Hop til indhold

Berras bommert lever i bedste velgående

Der er noget påfaldende ved flere ”beviser” for evolutionsteorien: ved nærmere eftersyn viser de sig slet ikke at være beviser overhovedet og viser i flere tilfælde i virkeligheden det modsatte af, hvad de hævdes at skulle bevise.

Det er selvfølgelig påfaldende for en opfattelse, som ifølge dens fortalere skulle være lige så veldokumenteret som tyngdekraften. Her kan man selvfølgelig spørge, at hvis evolutionsteorien er lige så veldokumenteret som tyngdekraften, hvorfor så ikke blot fremlægge dokumentationen? Hvorfor skal vi spises af med ”falske beviser”, hvis der er reelle beviser for teorien?

Et eksempel på et falsk bevis er argumentet om, at ligheder blandt forskellige arter beviser, at arterne har udviklet sig fra en fælles stamfader via en gradvis, darwinistisk evolution. Sådanne ligheder kaldes for homologi og bliver ofte anvendt som et argument til støtte for evolutionsteorien. F.eks. har mennesker og chimpanser mange anatomiske ligheder til fælles, og evolutionister fremfører dette som bevis for, at vi har en fælles stamfader. Alle hvirveldyr har den samme kropslige struktur til fælles. Evolutionister ser dette som bevis for evolution.

Men er det nødvendigvis tilfældet? Den fejlslutning, der er blevet døbt ’Berras bommert’, viser, at det behøver det ikke at være. I en bog fra 1990, Evolution and the Myth of Creationism, sammenlignede biologen Tim Berra fossilfundene med en serie bilmodeller af Corvetter. Han skrev:

“Hvis man sammenligner en Corvette fra 1953 med en fra 1954 og derefter en fra 1954 med en model fra 1955 osv., er afstamning med modifikation overvældende indlysende.”

Men Berra glemte at tænke på et afgørende og indlysende punkt: Corvetter giver, så vidt vides, ikke fødsel til små Corvetter. De er som alle andre biler designet af folk, der arbejder for bilfabrikkerne, en udefra kommende intelligens med andre ord. Så selv om Berra troede, at han gav bevis for darwinistisk evolution, viste han uforvarende, at homologiske ligheder lige så godt kan skyldes design.

Juraprofessoren og Darwin-kritikeren Phillip E. Johnson døbte dette ”Berras bommert.” Senere i 1999 diskuterede Jonathan Wells i sin Evolutionens ikoner med udgangspunkt i Berras bommert, hvordan homologi intet siger oprindelsen til homologien, der lige så godt skyldes design som en blind darwinistisk evolution.

Alligevel fortsætter det samme homologiargument med at dukke frem igen og igen. Ikke blot det. I en helt ny bog af Francis Collins og Carl Giberson, The Language of Science and Faith, hvor de argumenterer for makroevolution, begår de den samme bommert, som Berra begik. På side 45-46 finder vi som deres hovedeksempel på makroevolution bilens udvikling. Forfatterne skriver: “[I]ngen kunne have forestillet sig, hvordan Henry Fords primitive Ford T kunne være blevet til Toyotas Prius Hybrid, for det ville have været umuligt for ingeniørerne på Ford at udvikle alle de bemærkelsesværdige teknologier, der kræves for at gøre en Model T til en Prius på ét år. De elektroniske forbedringer alene tog årtier at opfinde og udvikle.”

Hvor utroligt det end lyder, fortsætter forfatterne herefter med at argumente, at derfor kan vi slutte, at arterne i naturen har udviklet sig gradvist uden nogen intelligens bagved. Forstå det, hvem der kan. Berras bommert lever i bedste velgående.

%d bloggers like this: