Almindelig videnskabelig indsigt

kan være et forræderisk begreb at stille op. For hvad er det når det kommer til stykket? Det flertallet mener? Det en amerikansk retsinstans har udtalt sig om? Hr. Claes skriver i vores dogmatikdiskussion om

den bastante sætten en bibeltolkning op imod almindelig videnskabelig indsigt

Ikke for at være alt for pernittengryn, men det der med almindelig videnskabelig indsigt kunne måske trænge til et serviceeftersyn. Det turde være nogenlunde klart at i en diskussion om videnskab, er det mindre hensigtsmæssigt med religiøse argumenter. Og derfor er en kritik af bibelbælteargumenter over for videnskaben naturligvis berettiget.

Men det er på en måde mærkeligt at amerikanske fundamentalister skal fylde så meget i diskussionen om “alternativer til Darwin”. For det sjove er jo at en afvisningen af at der overhovedet skulle være noget at komme efter i den videnskabelige diskussion om neodarwinismen, rent faktisk også er religiøs i sit væsen.

Dissidenter bliver forfulgt (med berufsverbot), latterliggjort (med beskyldninger om fundamentalisme, fladjordsbetragtninger og uærlighed) eller mistænkeliggjort (de er nok ude i et religiøst ærinde, de vil have indført teokrati i stedet for demokrati, osv. i én lang misinformerende smøre). Derfor kan en henvisning til “almindelig videnskabelig indsigt” være ret misvisende.

Endnu sjovere er så at mange materialister bliver helt religiøse i deres forsøg på at holde enhver form for skabelsestanke fra livet. Jamen, begreber som skabelse, Intelligent Design og især creationisme er jo forhåndsdiskvalificerende i en videnskabelig diskussion. Men hvorfor egentligt? De er vel bare udtryk for et andet udgangspunkt end det rent materialistiske. Og hvorfor er det filosofiske udgangspunkt der netop ligger i materialismen, mere videnskabeligt?

Dawkinsbekendelserne til livets meningsløshed og tilfældige natur er velkendte.

Hvad man måske ikke lægger så meget mærke til, er de mange “sådan er det bare-erklæringer” som vores sagesløse børn gennem deres “neutrale” lærebøger bliver konfronteret med ustandselig. Når man nu læser de følgende citater, læg så mærke til hvor meget af det anførte der er trosstof uden skygge af videnskabeligt belæg. Man forestiller sig …, man tænker at …, der skete så det … – Hvor véd vi det fra? Tja, da nu evolutionen er en kendsgerning, må det jo være foregået sådan, på en eller anden måde. Også selvom forklaringen faktisk er i strid med naturlovene.

Livets oprindelse s. 34-35 fortæller følgende:

I mange hundrede millioner år gik udviklingen langsomt. Livet på Jorden bestod ikke af andet end bakterier og organismer der lignede bakterier.

For 2.000 millioner år siden havde nogle af dem udviklet sig til alger. De var mikroskopisk små, men de kunne noget som ingen andre organismer før dem havde kunnet. De kunne udnytte Solens energi i den proces der kaldes fotosyntese. Under fotosyntesen frigøres der ilt, så nu kom der for første gang ilt i atmosfæren.

De første bakterier og andre primitive organismer havde måttet klare sig uden ilt. Men ilt gør livet mere effektivt, og ilten fra algernes fotosyntese satte fart i udviklingen. I dag er ilt livsnødvendig for de allerfleste organismer.

Og Bios C, ss. 107-109, Evolution – livets udvikling, sådan:

Fra encellede til flercellede organismer

I dag findes der både encellede og flercellede organismer. […] Vi ved ikke med sikkerhed hvordan de encellede organismer blev flercellede. Vi ved at encellede organismer formerer sig ved simpel celledeling. En bakterie deler sig – og så er der to. De deler sig videre, og så er der fire. Ingen af de fire hænger sammen efter delingen. Men det kunne jo ske at de ved en fejl ikke slap hinanden helt. Det vil sige at de efter flere delinger blev til en klump celler. Dette er sikkert sket flere millioner gange uden at der kom en flercellet organisme ud af det. Klumperne havde i starten ingen fordele af at være en klump. Men i nogle celleklumper bevirker mutationer at klumpen fik en fordel. De yderste celler blev lidt hårdere end de inderste, og de virkede som et primitivt panser. Denne celleklump var lidt bedre beskyttet mod at blive ædt eller mod stråling og andre påvirkninger.

Senere i udviklingen var det de inderste celler som ændrede sig. De blev bedre til at fordøje de celler som klumpen åd. Klumpen havde ikke mund, men optog små celler ved at omslutte dem og fordøje dem. Efter millioner af år var der dannet et lille dyr hvis yderste celler beskyttede det, og hvis inderste celler kunne fordøje føden. Dette lille primitive dyr var flercellet og havde fordel af at være det. De første flercellede organismer opstod for mellem 1.400 og 800 millioner år siden.

[En dissekering af disse to tekster vil dukke op senere på min ID-blog. Den første er klar nu! Her vil man også kunne komme med kommentarer, stille spørgsmål osv.]

Endelig er der jo de tilfælde hvor man går direkte mod almindelig sund fornuft. Se Asmarks gennemgang af sandsynligheder her.

Så “almindelig videnskabelig indsigt” behøver ikke altid være et udtryk for almindelig sund fornuft; og som sådan være noget man uden videre må acceptere. Vel at mærke hvis man har lidt indsigt i hvordan naturen fungerer uden intelligent indgriben.

😉 .b