Lepidoptera eller skælvinger er den videnskabelige betegnelser for en af Jordens mere forunderlige skabninger, sommerfuglen. Om dette forbavsende insekt handler Origos temanummer Insekter, bl.a.

Origo 120, marts 2011, er nu på vej ud til abonnenterne.

Når man studerer sommerfugle, bliver man slået af forbavselse over den programmering der styrer dette “sarte” insekt fra fødsel til død. En af de mere forunderlige processer, metamorfosen, handler om hvordan en skabning gennemløber tre forskellige livsstadier der ikke er til umiddelbart at forbinde med hinanden, ikke med det blotte øje i hvert fald. Æg, larve, puppe og imago (voksenindivid) er så forskellige at man tror det er løgn.

Arne Kiilerich, som er redaktør på bladet, skriver sådan i sin indledning til artiklen om sommerfuglen:

Mange af de ting vi anvender i det daglige, kan fremstilles uden mennesker ved samlebåndet. Computere og robotter klarer alt, og produkterne bliver derved meget ensartede. Det er naturligvis en betingelse at alle delprocesser fungerer optimalt og i det rigtige tempo.

Alle livsformer genskabes løbende i en fuldt automatiseret produktion. I denne sammenhæng hedder robotterne i stedet nanobotter. Nano er blot et præfiks som fortæller at komponenterne er meget små.

Sommerfuglenes livscyklus forløber noget anderledes end andre dyrs. Her er der ikke tale om en kontinuerlig start til slut-proces (fra kønscelle til voksent individ).

Processen hedder snarere: Start – slut – skrotning – start – slut.

Der er der ikke tale om en ensartet fremadskridende proces.

Når man som undertegnede har vanskeligt ved at acceptere at den ensartede produktion skulle være et af naturens spontane (vilkårlige) fænomener, bliver det endnu vanskeligere at acceptere at den abrupte proces skulle være spontan. Har molekylærbiologiens nanobotter instrueret sig selv i denne aparte produktionsform? Er der videnskabeligt belæg for at antage at noget sådant er resultatet af en gradvis fremadskridende udvikling (evolution)?

I en række spændende artikler gennemgår bladet hvad vi i dag véd om insekterne. Så det er nok værd at stifte nærmere bekendtskab med. Alene illustrationerne gør dette temanummer til noget særligt.

Jeg er lige ved at sige at dette nummer er det fornemste Origo endnu har præsteret takket være bl.a. vores dygtige layouter Flemming Karlsmose.

Her er virkelig noget at glæde sig til.

😉 .b

Læs videre i Origo 120, marts 2011, temanummer om insekter.

Som før nævnt kan vi dårligt værge os mod spam her på eftertanke.dk’s ID-blog. Derfor henvises diskussion til et andet forum  hvor vi kan styre den salgs forstyrrende elementer. Beklager ulejligheden, men sådan bliver det foreløbig nødt til at være.