Hop til indhold

Den seneste forskning i livets oprindelse, 2

I går begyndte jeg at gennemgå en artikel fra Phys.org om den nyeste forskning i livets oprindelse og resultaterne af et eksperiment på Cambridge fra nogle af verdens førende forskere i livets oprindelse, Dr. Sutherland og hans kolleger. Jeg gennemgik og kommenterede artiklens første afsnit. Lad os gå videre med de næste afsnit:

”[Eksperimentet] stiller spørgsmål ved en af de ledende hypoteser for livets fremkomst, teorien om RNA-verdenen, der opstod i 1960’erne og har vundet bred accept.”

Som det ikke er ualmindeligt i forskningen i livets oprindeles, er også disse forskere gode til at modbevise alternative, konkurrende teorier. Det er måske heller ikke så svært. Lad os have det i baghovedet, næste gang vi i en bog, artikel eller forelæsning bliver givet indtryk af, at RNA-verdenen er en allerede demonstreret kendsgerning eller et meget sandsynligt scenarie. Ikke ifølge Dr. Sutherland.

Videre fra Phys.org:

”I dag bruger alle kendte levende organismer de samme genetiske molekyler, der kaldes nukleinsyrer, til at lagre information. Der er to slags nukleinsyrer: DNA og RNA. DNA indeholder instruktioner, der er kodet i gener. Gener omdannes til budskaber ved hjælp af RNA, der bærer instruktionerne med sig til fremstilling af proteiner. Proteiner kan danne strukturer og agere som molekylemaskiner.”

Helt standardbiologi, som man kan læse sig til i enhver biologibog. Nu bliver det interessant at se, om Dr. Sutherland også har en forklaring på, hvordan den er opstået, hele denne proces med DNA’s information, der bliver omdannet til RNA-budskaber, der igen aflæses til instruktioner til dannelse af proteiner, der bliver til molekylære nanomaskiner, der i sindrighed og kompleksitet overgår noget, vi mennesker nogensinde har fremstillet. Er det for meget at forvente, at det er hovedspørgsmålet i forskningen i livets oprindelse? Selv om jeg ikke er nogen Nostradamus, vil jeg dog tillade mig at forudsige, at hvis man forventer en forklaring på dette fra Dr. Sutherland, vil man blive godt skuffet.

Videre:

”Ifølge teorien om RNA-verdenen begyndte livet med RNA-molekyler, der både kan lagre instruktioner og agere som en beskeden maskine, hvilket potentielt måske kunne have sat dem i stand til at kopiere eller replicere sig selv. Teorien foreslår, at livet i RNA-verdenen gennem evolution banede vej for æraen med DNA og proteiner, fordi DNA er mere stabil og holdbar end RNA.”

Det er afgørende for ideen om evolution, at der opstår et molekyle, der kan kopiere sig selv, en såkaldt replikator. Før der er en replikator, der kan lave kopier af sig selv med variation, er der ingen evolution. Herfra betyder evolution så, at denne variation kan sies igennem naturlig selektion, så de bedre egnede selvkopierende molekylers egenskaber videreføres.

Påstanden i teorien om RNA-verdenen er, at et RNA, der kan kopiere sig selv, kan opstå spontant og blive den første replikator. Ved man ikke bedre, lyder det måske plausibelt, og man formoder nok, at videnskabsmændene i det mindste har syntetiske RNA-replikatorer, siden de taler om dem, som om de var en selvfølge. Om denne syntetiske RNA-replikator så kan opstå naturligt, er det springende spørgsmål, vil man så måske tænke.

Lad mig derfor med det samme slå fast, at man til dato ikke har kendskab til nogen RNA-replikator. En sådan replikator er aldrig blevet fremstillet syntestisk (hvilket vel skulle være muligt, hvis den kan opstå af sig selv i et ikke-kontrolleret miljø), og den er heller aldrig blevet teoretisk konstrueret på et stykke papir. Den er slet og ret et spøgelse, som ingen har set, selv om mange ser ud til at tro på den.

Hvad mere er, tyder meget på, at selv den simpleste replikator vil være alt andet end simpel. En af det 20’ende århundredes store matematikere, John van Neumann, lavede beregninger over, hvad det ville kræve at fremstille en maskine, der kan lave en kopi af sig selv, ligesom en celle kan gøre det. Hans konklusion var, at en sådan maskine i princippet ikke kan være meget mere simpel end allerede eksisterende celler. Hvis van Neumann har ret, er ideen om en simpel RNA-replikator eller enhver anden simpel replikator ren fantasi og utopisk ønsketænkning. Hvorfor taler videnskabsfolkene så alligevel om en sådan replikator, næsten som om den fandtes eller i hvert fald meget nemt kan opstå af sig selv? Gør de det, fordi det er den eneste måde at redde den materialistiske evolutionsteori, der hævder, at kun fysiske processer var ansvarlig for livets opståen og udvikling?

Phys.org fortsætter:

”I indeværende undersøgelse, der blev offentliggjort i Nature, simulerede forskerne i laboratoriet tilstandene på en klippefyldt urjord med lavvandede vandhuller. De opløste kemikalier, der danner RNA i vand, indtørrede dem derefter og opvarmede dem. Derefter simulerede de Solens stråler ved at udsætte kemikalierne for ultraviolette stråler.”

Et første spørgsmål er her, om forskerne virkeligt simulerede tilstandene på den tidlige jord. De kemikalier, de hældte i vandet, havde de købt fra et andet kemisk laboratorium, der havde syntetiseret og renset dem under strengt kontrollerede forhold. Hvor i naturen findes noget tilsvarende? Som jeg nævnte det i en tidligere artikel, må der i den virkelige natur på den tidlige Jord have været mange hindringer for at opnå en koncentreret, renset kemisk forbindelse i tilstrækkelig mængde. Eksperimenter som det indeværende forudsætter en iltfri atmosfære, men sandsynligvis var der ilt på den tidlige Jord, hvilket effektivt forhindrer alle de pågældende reaktioner. Skulle de alligevel ske, løber reaktionerne også baglæns, og der er en masse forstyrrende krydsreaktioner. Så er der videre problemet med at få kemikalierne i den rette højredrejede form (i naturen opstår der lige mange venstre- og højredrejede molekyler). Hvor på den tidlige Jord var der et laboratorium, hvor naturen kunne købe rensede kemikalier af den rette type, der bliver til RNA, når man hælder dem i vand? Hvis der ikke var en kilde til sådanne rensede kemikalier, hvordan kan Dr. Sutherland da hævde, at han simulerede tilstandene på den tidlige Jord?

Giver det mening? Så kom tilbage til næste afsnit af denne gennemgang.

Skriv et svar

Please log in using one of these methods to post your comment:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: