Darwinistisk troslære om kunstigt liv kræver kostbar forskning
”Vi er efterhånden mange forskningsgrupper, der arbejder internationalt på at lave den første kunstige celle helt fra grunden,” siger Steen Rasmussen til Newton, Jyllands-Postens videnskabsmagasin (4. december).
Steen Rasmussen er professor på Sydjysk Universitet, hvor han leder en gruppe, der forsøger at fremstille kunstigt liv. Professoren understreger, at der er lang vej igen, men siger samtidigt, at han er overbevist om, at det vil lykkes.
Man fristes til at tilføje, at al den forskning i at fremstille kunstigt liv er spild af både forskertimer og store millionbeløb. Men forskernes naturalistiske tro på, at livet er opstået af ”simple kemiske reaktioner” er klippefast. Denne tro kan meget nemt forveksles med en religiøs tro, der kræver ritualer og ofre, her forskertimer og dyrt laboratorieudstyr.
Ifølge Newton-artiklen, der har titlen ”Jagten på kunstigt liv”, har Steen Rasmussen og hans team fremstillet ”kunstige organismer”. Det, der betegnes som organismer, består af små oliedråber, der flyder i vand. Oliedråbernes størrelse er nogle få hundrededele af en millimeter.
Steen Rasmussens oliedråber er udstyret med to typer molekyler, hvoraf det ene ifølge artiklen indeholder ”arvemateriale, der består af molekyler med DNA – inspireret af naturligt liv”. Det oplyses, at disse ”DNA-molekyler” er i stand til at fange energi fra lys på samme måde som grønkorn, altså fotosyntese.
Hver oliedråbe er også udstyret med molekyler, der omdanner olie til sæbe. Det er denne sæbedannende egenskab, der betegnes som arvebærende. Når der er dannet tilstrækkelig med sæbe, deles oliedråben i to dele, hvorved den naturlige celledeling efterlignes.
Artiklen oplyser ikke noget om, hvordan den nødvendige mængde olie tilføres for at undgå en halvering af dråbestørrelsen, hver gang der sker en deling. Ligeledes oplyses intet om, hvordan der frembringes flere af de nødvendige ”arvestof-bærende og sæbedannende” molekyler.
Det går selvfølgelig ikke at halvere antallet af molekyler, hver gang en oliedråbe deles. Olie og molekyler skal altså tilføjes på en eller anden måde. Hvordan det kan ske, får den videnskabeligt interesserede læser ikke at vide.
Som nævnt understreger Steen Rasmussen, at der er lang vej igen, før oliedråberne kan betragtes som kunstigt liv. En af vanskelighederne er, pointerer han, at der ikke sker nogen molekylær variation, der kan danne grundlag for selektionen. Uden selektion er der intet liv, men alene en endeløs kopiering, understreges det.
Man kan tilføje, at molekylær variation forekommer umuligt, når en oliedråbe deles i to dele. Denne deling medfører jo ikke, at der sker en deling eller kopiering af de nævnte arvestofbærende molekyler. Oliedråberne skal altså tilføres råmateriale. Kun i så fald kan de fungere som den sæbefabrik, der reelt er tale om, mere end det er kunstigt liv.
Det er bemærkelsesværdigt, at Jyllands-Postens artikelforfatter, Steen Laursen, skriver, at molekylerne med DNA og grønkorn er ”inspireret af naturligt liv”. Mon ikke han mener, at disse molekyler er ”importeret” som komponenter fra rigtige levende celler..?
Man bliver ikke klogere af at søge på Sydjysk Universitets hjemmeside, sdu.dk. Hvis Steen Rasmussen og hans team virkelig har fremstillet energiproducerende molekyler, der virker som grønkorn, ville der være tale om en videnskabelig begivenhed af store dimensioner. Men det har han nok ikke. Hvis han har fremstillet kunstige ”grønkorn” på molekylært niveau, er det mærkeligt, at man tilsyneladende ikke kan læse noget om det på sdu.dk.
Det er selvfølgelig legitimt at forske i at frembringe kunstigt liv. Men hvad med nytteværdien af alle bestræbelserne..? Jo, måske kan nogle delresultater anvendes ved fremstilling af medicin og lignende.
Formålet med kunstig liv-forskningen er først og fremmest at bekræfte den naturalistiske tro på, at liv kan opstå af sig selv ud af ”simple kemiske reaktioner imellem de forhåndenværende stoffer”, som det hedder indledningsvis i Newton-artiklen. Sådan kan man beskrive den darwinistiske troslære, der i øvrigt er uden videnskabelig begrundelse. Hvis det virkelig skulle lykkes at fremstille kunstigt liv, ville det være en påvisning af, at liv ikke kan opstå uden en intelligent årsag. Her forstået som grundig analyse, planlægning og opstilling af kostbart laboratorieudstyr.
Kategorier