Hobbitter var mennesker med hjernesygdom

Opdagelsen af fossiler af miniputmennesker i Indonesien var et af de mest spændende og kontroversielle fund i 2004. Menneskefossilerne fik det videnskabelige navn Homo floresiensis og har fået det populære navn hobbitter. Siden fundet er fortolkningerne af fossilerne blevet delt i to lejre: de, der mener, at skeletterne repræsenterer normale mennesker med en hjernedefekt, der kaldes microcephalus, og de, der tror, de repræsenterer evolutionære mellemformer og altså en ny art. Den seneste forskning, der sammenligner kranier af H. floresiensis med moderne mennesker (Homo sapiens), Homo erectus og mennesker med microcephalus favoriserer den fortolkning, at hobbitter mest sandsynligt var syge moderne mennesker. 

Forskningen blev offentliggjort i PNAS. Med MRI-teknik målte tre antropologer fra New York University og Columbia University kraniestørrelser på 21 kranier med microcephalus og 118 normale kranier som kontrolgruppe. Derudover målte de kranieknogler på 10 individer med microcephalus, 79 anatomisk moderne mennesker og 17 Homo erectus. Disse blev sammenlignet med to kranier af de såkaldte hobbitter fra Ling Bua-hulen (LB1). Resultaterne modsiger dem, der hævder, at hobbitter repræsenterer en evolutionær overgangsform, der går forud for fremkomsten af moderne mennesker: 

Resultaterne viste, at de beregnede cerebrale/cerebellare nøgletal for kranievolumen for LB1 [Falk D, et al. (2007) Proc Natl Acad Sci USA 104:2513-2518] falder uden for variationsområdet for normale moderne mennesker og H. erectus og inden for området for microcephaliske hjernevolumener. Resultaterne støtter, men beviser ikke den påstand, at LB1 repræsenterer en patologisk microcephalisk Homo sapiens snarere end en ny art (dvs. H. floresiensis). 

Så ved vi det. Bemærk også den videnskabelige jargon? Microcephali betyder “lille hoved”. Bortset fra at imponere os, der ingen anelse har om, hvad det betyder, fortæller ordet ikke mere, end vi ved i forvejen. Det minder om historien om bonden, der kom til lægen og klagede over, at hans bagdel kløede. Lægen fandt sine bøger frem. Efter at have bladret et stykke tid tid fortalte han patienten, at denne led af et tilfælde rectal pruritus.  “Hvad pokker betyder det?” spurgte bonden.  “Kløende rumpe,” svarede lægen.