Hop til indhold

Ateister med bedragerisk dagsorden

Man må undres over i hvor høj grad ateisten Huxley i sin tid er lykkedes med sin historiefordrejning og sine fantasiforestillinger.

De sidste først: Huxley var på et tidspunkt så smart at han stillede forskellige abeskeletter op i rækkefølge med mennesket som rosinen i den evolutionære pølseende. Denne kunstige opstilling (som man også kalder evolutionens ultimative ikon) er taget ud af den blå luft, uden skygge af bevis. Og det sjove er at en sandsynliggørelse af dette “bevis” mangler endnu den dag i dag. Se Evolutionens Ikoner, kp. XI. At løgnen er blevet gentaget til hudløshed, har åbenbart ikke skadet dens troværdighed. Kan det virkelig passe i moderne samfundsdebat, at blot man sætter den samme grammofonplade på igen og igen, så falder folk for den falske melodi?!

Så var der den med historieforfalskningen: Ham ateisten Huxley har endvidere igangsat en smædekampagne mod dem af kirkens folk som på hans tid var udmærkede naturforskere. (Dem har der været flere af, med munken Gregor Mendel som arvelighedsforskningens fader i første række. Han havde betydeligt mere tjek på arv end Darwin nogen sinde fik!) Der er lykkedes Huxley i den grad at krænge en ateistisk bodsskjorte ned over forskningen, så man i dag nærmest skal undskylde hvis man ikke understøtter sin forskning med en masse ateistisk-naturalistisk tankegods.

Pop-videnskabelige tidsskrifter som Illustreret Videnskab er også hoppet på vognen og har i en lang serie artikler gjort hvad de kunne for at understøtte myten om konflikten mellem tro og viden. <Se fx vores minutiøse gennemgang af et IlluVid-temanummer om Viden mod tro.>

Og sig bare ordene Intelligent Design, så vælter hele det gamle huxleyspøgelse frem i al sin magt og vælde.

Som det førciterede bøvs fra Astronomibladet om pavens forhold til Big Bang: »Dermed har han også forkastet de såkaldte “intelligent design”-teorier som jo er et forsøg på at få religionen til se videnskabelig ud.«

Det viser bare med al ønskelig tydelighed at man også på Astronomibladet er blevet fanget af den ateistiske dagsorden. Uden at vide det, måske. Det bliver det ikke mindre uhyggeligt af. Men hvor er det lige i sin tale paven nævner noget om ID? Det fremgår i hvert fald ikke af Daily Mails referat . Og hvad er det endvidere for en påstand med at man vil have religionen til at se videnskabelig ud? Den er vist grebet ud af samme intethed ateister tror universer udspringer af. Se også En tro på hvad som helst.

Man skulle jo tro at man i akademiske kredse satte viden højt, i hvert fald højere end tykke og fede fordomme!

Men lad os se lidt nærmere på hvad der startede hele denne fordrejning af virkeligheden. Og vi er hermed nået frem til anden del af prøveoversættelsen af John Lennox’ bog God’s Undertaker.

Huxley og Wilberforce

Debatten mellem Huxley og Wilberforce i Oxford 1860

[Fortsat fra Løgn over løgn .]

Sagen kort

En debat den 30. juni 1860 mellem T. H. Huxley og biskop Samuel Wilberforce

At de to herrer krydsede klinger, skildres ofte som et simpelt sammenstød mellem naturvidenskaben og religionen, og hvor den kompetente forsker på overbevisende måde fik sat den uvidende præstemand til vægs.

Heller ikke denne fremstilling passer med de faktiske forhold.

1) Wilberforce ikke en uvidende mand. Han skrev en 50-siders anmeldelse af Darwins værk som Darwin mente var “usædvanlig velskrevet.”

2) Wilberforce var på ingen måde bagstræberisk. Han gik meget op i at debatten skulle være en helt igennem videnskabelig debat.

Ateisten Huxley lykkedes med sin misinformationskampagne om mødet i utrolig grad. Videnskabshistorikeren Colin Russell:

» … at forholdet mellem religion og videnskab i løbet af de seneste århundreder skulle være kendetegnet af en dyb og vedholdende konflikt … er faktisk en så grotesk karikatur af virkeligheden at der er brug for en forklaring … på hvordan denne beretning har fået blot skyggen af troværdighed.«

Med til manipulationen hørte også dette smarte trick med lidt sproglig manipulation: Begrebet Naturen bliver pludselig skrevet med stort N og dermed personificeret. Huxley udstyrede “Moder Natur” med egenskaber der hidtil havde været forbeholdt Gud.

På denne og andre måder blev en konfliktmyte mellem tro og videnskab blæst kunstigt op som det sker den dag i dag; og den bliver på det skammeligste brugt som våben i et andet slag: Det der står mellem naturalismen og teismen (gudstroen).

{Læs Lennox’ fulde tekst her – hvor der også er plads til diskussion}

Tidligere indlæg på ID-bloggen:

Løgn over løgn

Paven og Big Bang

Om menneskets evolution

Modtro

%d bloggers like this: