Hvor er evolutionens rygende pistol?

Jeg har lige overværet følgende email udveksling: 

Kan nogen svare på dette spørgsmål? Som vi ved, kom Alfred Russel Wallace op med ideen om naturlig udvælgelse på samme tid som Charles Darwin, og deres afhandlinger blev offentliggjort samtidigt. Wallaces afhandling havde titlen “On the Tendency of Varieties to Depart Indefinitely from the Original Type” [hvilket betyder “Om varieteters tilbøjelighed til at afvige ubegrænset fra den oprindelige type.” Varieteter er et andet navn for sorter eller racer.]. 

Jeg har altid godt kunnet lide denne titel, fordi det gør det klart, hvad det er evolutionisternes opgave at vise, hvis evolution er en “kendsgerning”. Det lykkedes aldrig Darwin at påvise dette. Dyreavlere var kun i stand til at vise, at sorter kan afvige lidt fra den oprindelige type. For så vidt angår Arternes Oprindelse, var evolutionsteorien ingen observeret kendsgerning, men kun en påstand. Men kun få bemærkede dette (Fleeming Jenkin gjorde det), for de fleste mennesker blev hypnotiseret af påstanden om, at en evolutionsmekanisme var blevet opdaget. Hvis Darwin og Wallace havde opdaget, hvordan noget kunne være sket, virkede det sandsynligt, at det faktisk også var sket. 

Mit spørgsmål er: Kender I til nogen, der kan hævde at have vist i et bestemt, identificeret tilfælde, at en “sort” virkelig er afveget ubegrænset fra den oprindelige type? Eller hvis I ved, at noget sådant aldrig er blevet påvist, kan I lade mig vide det. Jeg selv kender ikke til alt, så det kan selvfølgelig være forekommet. Men jeg véd, at Norman Macbeth skrev, at gartnere aldrig havde været i stand til at få blå roser eller sorte tulipaner trods talrige forsøg. Julian Huxley tilskrev dette mislykkede forsøg til “en grænse for det, der kaldes fleksibel plasticitet.” Godt så. Men en grænse for “fleksibel plasticitet” er vel det, hele diskussionen drejer sig om, er det ikke?

Det fik følgende svar:

Nej, jeg er ikke bekendt med nogen eksempler, men jeg kan tage fejl. Richard Lenski har forsøgt med E-coli-bakterier, men mig bekendt er det ikke lykkedes. De er stadig de samme bakterier. Mike Behe kan måske meget bedre sige noget her end os. Wallace selv gav ikke meget for Darwins avlseksempler. Han anså dem for meget dårlige “beviser” på evolution i aktion, da næsten alle fremavlede racer som duer osv. enten døde i naturen eller vendte tilbage til deres oprindelige type. Wallace mente, at det eneste, som Darwins eksempler viste, var, at mennesker kunne manipulere arter gennem kunstig udvælgelse.

Det næste svar refererede til Jonathan Wells:

Jeg har heller ikke kendskab til nogen eksempler. Darwinister som Ken Miller hævder, at der er mange, men i 2006 brugte Jonathan Wells en uge på at gennemsøge litteraturen og kom ud tomhændet. Han skrev om dette i kapitel 5 (’The Ultimate Missing Link’) i The Politically Incorrect Guide to Darwinism and Intelligent Design.

Herefter fulgte et kort uddrag fra det kapitel:

Trods titlen på sin bog løste Darwin aldrig “mysteriet over alle mysterier”, som han betegnede arternes oprindelse som. I 1997 skrev evolutionsbiologen Keith Stewart Thomson:

“Et område, hvor biologerne ikke er færdige med deres arbejde, er identifikationen af evolutionens ’rygende pistol’,”

og

“evolutionens rygende pistol er artsdannelse, ikke lokal tilpasning og spredningen af populationer.” 

Inden Darwin var den enige opfattelse, at arter kun kan variere inden for visse grænser. Ja, århundreders kunstige udvælgelse havde tilsyneladende vist disse grænser eksperimentelt. “Darwin skulle vise, at grænserne kan blive brudt,” skrev Thomson, “og det skal vi også.”   

Bakteriologen Alan H. Linton fra University of Bristol (England) søgte også efter direkte beviser på artsdannelse og konkluderede i 2001: 

“Intet sted i faglitteraturen finder man det dokumenteret, at én art har udviklet sig til en anden art. Bakterier, den enkleste form for selvstændigt liv, er ideelle til den slags forskning med en formeringstid på tyve til tredive minutter og population efter atten timer. Men i bakteriologiens 150-årige historie tyder intet på, at én art har ændret sig til en anden…Siden der ingen beviser er for ændringer af arter hos de enkleste former for encellet liv, er det ikke overraskende, at der ingen beviser er for evolution fra prokaryotiske til eukaryotiske celler [”prokaryotiske” celler har ingen cellekerne og er mere primitive end ”eukaryotiske” celler] for slet ikke at tale om hele spektret af højerestående, flercellede organismer.”  

Så evolutionens rygende pistol mangler stadig. Darwinister hævder, at alle arter nedstammer fra en fælles forfader gennem variation og udvælgelse, men de kan ikke pege på et eneste observeret tilfælde, hvor selv én art har sin oprindelse på denne måde. Aldrig har så mange inden for det videnskabelige område baseret så meget på så lidt.

Interessant.