Ud med Intelligent Design

I nogle reklamekampagner bruger man vendingen “Ud med …” for at få det overraskelsesmoment der ligger i formuleringen ved at man rent faktisk mener det modsatte af det man tror lige når man læser den. “Ud med musikken” betyder således ikke at man vil afskaffe musikken, men tværtimod udbrede den.

Nu er dette reklamefif brugt så tit at der nok skal sidde en og anden læser af denne blog og tænke at jeg har gjort det samme her: Brugt en overskrift der reelt betyder det modsatte.

Det er ikke tilfældet. Jeg er rent faktisk kommet til den opfattelse at betegnelsen “Intelligent Design” bør afskaffes.

Hvorfor dog det? – Jo, der er efterhånden bundet så mange fordomme op på betegnelsen (som på ordet “creationist”, for den sags skyld) at man oftest lukker for den seriøse debat i det sekund ordet har undsluppet ens læber.

Og da vi i Origo gerne vil bidrage til den tænksomme samtale om livets mest grundlæggende spørgsmål, kan vi jo lige så godt indrette os efter den sproglige virkelighed.

[Som kristen kan man fx heller ikke længere kalde sig fundamentalist, selvom ordet i sin oprindelige betydning kun betegner et menneske der har gjort bibel & bekendelse til fundament i sit liv.]

ID-debatten
John Lennox, hvis bog God’s Undertaker … jeg p.t. slider med en oversættelse af, har i sit forord et afsnit han kalder Intelligent Design-debatten. Han skriver:

Noget af ophidselsen skyldes nok at begrebet “intelligent design” for mange mennesker synes at give indtryk af en forholdsvis ny, halv-creationistisk, anti-videnskabelig holdning der først og fremmest er fokuseret på at angribe evolutionsbiologien. Det medfører så at begrebet “intelligent design” næsten umærkeligt har ændret mening, og at det nu risikerer at afspore enhver seriøs debat.

Hertil kommer at ordsammenstillingen “intelligent design” for nogle virker noget underlig. Vi tænker jo normalt på design som et resultat af intelligens – adjektivet er derfor overflødigt. Hvis vi altså blot bytter udtrykket ud med “design” eller “intelligent årsags­sammen­hæng/kau­sa­li­tet”, taler vi pludselig om et højst respektabelt begreb i tænkningens historie. For forestillingen om at der findes en intelligent årsag bag universet, er langtfra ny, men lige så gammel som filosofien og religionen selv. For det andet, før vi tager fat på spørgsmålet om hvorvidt intelligent design er en form for skjult creationisme, er vi nødt til at undgå endnu en potentiel misforståelse ved at gøre os klar hvad der rent faktisk ligger i begrebet “creationisme”. For også dette ords betydning har ændret sig. “Creationisme” blev i sin tid brugt til ganske enkelt at betegne en tro på at der findes en Skaber. Slut! – Men nu har betegnelsen fået den betydning at det ikke blot drejer sig troen på en Skaber, men at den også indebærer en forpligtelse på en hel række ideer oveni, hvoraf den langt mest dominerende er en særlig fortolkning af Første Mosebog som indebærer at Jorden kun skulle være nogle få tusinde år gammel. Denne mutation i betydningen af ordene “creationisme” eller “creationist” har haft tre meget uheldige effekter. Først og fremmest polariserer den diskussionen og giver tilsyneladende dem let spil der på forhånd afviser enhver forestilling om en intelligent kausalitet i universet. For det andet undlader denne tolkning af begrebet creationisme at yde retfærdighed over for det faktum at der er stor forskel på fortolkningen af Skabelsesberetningen/erne, selv blandt de kristne tænkere der anser den bibelske beretning for at være en rettesnor for liv og lære. Endelig afsporer den formålet (som det oprindeligt var formuleret) med at bruge udtrykket “intelligent design” til at kunne foretage en meget vigtig skelnen mellem en anerkendelse af design og så en identifikation af designeren.

Vi står nemlig her med to vidt forskellige spørgsmål. Designerens væsen er hovedsageligt et teologisk spørgsmål og accepteret af de fleste som noget der ligger uden for naturvidenskabens gebet. Pointen med at foretage denne skelnen skulle være at bane vej for spørgsmålet om der findes nogen måde hvorpå naturvidenskaben kan hjælpe os med at svare på det første spørgsmål, om der findes design i naturen. Det er derfor uheldigt at denne skelnen mellem to radikalt forskellige spørgsmål hele tiden sløres af anklagen om at “intelligent design” er “creationisme i fåreklæder”.

Det ofte gentagne spørgsmål om hvorvidt intelligent design er naturvidenskab eller ej, kan være temmelig misvisende, i hvert fald hvis vi forstår begrebet “intelligent design” i dets oprindelige betydning. Hvis vi nu stillede et parallelt spørgsmål, hvad så: Er teisme naturvidenskab? Eller er ateisme naturvidenskab? De fleste mennesker ville svare nej. Men hvis vi i stedet for siger at det vi virkelig er interesseret i, er om der findes nogen videnskabelig evidens for teismen (eller ateismen), så bliver vi nok mødt med spørgsmålet: Hvorfor sagde du ikke det med det samme?

En måde at få spørgsmålet om hvorvidt (intelligent) design er videnskab eller ej til at give mening, er at omformulere det til: Findes der nogen videnskabelig evidens for design; kan man på nogen måde “føre bevis” for det? For hvis det er sådan spørgsmålet skal forstås, så må det også formuleres sådan, så man undgår den slags misforståelser som vi så det i forbindelse med kendelsen i Dover-retssagen »at ID er et interessant teologisk argument, men det har ikke noget med naturvidenskab at gøre.« Ja, det er faktisk sådan at i filmen Expelled (fra april 2008) lyder det som om at selv Richard Dawkins indrømmer at man godt kan foretage en videnskabelig undersøgelse af om livets oprindelse er udtryk for naturlige processer, eller om det er sandsynligt at det kan være resultat af en ekstern, intelligent kildes indgriben i naturen.

I en fascinerende artikel “Offentlig Uddannelse og Intelligent Design” skriver Thomas Nagel fra New York, en prominent ateistisk filosofiprofessor: »Man kan ikke (hvis der findes en gud) underkaste Guds formål og hensigter og karakteren af hans vilje en videnskabelig undersøgelse og dermed opstille en teori eller komme med en videnskabelig forklaring. Men det betyder ikke at der ikke kan være videnskabelig evidens for eller imod at en sådan ikke-naturlovsstyret årsag har grebet ind i den naturlige orden.« Ud fra sin læsning af værker som fx Michael Behes Edge of Evolution (Behe optrådte som vidne i Doverretssagen) fremfører han at intelligent design »ikke synes at være afhængig af en massiv fordrejning af bevismaterialet og håbløs mangel på sammenhæng i sin fortolkning«. Hans velovervejede vurdering er at intelligent design ikke er baseret på den antagelse at den er »immun over for empiriske beviser« på den måde som de troende med en bibelsk bogstavtro mener at Bibelen er immun over for kritik, og han konkluderer at »ID er meget forskellig fra Creation Science [Videnskabelig Creationisme]«.

Professor Nagel siger endvidere at han »længe har været skeptisk over for den traditionelle evolutionsteoretiske påstand om at her er alt sagt hvad der er at sige om livets historie.« Og han fortsætter at det er »svært i den tilgængelige faglitteratur at finde begrundelse« for disse påstande. Det er hans opfattelse at »det i dag tilgængelige bevismateriale« ikke kommer »blot i nærheden af« at kunne »udgøre en tilstrækkelig fyldestgørende forklaring på hele livets udvikling på grundlag af de traditionelle evolutionære mekanismer«.

Så Lennox’ forslag – som jeg hermed gør til mit – er altså at det

kan derfor være klogere, som foreslået, at tale om intelligent kausalitet eller intelligent oprindelse i stedet for intelligent design.

Mon ikke dét kan få os tilbage på sporet med at diskutere naturvidenskab, i stedet for diverse spaghettimonstre og andre viderværdigheder?!

😉 .b