Hop til indhold

Kan vi tro på palæantropologerne?

Palæantropologerne er de videnskabsmænd, der forsker i menneskets oprindelse. Et godt råd: lad være med at tro på palæantropologerne, hvis du ikke vil være forvirret med hensyn til menneskets oprindelse. Palæantropologerne er selv rådvilde og aner dårligt nok, hvad der er op, og hvad der er ned. Alle teorier, de kommer med, skaber nye problemer, og deres pralende bekendtgørelser ender så godt som altid med at blive modbevist. Det er i hvert fald hovedbudskabet i en kommentar i PNAS af Bernard Wood, der skrev: “Oprindelsen til vores egen slægt er stadig frustrerende uklart.” Han burde vide det, siden han selv er en eminent palæantropolog.

I årtier har palæantropologerne fortalt verden, at mennesket opstod i Afrika og vandrede ud derfra for at kolonisere Europa og Asien. Her er så overraskelsen. Dr. Wood skrev:

”Selv om mange af mine kolleger er enige om “hvad” med hensyn til Homo , er der ikke enighed om “hvordan” og “hvornår”. Indtil for relativt nylig antog de fleste palæantropologer (inklusive forfatteren), at Afrika var svaret på spørgsmålet om ”hvor”, men lidt over et årtis opdagelser på to steder uden for Afrika, det ene i Dmanisi i Georgien og det andet i Liang Bua på øen Flores [Indonesien], har bragt denne antagelse i tvivl. Resultaterne af de seneste udgravninger på Dmanisi som rapporteret i PNAS antyder, at homininer besøgte denne lokalitet ved flere lejligheder for mellem ca. 1,85 og 1,77 millioner år siden. Sammen med de seneste revurderinger af tilhørsforholdene omkring Homo habilis er det yderligere grund til at sætte spørgsmålstegn ved den antagelse, at Homo opstod i Afrika.”

Wood fortsatte ved at vise, hvordan Dmanisi-eksemplarerne er vanskelige at klassificere (sammen med Homo erectus ), for hvis de er H. erectus, dukker de op samtidigt med de afrikanske eksemplarer af Homo erectus. Så er der Liang Bua-fundene, der er blevet døbt Homo floresiensis, der på trods af deres primitive udseende levede samtidigt med moderne mennesker for så sent som mellem 17.000 og 74.000 år siden. Disse miniputmennesker fortsætter med at forvirre palæantropologerne.

Med hensyn til spørgsmålet om “hvor” viste Wood, at beviserne kunne støtte modsatte synspunkter: at vore forfædre udvandrede enten ud af Afrika eller ind i Afrika. Han foreslog “scenarier”, men indrømmede, at “det ville være misvisende at hævde, at nogle af scenarierne understøttes af andet end magre beviser.” Så stønnede han:

“En anden anstødssten for forfader-efterkommer forholdet mellem H. habilis og H. erectus i en snæver afrikansk betydning er, at både forfader og efterkommer overlapper hinanden en tid i Østafrika i flere hundredetusinder år.”

Ann Gibbons skrev om debatterne omkring H. habilis i Science, men lod det være uklart, om arten skal opfattes som tilhørende Homo eller ej: “Problemet er, at der er meget få fossiler af enten H. habilis og H. rudolfensis, især fra halsen og ned.”

Hvad er læren af denne forvirring? Wood håbede på flere knogler som dem på Dmanisi, men endte med en endnu større indrømmelse af uvidenhed, der strækker ud over spørgsmålet om Homo erectus:

”I mellemtiden er vi nødt til at være realistiske med hensyn til, hvad der kan, og hvad der ikke kan udledes om homininernes evolutionære historie. Det er tankevækkende at indse, at selv i tilfælde med en systematisk taksonomi som Homo neanderthalensis, hvis fossilfund er af et større omfang end tilfældet er for tidlig Homo, har vi stadig meget at lære om denne arts oprindelse og udvikling.”

At problemerne ikke blot er en enkelt palæantropologs mening, kan ses af andre nyere historier om det tidligere menneske. Science Daily gentog forvirringen den 22. juni:

”Afrika betragtes som centrum for udvikling af mennesker og deres forløbere. Men længe før moderne mennesker forlod Afrika for ca. 125.000 år siden, udvandrede deres forgængere fra Afrika til Eurasien mange gange, som det er dokumenteret af de fossile fund. Hvor ofte, hvornår og hvorfor hominoiderne gik “ud af Afrika” ​​er stadig et varmt debatteret emne med intens forskning.”

Artiklen fortsatte med at beskrive en tand fra en anden “hominoid”, der synes at have migreret til Schwaben [Tyskland] for 17 millioner år siden, næsten ti gange tidligere, end de konventionelle “ud af Afrika” ​​hypoteser tillader det. For at få dette til at passe ind i de på forhånd givne evolutionære tidslinjer og teorier måtte forskerne konkludere, at stamlinien for denne tand var en blindgyde.

<span>%d</span> bloggers like this: