Sandheden kommet for en dag
Det er i år 10 år siden at Evolutionens Ikoner udkom i sin amerikanske original. Det har Discovery Institute fejret med en serie videointerviews med bogens forfattet Jonathan Wells, og som det også er fremgået at denne blogs højrekant.
For år tilbage har Forlaget Origo udgivet denne væsentlige bog på dansk, og derfor bør dette 10-årsjubilæum også markeres her.
Også for lige at minde om denne blogs første og vigtigste ærinde: at oplyse!
For viden er magt, og det er i hvert fald en vigtig forudsætning for ikke at lade sig snøre af forklaringer som ser videnskabelige ud, men som ikke er det. Forklaringer som klart har en hel anden dagsorden end oplysning.
Så velkommen igen til enhver der ønsker yderligere oplysning om vores oprindelse. I denne bog serveres en hel del tankeguf. Man kan på en måde sige at sandheden er kommet for en dag.
Som en service over for nye læsere bringer vi her (og i de næste par blogindlæg) nogle uddrag fra bogens to forord + indledning.
Vi begynder med forfatterens eget
Forord
I mine år som studerende ved University of California i Berkeley, med biologi som hovedfag og fysik som bifag, troede jeg på stort set alt hvad jeg læste i diverse lærebøger. Jeg vidste godt at bøgerne indeholdt trykfejl og mindre fejl med hensyn til fakta, og jeg var skeptisk over for filosofiske påstande der ikke kunne bevises, men jeg troede at det meste af dét jeg læste, i bund og grund var sandt.
Mens jeg færdiggjorde min ph.d.-afhandling inden for celle- og udviklingsbiologi, lagde jeg dog mærke til at alle mine lærebøger når de behandlede evolutionsbiologi, indeholdt i hvert fald én groft vildledende fremstilling: Tegninger af hvirveldyrfostre der viste ligheder som skulle være tegn på afstamning fra en fælles forfader. Men som embryolog vidste jeg at disse tegninger var falske. De fordrejede ikke blot udseende af de fostre de gav sig ud for at gengive, men de sprang også meget behændigt over at vise de tidligere stadier hvor fostrene er meget forskellige fra hinanden.
[Læs videre her hvor man også kan komme med kommentarer, stille spørgsmål og diskutere sag og indhold. 😉 ]
Tidligere indlæg på denne blog:
Læs her om Leif Asmarks nye bog Rethinking Darwin. Jeg kender den desværre ikke, men den ser spændende ud.
Tror du på fup eller tror du på fakta? Denne anmeldelse genoptages en af dagene; der er absolut mere at tage fat på! Og så kan det oven i købet kombineres med en omtale af Det ultimative Ikon.
Kategorier