Hop til indhold

Biskop svigter Folkekirken

[med sin de facto fornægtelse af den 1. trosartikel.]

I Origos julenummer som nu er udkommet, bringer vi en interessant artikel skrevet af Ove Høeg om den danske folkekirkes forhold til moderne darwinisme. Og i det stykke fornægter man på biskoppelig og tydelig vis den første trosartikel: »Jeg tror på Gud Fader […] himlens og jordens skaber.«

Ikke så mærkelig at der kan herske en vis forvirring i menighederne når deres tilsynsmand i den grad sælger ud af arvesølvet. Men han kan tydeligvis ikke selv se problemet.

Og problemet er at ord åbenbart ikke længere betyder hvad de ellers gør, sådan til hverdag. Kald det nødvendig udvikling, sproglig eller teologisk, men det er altså noget rod hvis ordene helt mister deres grundbetydning.

Når man fx i KD den 22. okt. d.å. kan læse om at troen på en skabende gud skulle være det samme som en tro på en død gud, så er der et eller andet fundamentalt galt. Teologi på afveje. – Og når en biskop i en radiodiskussion kun kan bruge henvisninger til smukke solnedgange som skjold over for den ateistiske dagsorden som mange evolutionsbiologer (underligt nok) er optaget af, er den ravruskende gal. Hvorfor holder en kirkens mand ikke på at videnskabsmanden skal holde sig til sin læst?

Teologi på vildspor

For det er da at bevæge sig ud på et vildspor der vil noget, når en bisp accepterer den rendyrkede materialisme, en tro mange darwinister lider af (“jeg tror på tilfældigheder, på alle tilfældigheder, og ikke andet end tilfældigheder”). Den burde møde et kraftigt modspil fra Kirkens fremmeste folk. Man skulle da tro at de troede på en eller anden form for masterplan bag skaberværket. Hvis det ikke er tilfældet, mister trosbekendelsen sin betydning. Ja, den tømmes totalt for meningsbærende indhold, og dermed bliver den meningsløs for menigmand. Det lyder måske meget smart med “en ikke skabende og ikke-opretholdende gud” i en hen over hovedet på folk-prædiken, men i sidste instans smager det lidt meget af politisk korrekthed over for dem der åbenbart har de rigtige meninger.

For hvordan kan sand videnskab være i et modsætningsforhold til sand kristendom? Det sidste er jo den historiske og idémæssige forudsætning for det første.

Det er tydeligvis ikke gået op for en del teologer at kampen ikke står mellem tro og viden; men mellem tro og en anden tro: kristendom og – materialisme!

Forsker, bliv ved din læst

På tro & viden-fronten er der ikke så meget at slås om, så længe forskerne holder sig fakta. – Det er straks værre når filosofien får lov at brede sine hærgende vinger ud over den frie tanke, og videnskaben skal sovses ind i (hjemmestrikkede) filosofiske betragtninger som det ustandselig sker når materialistisk darwinisme skal forsvares. (Læs også i samme Origo om Hawkings fantasier.) 

Og det komiske er så at dette teologiske standpunkt (ifølge KD’s artikel) endvidere skal retfærdiggøres med at ateisterne dermed skulle miste et angrebspunkt: “Man river tæppet væk under ateisternes stormløb på det de mener, er kristendom,” som det så smukt hedder.

Tydeligere kan det vist ikke siges … Det svarer fuldstændig til ansvarsløse forældre der ikke opdrager deres børn for at undgå konflikter (en stakket frist). Der skal være en mur at spille op ad for at udvikling kan finde sted. Og i kirkens tilfælde, for at folk kan besinde sig på en af hovedhjørnestenene i den kirkelige arv, skabelsestroen! Som det er nu, er man ved at gentage “Galilei-sagen”  idet man er så bange for at komme til at gentage denne fadæse at man også denne gang holder på den forkerte hest og altså holder med den etablerede videnskab. Man burde i dag, som dengang, være åben over for det paradigmeskifte der er på vej. 

Det kunne således være rart med mere end én teolog (Wolf) på de hjemlige breddegrader der holdt øje med hvilke udviklingstendenser der er inden for naturvidenskaben. 

Men hvad betyder alt dette så i forhold til den rene materialisme? At besinde sig på trosbekendelsens første artikel er nemlig ikke det samme som at forskrive sig til den skinbarlige creationisme eller fundamentalisme (hvad der så end ligger i de begreber). 

Det har tværtimod noget at gøre med menneskers grundlæggende syn på tilværelsen: Hvilken tro er i bedste overensstemmelse med det naturvidenskabelige vidnesbyrd? Den kristne skabelsestro eller den materialistiske ting bliver til at sig selv-tro? 

Her ville det godt nok være skønt (for nu at sige det på vendelbomål) hvis kirkens folk ville komme så meget op på beatet, at de opdagede at ateisterne er ved at tabe kampen om det fornuftige standpunkt. 

– To see or not to see, that’s the question!

😉 .b

Læs videre i Origo nr. 119, december 2010.

Hvad bladet ellers indeholder, vender vi tilbage til næste gang. Så skal vi se nærmere på Knut Sagafos’ spændende beretning om umiskendelige tegn på at Mars har haft besøg af højintelligent liv før vi mennesker har fået rigget en rumrejse til den røde planet, her fra Jorden.

Andre artikler på denne blog inden for samme emnefelt:

Noget om Origo 118 — Mere om Origo 119/næste indlæg

Som at tilstå et mord – begyndelsen på en boganmeldelse

og seneste indlæg i en udvidet udgave i forhold hvad der var plads til i bladet: Død mand sladrer [ikke]!

Et elegant design i andefødder

Ove Høeg skriver: Intelligent design er forudsætning for genetisk information 

Og Leif Asmark om Newton i tre omgange.

Her lukkes nu for kommentarer da der hele tiden ryger spam ind den vej. Seriøse kommentarer henvises derfor fremover til min IDblog.

2 kommentarer til “Biskop svigter Folkekirken Skriv en kommentar

  1. Hr Back, det er vigtigt for dig at gør noget om spamet at har begynde at fuldt op og ødelægge deres fint webpage. Mange af dem at har kontribuerer er ikke æget, men kun ønske at brug ‘IntelligentDesign’ for deres egen agenda.

    • @ Tony Makara
      Så vidt jeg forstår din kommentar, opfordrer du os til at gøre noget ved spamproblemet. Jeg forsøger faktisk også – uden dermed at lukke for kommentarer. Men det undrer mig faktisk at man fra KD’s side, som ejer bloggen, ikke gør noget effektivt. Det ender vel med at vi flytter diskussionen over i et andet forum.
      Nærmere følger lige så snart vi har fundet på noget fornuftigt.
      😉 .b

      PS! Opdager lige en ny form for drilleri (ja, det må det vel være), nemlig at dit indlæg fra den 5/11 er gentaget fra ord til andet af en Nona Mills i går den 22/12: Det er menneskeheden, og hans kompetence … Går ud fra at det også er spam.

%d bloggers like this: