Hop til indhold

Citater fra evolutionister, 2

Den 23. april 2020 bragte jeg første del af en række citater fra evolutionister. Citaterne sendte en ven til mig for over 20 år siden. Her kommer flere af dem i min oversættelse. Nogle har direkte henvisninger, så de er nemme at tjekke. Andre har ingen henvisninger, men skal vi ikke gå ud fra, at de er gode nok?

”Under alle omstændigheder bruger ingen virkelig evolutionist, uanset om han er gradualist eller punktionist, fossilfundene som bevis for evolutionsteorien i stedet for separat skabelse.” Mark Ridley, zoolog ved Oxford Universitet, Who doubts evolution?, New Scientist”, vol. 90, 25. juni 1981, s. 831.

”Fugle har det utilfredsstillende kendetegn at være absolut skabte.” Dr. Lecomte du Nouy.

”Vi har været del af en stiltiende kollektiv accept af historien om gradvise ændringer gennem tilpasning, en historie, der blev forstærket og tilmed endnu mere befæstet, da syntesen [dvs. den neo-darwinistiske teori] vandt indpas. Vi palæontologer har påstået, at livets historie støtter den fortolkning, samtidig med, at vi hele tiden vidste, at den ikke gør det.” Niles Eldredge, leder og kurator på American Museum of Natural History, Time Frames: The Rethinking of Darwinian Evolution and the Theory of Punctuated Equilibria, Simon & Schuster: New York NY, 1985, s. 44.

”Palæontologerne har betalt en overdreven pris for Darwins argument. Vi forestiller os, at vi er de eneste sande studerende af livets historie, men for at beskytte vores foretrukne redegørelse for evolution igennem naturlig udvælgelse anser vi vores data for at være så dårlige, at vi aldrig ser den proces, som vi foregiver at studere.” Stephen Jay Gould, professor i geologi og palæontologi, Harvard Universitet, Evolution’s erratic pace, Natural History, vol. LXXXVI (5), maj 1977, s. 14.

”Et større problem med at bevise teorien [evolutionsteorien] har været været fossilfundene, dvs. aftrykkene af de forsvundne arter i Jordens geologiske formationer. Disse fund afslører aldrig spor af Darwins hypotetiske mellemformer. I stedet dukker arter op og forsvinder pludseligt, og denne anomali har givet brændsel til kreationisternes påstand om, at hver art blev skabt separat af Gud.” Mark Czarnecki, The Revival of the Creationist Crusade, MacLean’s, 19. januar 1981, s 56.

”Et af de mest overraskende negative resulter inden for den palæontologiske forskning i det sidste århundrede er, at sådanne overgangsformer virker til at være uforholdsmæssigt sjældne. På Darwins tid kunne det måske med en vis berettigelse tilskrives ufuldstændigheden af de palæontologiske fund og mangel på viden, men med det enorme antal af fossilarter, der er blevet opdaget siden da, må der findes andre grunde til den næsten fuldstændige mangel på overgangsformer.” A. Brouwer, professor i stratigrafi og palæontologi, Leiden Universitet, Holland, General Paleontology, [1959], oversat til engelsk af Kaye R.H., Oliver & Boyd: Edinburgh & London, 1967, s. 162-163.

”Vi har så mange huller i livets evolutionære historie, huller på sådanne nøgleområder som oprindelsen til flercellede organismer eller oprindelsen til hvirveldyrene for ikke at nævne oprindelsen til de fleste hvirvelløse grupper.” C. McGowan, 1984, In the Beginning … A Scientist Shows Why the Creationists are Wrong, Prometheus Books, s. 95.

”Jeg er helt enig med dine kommentarer om manglen på direkte illustrationer af evolutionære overgangsformer i min bog. Hvis jeg havde kendt til nogen, uanset det var som fossil eller som nulevende, ville jeg have inkluderet dem. Du foreslår, at en kunstner skulle ansættes til at forestille sig sådanne overgangsformer, men hvor skulle han få informationen fra? Jeg ville ikke med ærlighed kunne give den, og hvis jeg skulle lade det op til den kunstneriske frihed, ville det da ikke være at vildlede læseren? Og det er svært at modsige Gould og folkene fra The American Museum, når de hævder, at der er ingen overgangsfossiler. Da jeg selv er palæontolog, er jeg meget optaget af de filosofiske problemer med at identificere fortidige former blandt fossilfundene. Du nævner, at jeg burde i det mindste ”vise et foto af fossilet, fra hvilket hver type af organisme stammer fra.” Lad mig sige det lige ud – der er ikke et eneste sådant fossil, som man kunne komme med et sådant vandtæt argument om. Grunden er, at udtalelser om afstamning og nedarvning ikke kan overføres på fossilfundene.” Colin Patterson, zoolog med speciale i fossilfisk, British Museum of Natural History, London, fra et brev den 10. april 1979, citeret af LD Sunderland i Darwin’s Enigma: Fossils and Other Problems, [1984], Master Book Publishers: El Cajon CA, Fourth Edition, 1988, s. 89.

”De fleste familier, ordener, klasser og grupper dukker temmelig pludseligt op i fossilfundene, ofte uden anatomiske mellemformer, der glidende forbinder de evolutionært afledte nedarvede klassifikationer med deres formodede forfædre.” Niles Eldredge, 1989, Macro-Evolutionary Dynamics: Species, Niches, and Adaptive Peaks, McGraw-Hill Publishing Company, New York, s. 22.

Der kommer et tredje afsnit i denne samling citater, sandsynligvis om et par uger.

4 kommentarer til “Citater fra evolutionister, 2 Skriv en kommentar

  1. Hej Leif
    I diskussionen om ID og evolution udgør de manglende fund af fossiler fra perioden op til den såkaldte kambriske eksplosion et væsentligt ‘problemområde’. Jeg er hidtil ikke stødt på udredninger, der går ind i spørgsmål som f.eks.: a) er der grænser for hvor små organismer kan bevares som fossiler? b) anses små eller mindre fossiler for nemmere at erodere bort af ‘tidens tand’ end større? c) er der andre eksempler fra palæontologien på rækker af fossilfund, der går helt tilbage til en mulig start og omfatter mere og mere udviklede former af samme arter? d) et sted i Canada nævnes som udgangspunktet for de mange fund fra cambria-tiden, som Walcott fandt omkring 1909. Er mønstret fra disse fund til overflod bekræftet fra lignende fund verden over?

    • Hej Steffen,

      Jeg tænker, at du spørger til, i hvor høj grad den kambriske eksplosion kan skyldes, at mellemformerne var mere simple organismer, og at fossilerne efter disse er gået tabt. Det siger sig selv, at små fossiler alt andet lige forgår lettere end store fossiler, ligesom organismer med hårde dele (f.eks. hvirveldyr og leddyr) oftere efterlader sig fossiler end organismer, der kun består af bløddele.

      Dette har fået nogle forskere til at foreslå, at de kambriske former faktisk udviklede sig gradvist over en lang periode, men at det først var, da de udviklede hårde dele, at de blev “synlige” som fossiler (“artifakt-tesen”).
      Jeg er dog ikke tilhænger af artifakt-tesen. Vi ser nemlig også pludselige fremkomster af dyregrupper i situationer, hvor hårde dele allerede havde udviklet sig.

      F.eks. optræder de muslingelignende brakiopoder (eller armfødder) i starten af Kambrium som 12 forskellige klart definerede grupper. Hvis artifakt-tesen var sand, kunne det godt være, at f.eks. den første brakiopod optrådte pludseligt i fossilrækken, men derfra burde vi have kunnet følge den gradvise udvikling, mens de 12 grupper udviklede sig. Men dette er ikke, hvad vi observerer. Alternativet (hvis artifakt-tesen skulle være sand) ville være, at brakiopoderne udviklede hårde skaller uafhængigt af hinanden ikke mindre end 12 gange.

      Som jeg ser det, er den bedste forklaring, at fossilerne faktisk “fortæller sandheden”, og at dyregrupperne i Kambrium opstod pludseligt, i geologisk forstand.

  2. Hej Steffen.
    Et par korte svar. Som du følger med her på http://www.intelligentdesign.dk vil vi utvivlsomt også komme mere ind i detaljer på disse spørgsmål.
    a. Selv mikroskopiske celler kan bevares som fossiler, så svaret er, at der er ingen mindstegrænse for, hvor lille et fossil kan være, så længe det kommer fra det levendes rige.
    b. Nej, der er masser af mikrofossiler af encellede organismer.
    c. Det generelle mønster er, at arter dukker op i fossillagene fuldt dannede uden forudgående mellemformer. Sikre eksempler på det modsatte findes ikke.
    d. Det er Burgess Shale, du refererer til. Ja, det samme mønster er bekræftet af bl.a. fund fra Kina, f.eks. fra et sted, der hedder Chengyang, hvor der er blevet gjort fund fra starten på Kambrium. Disse fund er om muligt endnu mere velbevarede end fundene fra Burgess shale. Alle fund fra den tid, uanset hvor i verden de kommer fra, viser, at de kambriske arter dukkede op fuldt formede på, hvad der geologisk set er et øjeblik.

Skriv et svar

Please log in using one of these methods to post your comment:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: