Flagermusens evolution: Stadig et mysterium

Den 21. april 2020 skrev Smithsonian Magazine om problemerne med at forstå flagermusenes oprindelse og evolution. Artiklen kalder flagermus en af evolutionens største gåder og diskuterer, hvordan palæontologer forsøger at forklare, hvordan flagermus blev de eneste flyvende pattedyr (“Why Bats Are One of Evolution’s Greatest Puzzles. Paleontologists seek the ancestors that could explain how bats became the only flying mammals.”)[i] Jerry Bergman omtaler artiklen på Creation Evolution Headlines, som følgende bygger på. 

Flagermus er et stort problem for evolutionsteorien, fordi de er de eneste flyvende pattedyr. Ikke blot det, men mange andre ting er helt specielle ved flagermus såsom deres ekko/radar-sansning, som man også finder hos hvaler og delfiner. 

Så sent som 1748 blev flagermus klassificieret som fugle, men Carl von Linné ændrede det og klassificerede dem som pattedyr og primater. Andre taksonomer har klassificeret dem som rotter. På grundlag af molekylære studier placerede evolutionister dem i en senere tid sammen med ”cetferungulaterne” (parrettåede hovdyr såsom svin, køer, hjorte, heste, elefanter og næsehorn[ii]). Til syvende og sidst er de så specielle dyr, at videnskaben anbringer dem i deres egen gruppe, ‘Chiroptera’, der betyder ’håndvingede’ dyr. Derudover er de blevet placeret i en større orden sammen med hvaler og hovdyr, hvilket må siges at være en broget samling. Under alle omstændigheder har ingen kunnet passe dem ordentligt ind noget sted. Man kan kun undre sig over, hvor de vil blive klassificeret i fremtiden. 

Efter gnavere har Chiroptera det største antal arter blandt pattedyr. Der er ”over et tusinde arter af flagermus fra den 3 cm lange humlebiflagermus til enorme halvanden kg tunge flyvende hunde.”[iii] Evolutionister tror, at “flagermus er de eneste pattedyr, der har udviklet evnen til at flyve, og de har fløjet rundt i snesevis af millioner år.”[iv] Hvis det er sandt, betyder det, at der skulle være millioner af evolutionære stamfædre til disse flagermusarter. Hvis kun en brøkdel af en brøkdel af disse milliarder og billioner af flagermus er bevaret som fossiler, skulle det være muligt at finde nogle af dem. Men som det er grundigt dokumenteret, er der aldrig fundet så meget som en eneste overgangsform til flagermusene. 

Problemet er ikke fossilfundene. Der er fundet milliarder af fossiler, men ingen af dem støtter nogen teori om flagermusenes evolution. Mange velbevarede fossiler af flagermus er blevet fundet helt tilbage fra Eocæn (for 55 mio. år siden). Alle ligner de moderne flagermus. Som følge deraf er der mange modstridende teorier om flagermusenes evolutionære oprindelse, og ingen af dem finder støtte i fossilfundene.[v]

Som Black skriver i Smithsonian: “Flagermus dukker op i fossillagene fra omkring 50 millioner år siden i en tid, der er kendt som Eocæn. Palæontologerne har fundet fossiler af tandrester og stumper af kæber til forbløffende hele skeletter på steder så langt fra hinanden som Wyoming, Paris, Australien og Indiens Vastan-mine.”[vi]

Darwinisternes primære undskyldning for den totale mangel på fossilbeviser for flagermusevolutionen er, at flagermus har små og lette skeletter, der ikke let bevares som fossiler. Men den ide virker ikke holdbar. I virkeligheden ”repræsenteres de tidligst kendte flagermus af glimrende fossilmateriale inklusive praktisk taget fuldstændige skeletter af Icaronycteris index fra tidlig Eocæn [50 mio. år tilbage] i det vestlige Wyoming og Palaeochiropteryx tupaiodon fra Mellem Eocæn [45 mio. år tilbage] i ‘Grube Messel’ i Vesttyskland.”[vii] De ældste fossile flagermus, der er blevet dateret til omkring 54 millioner år, er ikke ”dramatisk forskellige fra levende flagermus” og  er på de fleste områder ikke til at skelne fra moderne flagermus.[viii] Som Black nævner det i artiklen i Smithsonian:

”50 millioner år gamle flagermuseksemplarer kan allerede genkendes som flagermus, så hvor kom de [dvs. udviklede de sig] fra? Hvornår, hvor, hvorfor og hvordan de første flagermus blev luftbårne er et andet mysterium, der gemmer sig dybt tilbage i fortiden.”[ix]

Læs hele Smithsonians artikel her og Jerry Bergmans diskussion her.

***

[i] Black, Riley. Why Bats Are One of Evolution’s Greatest Puzzles. Paleontologists seek the ancestors that could explain how bats became the only flying mammals. Smithsonian Magazine, April 21, 2020.

[ii] Lin, Yu-Hsin and David Penny. “Implications for Bat Evolution from Two New Complete Mitochondrial Genomes.” Molecular Biological Evolution 18(4):684-688, p. 687, 2001.

[iii] Black, R., 2020.

[iv] Black, R., 2020.

[v] Teeling, Emma C., et al., “A Molecular Phylogeny for Bats Illuminates Biogeography and the Fossil Record.” Science 307:580-583, p. 581, 2005.

[vi] Black, R., 2020.

[vii] Novacek, Michael. “Evidence for Echolocation in the Oldest Known Bats.” Nature 315:140-141, 1985,  p. 140.

[viii] Perkins, Sid. “Learning to Listen: How Some Vertebrates Evolved Biological Sonar.”  Science News 167:314-316, 2005, p. 314.

[ix] Black, R., 2020.