Hop til indhold

Stor islandsk DNA-undersøgelse – men bare ingen evolution

”Islændinge bærer gener fra to uddøde menneskearter” var overskriften på en artikel på DR’s hjemmeside i onsdags (den 6. maj 2020). Her kunne man læse, hvordan en DNA-undersøgelse af 27.000 islændinges arvemateriale afslører, at islændinge har DNA fra både neandertalere og denisovanere. DR bygger igen sin artikel på en forskningsartikel i Nature den 22. april 2020.

Neandertalere ved de fleste, hvem er. Derimod er det ikke alle, der kender denisovanerne, der først blev kendt for omkring ti år siden gennem fund fra nogle huler i Sibirien. Disse mennesker levede for måske 700-800.000 år siden helt op til for omkring 40.000 år siden.

Det er altid interessant at læse, hvad der bliver skrevet om det seneste inden for menneskets historie og såkaldte evolution. Det er en god måde at blive klog på, hvordan evolutionister tænker og forsøger at få øje på den evolution, de er overbevist om har fundet sted.

For det første modsiger de faktiske forskningsresultater som regel, hvad videnskabsfolkene hidtil har troet. Den omtalte undersøgelse af islændingerne er ingen undtagelse. ”Vores historie er meget mere kompleks, end vi hidtil har troet,” fortæller bioinformatikeren Laurits Skov, der var med i forskningen, i artiklen. Med andre ord har forskerne hidtil taget fejl med hensyn til menneskets oprindelse. Men havde vi ikke fået at vide, at videnskaben allerede forstod historien om menneskets oprindelse? Nu fortæller de os, at de havde taget fejl.

For det andet er det forbavsende, hvordan der ingen evolution kan ses i forskernes resultater. Ja, forskningsresultaterne viser utvetydigt, at der ingen evolution er foregået. Det forhindrer dog ikke videnskabsfolkene i at erklære, hvordan deres forskning giver dem ny indsigt i menneskets evolution.

Hvordan videnskabsfolkene læser evolution ind i deres forskning, selv om der slet ikke kan udledes nogen evolution af den, illustreres af, hvordan artiklen omtaler moderne mennesker, neandertalere og denisovanere som forskellige arter (”Islændinge bærer gener fra to uddøde menneskearter”). Men siden vi moderne mennesker har DNA fra neandertalere og denisovanere, må vi tilhøre samme art. Vi er ikke forskellige ”menneskearter”. Definitionen på en art er, at individer, der kan få frugtbart afkom sammen, tilhører samme art. Når individer fra forskellige ”arter” kan parre sig med hinanden og få frugtbart afkom, er de ikke forskellige arter.

Siden vi har kunnet parre os med neandertalere og denisovanere, var neandertalere og denisovanere mennesker ligesom os. Ingen evolution der. Alligevel ser videnskabsfolkene evolution, fordi deres teori fortæller dem, at den skal være der, selv om deres forskningsresultater råber dem op i deres ansigter, at der ingen evolution har været fra neandertalere og denisovanere til os moderne mennesker.

En tredje ting, der skal bemærkes, er de “rekonstruktioner”, der ofte følger med sådanne artikler inklusive denne fra DR. “Rekonstruktioner” er et andet ord for illustrationer, videnskabsfolk laver af fortidens mennesker. Bemærk, at det eneste, vi kender til denisovanerne, er nogle få knoglerester, et par tænder osv. På basis af dem alene kan ingen sige noget om, hvordan denisovanerne faktisk har set ud for ikke at tale om, hvordan de har levet, deres kultur, sprog, traditioner, samfund mm. Disse rekonstruktioner gør os derfor ikke spor klogere på denisovanerne. Det eneste, vi bliver klogere på, er hvilke forudfattede ideer, nogle videnskabsfolk gør sig om, hvordan fortidens mennesker må have set ud. Disse forudfattede ideer handler altid om evolution og primitive mennesker med grove og abelignende karaktertræk. Problemet er bare, at disse karaktertræk er der intet belæg for i de faktiske forskningsresultater. Sådanne rekonstruktioner er derfor ren fantasi og har intet med videnskab at gøre.

Læs under alle omstændigheder artiklen på DR og døm selv. Når du har gjort det, kan du så komme tilbage til www.intelligentdesign.dk og læse vores løbende artikler om menneskets oprindelse, hvor vi bl.a. fortæller om arkæologiske fund af moderne mennesker, der går millioner og millioner af år tilbage i tiden. Vi fortæller også, hvordan darwinistiske videnskabsfolk over de sidste 150 år har ignoreret disse fund og fortsat gør det, tilsyneladende fordi de er betingede af en teori, som de har solgt sig til, og som forhindrer dem i at overveje andre muligheder.

Skriv et svar

Please log in using one of these methods to post your comment:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: