Hop til indhold

Ribosomets oprindelse lamslår evolutionister

Et diagram af et ribosom med dets enormt komplekse struktur. Fra Fvoigtsh via WikiCommons.

Hvis du kan lide at blive forbløffet og imponeret kan jeg en anbefale en frisk artikel af Jerry Bergman, hvor han skriver om ribosomer. Ribosomer er cellens organeller, der syntetiserer proteiner, og de er altafgørende for cellens eksistens og overlevelse.

I artiklen går Bergman i detaljer med de processer, der foregår i et ribosom. Det er lidt teknisk, men selv om man ikke kan fange alle detaljerne, skulle de fleste kunne se den smukke, irreducible natur af ikke bare ribosomet, men af hele dets samspil med DNA og alt det andet maskineri, der er involveret i fremstillingen af en celles proteiner. Bergman diskuterer derefter, hvordan alle celler fra de enkleste til de mest komplekse har ribosomer, og hvordan det allerførste liv og dets celler også må have haft ribosomer til de samme processer med proteinsyntese, som vi kan observere nu. Det gør det svært at se, hvordan ribosomet kan være et resultat af en evolution, siden den samme evolution er afhængig af tilstedeværelsen af ribosomer (og ikke omvendt). Ikke desto mindre har nogle evolutionister forsøgt sig med vage og uspecifikke forslag til en evolutionær oprindelse til ribosomet. Bergman ser også på dem og viser, at de på ingen måde leverer det, de lægger op til.

Her følger en oversættelse af introduktionen til artiklen. Derefter er der et link til artiklen i sin helhed. Er du frisk på at læse mere, klikker du bare linket og kommer ind til Creation Evolution Headlines, hvor artiklen ligger:

Ribosomet er en makromolekylær maskine, der bruges af alle levende celler, prokaryoter som bakterier såvel som eukaryoter inklusive alle hvirveldyr fra fisk til mennesker. Cellen har brug ribosomer til at forvandle DNA-instruktioner til funktionelle proteiner, som alt liv er opbygget af. En celle kan ikke overleve uden ribosomer, som hver indeholder tusinder af dele, der alle må fremstilles og samles efter helt præcise specifikationer. Hvert sekund laver alle levende celler proteiner på basis af informationen, der gemmes på DNA’et. Det er grunden til, at et dyr ikke kan leve, indtil alle dets milliarder af dele inklusive ribosomer er fremstillet og korrekt samlet. Selv om DNA beskrives som ”massivt intelligent … , har det i sig selv hverken en fremtid eller en fortid. DNA uden en celle til at opretholde og udtrykke sig igennem har ingen fysiologisk mening.” [1]

Ribosomets opbygning, der ikke blev afdækket før i 2000, afslørede,

” … at det i sin kerne stadig er et ribozym [en RNA-molekyle, der kan handle som et enzym], med RNA-elementer, der stadig udfører dets essentielle funktion med at etablere peptidbindinger. Hvorfor er det da vokset til en sådan uhåndterlig størrelse og omfatter så mange proteiner i sin struktur? Tidstro observationer af dens samling under fysiologiske betingelser har nogle overraskende svar. [2]

Denne bedrift afslørede, at

“ribosomet er den mest komplekse molekylære maskine, som alle cellulære livsformer har til fælles … forskere kan nu studere samlingen af [ribosomets] opbygning i virkelig tid, hvilket giver yderligere indblik i oprindelsen til denne maskines kompleksitet.”[3]

Og det, de har opdaget, giver evolutionister hovedpine. Når man læser denne korte beskrivelse af, hvordan ribosomsystemet fremstiller proteiner ifølge koden, der indeholdes i DNA, er det tydeligt, at systemet vil ikke fungere, indtil alle dets millioner af dele findes og er samlet rigtigt.

Snyd ikke dig selv, men læs resten af artiklen her.

Skriv et svar

Please log in using one of these methods to post your comment:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: