Intellektuelle analfabeter

Blandt tidens varme kontroverser er den darwinistiske evolution et område, hvor man har lov til at have stærke meninger uden at have den fjerneste anelse, hvad man taler om. David Klinghoffer giver et eksempel på dette på Evolutionnews. Han refererer til James Taranto, en klummeskribent på Wall Street Journal, hvor Taranto kritiserer forfatteren Jacob Weisberg for denne spottende henvisning til republikanerne i Kongressen: 

”Nogle af Kongressens republikanere, som står i vejen for en indsats for at hjælpe økonomien, er simpelthen intellektuelle analfabeter, der afviser moderne økonomi på samme grundlag, som de afviser Darwin.…”

 Klinghoffer kommenterer: 

”Weisberg har tidligere demonstreret sine uvidende fordomme. Han har skrevet andetsteds, at intelligent design er den påstand, “at huller i evolutionsvidenskaben beviser, at Gud må have haft en rolle i skabelsen.” Men Taranto synes at forstå endnu mindre end Weisberg og henstiller blot til, at Weisberg burde være mere høflig i sine fornærmelser: 

Darwin har intet med sagen at gøre her. Selv om det er forfærdeligt uciviliseret at nedgøre folk, der har harmløse religiøse overbevisninger, som “intellektuelle analfabeter”, er vi enige med Weisberg i, at folk, der ”afviser” teorien om naturlig udvælgelse, tager fejl. 

Nu har jeg aldrig hverken mødt eller hørt om nogen, der “afviser” naturlig udvælgelse. Dette er ikke et spørgsmål om videnskab, men om sociologi: den slags mennesker findes bare ikke. 

Hvis nogen faktisk afviste den naturlige selektion, ville de ikke kun “tage fejl”, men sandsynligvis lide af forskellige former for vrangforestillinger. Alle ved, at naturlig selektion forekommer. Det, evolutionsdebatten handler om, er kun, hvor meget af livets historie kan forklares med den neo-darwinistiske mekanisme i form af naturlig udvælgelse, der virker på ikke-styret, tilfældig genetisk variation. Darwin-skeptikere hævder, dog ikke på grundlag af “religiøse overbevisninger”, men ud fra rent videnskabelige betragtninger, at udviklingen af det komplekse liv kun kan forklares darwinistisk op til et vist punkt. 

Det videnskabelige (og ikke religiøse spørgsmål) er således kun, hvor “evolutionens grænse”, som Michael Behe udtrykker det, går. ID-teoretikere diskuterer også, siden der tilsyneladende er en grænse for den darwinistiske teoris forklaringsevne, hvorvidt der videnskabeligt set er brug for en anden forklaring, der involverer teleologi. 

Hvordan evolutionsdebatten vil blive bedømt af vores kultur i det lange løb, kan jeg intet sige om. Men chancerne for et godt udfald, hvis det defineres som et, hvor de fleste intelligente mennesker forstår sandheden om sagen, hvad den så end måtte være, ville blive kraftigt styrket, hvis opinionsdannerne får lært sig de mest grundlæggende begreber, før de taler eller skriver i det offentlige.