Evolution i bakgear

Hvis Darwins doktrin om universel fælles afstamning er sand, må der have været en fælles stamfader imellem insekter og mennesker. Nu er den hidtil formodede rod til dette stamstræ netop blevet bragt i miskredit og efterlader et stort gab i denne vigtige skillevej på Darwins livstræ. 

I årtier har evolutionister fortalt os, at ’acoelomorph’, en slags marin orm, var roden på træet, der forgrenede sig én vej mod insekter og en anden vej imod mennesker. . Nu viser det sig imidlertid ifølge ny forskning, som netop er blevet offentliggjort i Nature, at “to store grupper af marine orm er tættere beslægtet med os end insekter og bløddyr, viser en ny undersøgelse” (Live Science).  Ifølge en af medforfatterne som citeret af Live Science,

“Vi kan ikke længere anse acoelomorph som en mellemform mellem simple grupper som vandmænd og alle andre dyr,” bemærkede forskeren Max Telford fra Department of Genetics, Evolution and Environment, University College, London.  “Det betyder, at vi ikke har nogen levende repræsentant for dette stadie af evolutionen: den manglende mellemform [missing link] mangler nu for alvor.”

For at forklare de forvirrende genomer rent evolutionært må forskere gå ud fra, at den sidste fælles stamfader, uanset hvad eller hvem det var, var mere kompleks end disse orm, og de nulevende orm mistede noget af den genetiske information, som stamfaderen havde.

At være sådan nogle simple skabninger og så alligevel stadig blande sig i familietræet imellem os komplekse skabninger antyder at disse marine orm engang selv var komplekse, bemærkede Telford.
    “Dette er et interessant evolutionært spørgsmål,” fortalte Telford LiveScience.  “Hvorfor mister dyr komplekse træk, og hvordan gør de det?  Hvilke gener har de mistet?”

Som kommentar på denne forskning gav Amy Maxmen i samme nummer af Nature sin artikel titlen: “Evolution: A can of worms”, hvilket på engelsk er et spil på ord, da ’A can of worms’ også kan betyde ’en frygtelig masse problemer’. Hun skrev:

“Omordningen har affødt protester fra evolutionsbiologer, der er opskræmte over, at de kan miste et af deres nøgleeksempler på dette afgørende overgangsstadie af dyrenes udvikling. Nogle forskere klager over at evidensen er ikke stærk til at retfærdiggøre en så dramatisk omordning af det evolutionære træ, og hævder, at rapporten udelader nogle nøgledata. Under alle omstændigheder viser voldsomheden af debatten netop, hvor vigtige disse orm er blevet for evolutionsbiologien.
    “For at udtrykke det diplomatisk vil jeg sige, at dette er den politisk mest belastede artikel, jeg nogensinde har skrevet,” udtaler Max Telford, zoolog ved University College London og artiklens medforfatter.”

Men i stedet for at begræde tabet af disse beviser og ærligt rapportere kontroversen, promoverer nogle evolutionistiske skribenter denne opdagelse som en triumf for evolutionen. PhysOrg havde som overskrift ’Revisited human-worm relationships shed light on brain evolution [gensyn med menneske-orm forhold kaster lys på hjernens evolution]’, selv om den oprindelige artikel intet nævnte om hjerner. PhysOrg gemte også Telfords citat om den fortsatte mangel på den manglende mellemform bag en frimodig overskrift: “Simple marine worms distantly related to humans [’simple marine orm er fjernt beslægtet med mennesker’].” Live Science bekendtgjorde, “Lowly Worms Get Their Place in the Tree of Life [’Lavtstående orm får deres plads i familietræet],” og nedspillede forvirringen over, hvor disse organismer passer ind.

Kort sagt gør man klogt i ikke blot at læse overskrifterne, når det sidste evolutionsnyt rammer massemedierne. Bag alle overskrifterne dækker der sig i dette tilfælde den simple kendsgerning, at darwinisterne troede, at de havde et missing link på en kritisk skillevej på Darwins livstræ blot for at opdage, at genetikken slet ikke stemmer overens med det. At holde teorien i luften kræver nu endnu flere spekulationer over endnu mindre konkret bevismateriale