within its own capacity to measure phenomena. Given that, science itself is often guilty of lapsing into conjecture, a charge the scientific community likes to apply to all whom it classes as having a metaphysical agenda.
Når tiden kommer, hvornår menneskehed kan forklare deres egen eksisten tidligere før 8000år, og kunne forklare den mekanisme af deres egen sind, vil vare dagen at menneskehed vil vaere kvalificeret at erklaere at ‘Gud er død” og at videnskab er kongen.