Hop til indhold

Den fantastiske historie 2

om menneskets evolution

Men lad os nu vende os til den tankevækkende dokumentation der findes i Wells’ bog Evolutionens Ikoner, kp. 11. Her gengivet i undertegnedes frie parafrase. Den der har tid, opfordres selvfølgelig til at gå til kilden, bogen selv.

[fortsat fra Den fantastiske historie om menneskets evolution 1]

Næste del af boganmeldelsen

Påstand begrebet ud af luften

Darwin kom med den påstand at menneskeartens oprindelse er foregået på samme måde som enhver anden arts. Det darwinistiske syn på menneskets oprindelse bliver derefter meget hurtigt “helgenkåret” i form af tegninger der forestiller en abe der går med knoerne mod jorden, og som via en række overgangsformer forvandler sig til et opretstående menneske.

Men hvis der ikke er videnskabeligt belæg for dette ikon (“at det er et falsk ikon”), hvor kommer det så fra? Ja, her er der ingen tvivl om at T. H. Huxley har en kraftig finger med i spillet. Han lavede nemlig denne opstilling af forskellige abetyper og satte mennesket ind som rosinen i pølseenden.

huxleyutimateicon20pct

Fra bogen Evidence as to Man’s Place in Nature fra 1863. Tegningen er lavet uden nogen form for fossilt vidnesbyrd. Og læg mærke til følgende: De fossiler der senere blev fundet, er blot blevet puttet ind i denne på forhånd opstillede ramme. Så rammen har bestemt tolkningen af fundene; det er ikke – hvad man normalt kunne forvente – fundene der har skabt rammen. [Det seneste eksempel herpå ses i det ovenfor omtalte “tema” fra IlluVid.]

I løbet af det tyvende århundrede lod det til at det ultimative ikon skulle blive underbygget af de forskningsresultater der manglede til at begynde med. Men her løb man meget hurtigt ind i problemer som stadig ikke er løst:

Darwinismens forandringsmekanismer dur ikke. Det dokumenterer Wells i frontberetningen om Darwins finker og den naturlige selektion, og i kapitlet om mutationer på bananfluen.

Den overraskende krølle på historien er at det er den personlige overbevisning og den subjektive tolkning der bestemmer hvad det fossile materiale kan fortælle os. At fossilerne skulle fortælle den menneskelige evolutionshistorie, beror altså på tro. Wells skriver:

Eksperter i palæantropologi [studiet af menneskets oprindelse] erkender at deres forskningsområde er det mest subjektive og kontroversielle inden for biologien overhovedet.

At det almindelige, avislæsende publikum tror noget andet, skyldes at det ultimative ikon bruges vidt og bredt. Med Stephen Jay Goulds ord er det “legemliggørelse af forestillinger der giver sig ud for at være neutrale beskrivelser af naturen.”

Præget af sin tid

Det siger sig selv at Darwin er præget af sin tid. Så i stedet for at helgenkåre hans forestillinger i dag burde vi måske bedømme også denne del af hans tankesæt i lyset af den nyeste viden på området. For selvfølgelig følte Det britiske Imperiums repræsentant sig infinitely superior i forhold til de folkeslag han rejste ud til, “de vilde” som han kaldte dem. Det lå ganske enkelt i tiden.

Og at vi danskere helt op i min barndom også havde en rem af huden, ses af følgende fakta fra 50’ernes børneunivers: Lille Sorte Sambo, og den originale rangle i Elefantens Vuggevise, side 12 i pdf-udgaven – ja, selv nazismens antisemitisme hang ved i form af betegnelsen “jødekager”. (Det skulle vist være temmelig tydeligt hvad betydning der ligger i verbet at jøde i dette udsagn: “Er min kage virkelig så god at du er nødt til at jøde den?” Jeg har også tit hørt bemærkningen fra klassekammerater: “Har du jødet mit viskelæder?”)

Endvidere er slaveriet udtryk for samme uhyggelige logik. De hvide var uendeligt meget mere værd end “de vilde”. Og derfor var det på en måde meget naturligt for Darwin at mene at der ingen fundamental forskel er mellem mennesket og de højere dyr. Darwins (i dag racistiske) betragtning var at negeren er tættere på aberne end de hvide. – Men det skal vi ikke tale for højt om. Det er ikke så heldigt for et andet ikon …

Darwin den første

Iblandt nutidens darwinister er det almindeligt at hævde at Darwin var den første der talte om denne (biologiske) forbindelse mellem menneske og dyr (således også Jesper Vind).

Det er imidlertid ikke rigtigt. Wells skriver fx om Thomas Aquinas, katolsk teolog og filosof i det trettende århundrede, der medregnede endog følelsesmæssige reaktioner blandt de træk som mennesker har til fælles med dyrene. Og Carl von Linné, som i det attende århundrede udtænkte det moderne biologiske klassifikationssystem, placerede mennesket i ordenen primater sammen med menneskeaber og aber.

I traditionen fra Aquinas har man bibeholdt synet om at mennesket er af såvel åndelig som dyrisk natur. Da Darwin hævdede at mennesket var et dyr, var det i og for sig ikke så kontroversielt. Men da han holdt på at mennesket ikke er mere end dyrene, skilte han sig ud fra denne tradition. Det sjove er så at selv her kom Darwin ikke med noget nyt. Materialistiske filosoffer har siden antikkens Grækenland sagt det samme.

Hvad viser fossilerne?

Fossilmaterialet står åbent for mange fortolkninger fordi individuelle eksemplarer kan rekonstrueres på forskellige måder

I marts 2000 bringer tidsskriftet National Geographic fire kunstneres forskellige rekonstruktioner af en kvindefigur. De er lavet ud fra nogle gipsaftryk af syv fossile knogler der menes at stamme fra Homo habilis.

Homo habilis20pctDisse tegninger viser tydeligt hvordan det samme sæt fossile knogler kan rekonstrueres på vidt forskellig måde. Den som er på jagt efter et mellemled der kan passes ind i en abe til menneske-sekvens, kan bare vælge den tegning han nu synes passer bedst.

“Spørger man fossilerne” står man hurtigt med det svar at det er vanskeligt eller umuligt at fastslå afstamningsforhold ud fra den fossile lagserie.

Føromtalte Henry Gee er endnu mere pessimistisk: “Intet fossil ligger begravet sammen med dets fødselsattest,” og “de tidsintervaller der adskiller fossilerne, er så enorme at vi ikke kan udtale os med bestemthed om deres mulige afstemningsmæssige kobling.”

Dette faktum understreges som nævnt også af Vinds (ufrivillige) illustration ved brug af forskellig farvet tekst til Det ultimative ikon. (Jf. tegningen af ikonet samme sted.)

😉 .b

Den der har lyst, kan kommentere dette indlæg her. Foreløbig til 1.del af denne historie.
Næste: Den fantastiske historie 3 hvor vi bl.a. ser nærmere på de eventyrlige træk der bogstavelig talt findes i fortællingen om menneskets evolution.
Apropos eventyrlige beretninger, læs også om Richard Dawkins’ eventyrlige forestillinger her
%d bloggers like this: