Etableret videnskab

En af de vrangforestillinger, som evolutionstvivlere er oppe imod, er den udbredte tro, at Darwins teori mere eller mindre er bevist – at ”evolution is a fact”, som Richard Dawkins og hans disciple ynder at sige.

Evolutionstilhængere ønsker at holde folk fanget i den illusion, at evolution er ”settled science”, som det hedder på engelsk. ”To settle” betyder i den her forbindelse ”at afgøre”, og når man taler om ”settled science”, mener man altså videnskab, som er afgjort, underforstået noget vi ikke længere behøver diskutere.

Problemet med forestillingen om ”afgjort videnskab” er, at konceptet i og for sig er totalt uvidenskabeligt. Selve den videnskabelige entreprise er bedst tjent med at være dynamisk, altid at være søgende og altid værende i færd med at udfordre etablerede teorier. Det modsatte, når videnskaben fryser fast i dogmer og fredede teorier, har gennem historien vist sig at være en uheldig vej at gå. Gang på gang er teorier blevet alvorligt justerede eller i mange tilfælde helt forkastede til fordel for nye teorier, som bedre forklarer de foreliggende observationer.

Digre konsekvenser kan blive resultatet, når tilhængere af fastfrosset videnskab afviser at tage nye ideer og teorier i betragtning. Skoleeksemplet er lægen Ignaz Semmelweis, som fik på hatten af sine kollegaer, da han foreslog obligatorisk håndvask for læger, der bevægede sig mellem obduktions- og barselsafdelingen. Semmelweis havde gennem observation fastslået, at man kunne sænke dødeligheden blandt barslende kvinder, hvis lægerne vaskede de hænder, de lige havde stået og skåret i et lig med. Hans ide blev ikke vel modtaget, og han blev hånet og udstødt for en ny ide, som ikke stemte overens med den ”etablerede videnskab”. Senere fandt man så ud af det omkring bakterier og infektioner, og det blev fastslået, at Semmelweis havde ret, og den etablerede videnskab tog fejl.

I dag står vi i samme situation angående evolution. Vore observationer stemmer ikke overens med den herskende teori om arternes tilblivelse. Vi kan ikke, ligesom Semmelweis heller ikke kunne, præsentere en fuldkommen færdig teori, som kan erstatte den gamle, men vi kan, ligesom denne modige læge, fremlægge gode argumenter for, at den etablerede videnskabs forståelse af et fænomen er forkert, og at en ny teori må på banen.

Med historien om Semmelweis i tankerne kan vi godt se, at det ikke er noget nyt, når tilhængerne af rigid videnskabelig dogmatik skaber sig over at blive udfordret af nytænkere. Men ligesom Semmelweis kan de modige forskere, som åbent støtter ID-hypotesen, ikke ignorere de empiriske datas tydelige sprog. Angående arternes oprindelse er den etablerede videnskab galt afmarcheret, og ID-forskerne vil ikke lukkes munden på, sådan som det skete med Ignaz Semmelweis.