Hop til indhold

Saltbjergene: den prækambriske kanin

Himalayasalt fra Saltbjergene i Pakistan

Prækambrium refererer til alle geologiske perioder før Kambrium, der varede fra ca. 550 til for 500 millioner år siden. Den engelske evolutionist Dr. J.B.S. Haldane (1892-1964) skrev engang, at hvis man fandt en ”prækambrisk kanin”, ville han blive overbevist om, at evolutionsteorien var falsk. Den prækambriske kanin er senere blevet gentaget mange gange af andre evolutionister.

Udtalelsen betyder altså, at hvis man fandt fossiler, der slet ikke passer ind i den evolutionistiske tidslinie, måtte evolutionsteorien opgives. Underforstået i argumentet, når det gives af evolutionister, er, at sådanne fossiler har man aldrig fundet.

Det sidste er dog tvivlsomt, og jeg vil diskutere et eksempel på en sådan mulig prækambrisk kanin i det følgende. Problemet er, at når den slags fund faktisk bliver gjort, har forsvarerne af evolutionsteorien en evne til at bortforklare dem eller nægte at acceptere dem for det, de er, nemlig en falsificering af deres teori. Hvad mere er, er det darwinistiske paradigme en rummelig størrelse, der kan forklare eller i hvert fald indpasse praktisk alting ved at klippe en hæl og hugge en tå her og der.

Et interessant eksempel på en mulig prækambrisk kanin kommer fra Pakistan, hvor der fra midten af det 19. århundrede (dengang var Pakistan en del af Britisk Indien) til midt i det 20. århundrede rasede en kontrovers om alderen på en omfattende saltaflejring i Saltbjergene, der ligger i det nordøstlige Pakistan. Det efterhånden meget populære himalayasalt kommer herfra.

Geologer har generelt anset disse bjerges saltaflejringer for at være kambriske og prækambriske, dvs. over 600 millioner år gamle. Da saltaflejringerne er fuldstændigt overlejret af, hvad der kaldes ”rød kambrisk sandsten”, dvs. en aflejring fra Kambrium, er det naturligt at slutte, at de underliggende saltformationer er prækambriske, hvilket også er nutidige geologers opfattelse.

Imidlertid satte palæontologerne spørgsmålstegn ved denne alder, da de fandt mikrofossiler af insekter og blomstrende planter i saltformationerne. En forsker, der gjorde indsigelse imod geologernes aldersbestemmelse, var Professor B. Sahni, der mente, at saltformationerne måtte være fra Eocæn (omkring 55 millioner år gamle), for ifølge gængs evolutionsteori kunne disse fossiler ikke være blevet aflejret før det tidspunkt. På et tidspunkt under kontroversen foreslog geologen E. R. Gee, at en mere avanceret flora og fauna eksisterede under og før Kambrium. Hans teori blev affejet uden nærmere diskussion, men det er værd at bemærke, at selv om den udfordrede den evolutionære status quo, var det den mest direkte tolkning af de forskellige vidnesbyrd.

Striden ebbede ud i 1950’erne, selv om den aldrig var blevet tilfredsstillende bilagt, og nogle videnskabsmænd fortsatte med at undersøge muligheden af blomsterplanter allerede i Prækambrium. Professor Amiya Kumar Ghosh (1905–1985) fra det Botaniske Institut ved Calcuttas Universitet udtalte under kontroversen om Saltbjergene, at han var villig til at overveje muligheden af højerestående planter tidligere end normalt antaget. Efter Sahnis død i 1949 fortsatte Ghosh med at forske i dette. I 1950’erne og 1960’erne undersøgte han flere kambriske og prækambriske forekomster i Indien på lokaliteter i Punjabs Saltbjerge og i Vindhya Bjergene. Han undersøgte også nogle lokaliteter i Nordamerika. På alle disse steder fandt han spor af træ og plantesporer, hvilket støttede hans tidligere ide om, at der virkeligt havde fandtes højerestående planter i Prækambrium, hvilket må siges at være en ægte ”prækambrisk kanin”.

Hvis man gerne vil gå dybere i denne kontrovers og se, hvordan det videnskabelige samfund forholder sig til prækambriske kaniner, når man finder sådanne, kan man læse en afhandling, som Michael Cremo præsenterede i 2001 på den 21. Internationale Videnskabshistoriske Kongres. Hans spændende og meget grundige afhandling kan læses her: Paleobotanical Anomalies Bearing on the Age of the Salt Range Formation of Pakistan: A Historical Survey of an Unresolved Scientific Controversy.

***

Skriv et svar

Please log in using one of these methods to post your comment:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: