Filosofisk materialisme og moderne videnskab

Fortalerne for intelligent design-hypotesen er ikke bare optaget af at demonstrere, at evolutionsteorien og dens neodarwinistiske tilhængere fejler med hensyn til at forklare livets og arternes oprindelse. Selve grundlaget for ideen om organismers gradvise udvikling via blinde udirigerede processer, nemlig den filosofiske materialisme, er også i høj grad mål for ID-fortalernes kritik. Og med kritikken af materialisme er det i og for sig den basis, som hele den moderne videnskab hviler på, der angribes.

Moderne videnskab er kørt af sporet, da der umærkeligt de sidste ca. 150 år har sneget sig en á priori bekendelse til materialisme ind i videnskaberne og den akademiske verden. Den ypperste repræsentant for denne afsporethed er det, kalder vi ”scientism” – troen på, at den materialistiske videnskab er eneste vej til forståelse af virkelighedens beskaffenhed. Det er folk som Richard Dawkins, Peter Atkins og nu afdøde Stephen Hawking, der længe har været set stå i spidsen for et verdenssyn baseret på scientism. Peter Atkins er så radikal i sin scientism, at han uden at blinke hævder, at du faktisk ikke kan være videnskabsmand, hvis du ikke også er ateist.

Troen på at vi lever i et univers, hvor alt kan reduceres til og forstås som stof, der reagerer med andet stof, er blevet normen ikke bare i videnskaben, men også i mange almindelige menneskers bevidsthed. Som jeg nævnte i artiklen den 20. maj, er det nu blevet småkriminelt at betvivle evolutionsteorien, og det er i dag med karrieren som indsats, hvis man i den akademiske sfære udtrykker tvivl om Darwins ideer.

Jeg demonstrerede med citater af Bohr og Heisenberg, at det ikke altid har været sådan. Der var engang, og det er egentlig ikke så længe siden, hvor videnskabelige teoriers problemer og validitet frit kunne diskuteres blandt intellektuelle.

Hvordan ligger landet så med hensyn til materialisme? Er det også blevet fy, fy at stille spørgsmålstegn ved dette filosofiske grundlag, som videnskaben i dag har som udgangspunkt? Det kunne se sådan ud, for meget af den kritik, ID udsættes for, er baseret på det faktum, at ID-fortalerne for en stor dels vedkommende ikke underkaster sig filosofisk materialisme. Vore modstandere dømmer ID ude, fordi hypotesen påkalder en kausalitet, som ikke er en målbar fysisk enhed, nemlig intelligens. Repræsentanterne for den filosofiske materialisme anerkender i deres billardkugleunivers kun kausalitet, som er fysisk, og de vil benægte, at intelligens kan være årsagsforklaring på et fænomen.

Igen er det let at demonstrere, at videnskaben med sin a priori bekendelse til materialisme er kørt af sporet. I mit sidste indlæg citerede jeg to af det tyvende århundredes ledende atomfysikere, og jeg vil nu introducere et citat fra en muligvis endnu større videnskabsmand, faderen til kvantefysikken, Max Planck. Af citatet fremgår det, at videnskabens egne opdagelser for længst har dømt filosofisk materialisme ude. Det er derfor komplet irrationelt, at videnskaberne i dag i 2020 er kørt fast i dogmer som fx evolutionsteorien, der tager udgangspunkt i et rent materialistisk verdensbillede.

I 1944 sagde Max Planck i en tale følgende: “Mine herrer, som fysiker, der har viet hele sit liv til indenfor den mest rationelle videnskab at studere stof, er jeg med sikkerhed fritaget for mistanke om at være en drømmer. Og således siger jeg efter min undersøgelse af atomet: Stof som sådan eksisterer ikke.

Alt stof opstår og består kun via en kraft, som sætter atomets dele i svingning og holder sammen på dette det mindste solsystem i universet. Da der i hele universet ikke eksisterer en intelligent eller evig kraft – mennesket har endnu ikke haft succes med opfindelsen af den eftertragtede evighedsmaskine – så må vi formode bag denne kraft eksistensen af en bevidst, intelligent ånd. Denne ånd er grundlaget for alt stof. Den synlige, men forgængelige materie er ikke det reelle, sande og virkelige – materie består overhovedet ikke uden ånd – men derimod er det den usynlige, udødelige ånd, der er sandheden. Da enhver ånd tilhører en person, er vi tvunget til at antage denne ånd for en person. Siden personer ikke bliver til af sig selv, men må skabes, vil jeg uden tøven, som folkeslag gennem årtusinder har gjort, kalde denne hemmelighedsfulde skaber: Gud.”

Link til dr. Wolf Ekkehard Lönnigs hjemmeside, hvor citatet kan læses på tysk: http://www.weloennig.de/MaxPlanck.html