Hop til indhold

Det fint afstemte univers, 2

Dette er anden del af et essay af lektor John Nørgård Nielsen om universets præcise egenskaber, der kræves for, at en planet som Jorden har mulighed for liv. Essayet er hentet fra Origos arkiv. Læs første del her.

 

Jorden set fra Apollo 17. Wikipedia Commons.

Jorden: Stedet for Liv

En planet, der skal give mulighed for liv, må kredse om en stjerne for at få tilført den for livsprocesserne nødvendige energi. Det lyder meget simpelt, og der er milliarder af milliarder af stjerner, så umiddelbart synes der at være rige muligheder for livsbærende planeter i Universet. Men mulighederne indsnævres hurtigt, når man begynder at se på, hvilke betingelser der i øvrigt skal være opfyldt for at få et sted med livsbetingelser. Stjernen i et planetsystem kan ikke være en hvilken som helst stjerne. Den skal for det første ligge et stykke ude i en spiralarm i en spiralgalakse. Ellers kommer den ikke langt nok væk fra galaksens centrum, og så bliver strålingsniveauet for højt til at tillade liv. Den skal også være langt væk fra nabostjerner, for ellers vil disse umuliggøre stabile planetbaner. Men den må heller ikke ligge for langt ude i spiralarmen, for så vil der ikke være tunge grundstoffer nok til at danne en planet, der består af klipper. Den skal også have en passende alder og en passende størrelse af hensyn til stabil energiproduktion mm. Så det er kun en meget lille brøkdel af Universets stjerner der kan bruges som sol for en planet med liv. Også planeten skal opfylde temmelig mange krav, for at et økosystem med højere livsformer kan eksistere. Den skal have en passende afstand fra Solen for at få en passende temperatur, så blandt andet flydende vand forekommer. Den skal have en passende størrelse og massefylde for at få en passende tyngdekraft. Tyngdekraften og temperaturen skal passe sammen inden for ret snævre rammer for at få en atmosfære med en livsunderstøttende sammensætning. Planetens bane om solen må ikke være for ekscentrisk, for så bliver temperaturforskellene over året for store. Planeten skal rotere om sin akse. Ellers vil nogle dele blive alt for varme og andre alt for kolde. Den skal også rotere med en passende hastighed. Hvis den roterer for langsomt, bliver temperaturforskellene mellem nat og dag for store. Hvis den roterer for hurtigt, vil vindhastighederne blive alt for høje til at give livsbetingelser for højere livsformer, både planter og dyr. Rotationsaksen skal have en passende hældning i forhold til baneplanet for at give en passende temperaturfordeling på planeten. En i forhold til planeten stor måne er nok tæt på at være en nødvendighed for at give de kraftige tidevandsfænomener, der spiller så stor en rolle i Jordens økosystem. Dette var kun et udpluk af kravene til et solsystem med en planet med liv. Faktisk er kravene så mange og så snævre, at det er overordentlig usandsynligt, at der i hele Universet skulle være bare en eneste planet med liv. Nu ved vi jo, at der i hvert tilfælde er Èn. Det er egentlig ret fantastisk, for det burde der ud fra sandsynlighedsberegninger altså ikke være.

Troværdighed -facts og fortolkning

Ref.1 giver eksempler på finjustering af Universet og på de betingelser, solsystemet opfylder for at give mulighed for liv på Jorden. Når jeg læser den slags oplysninger, kan jeg dele dem op i tre grupper, alt efter mine faglige forudsætninger: a. De oplysninger, jeg ganske simpelt ikke forstår meningen med, fordi de ligger helt uden for mine faglige forudsætninger. b. De oplysninger, som jeg godt forstår meningen med, men som jeg ikke helt kan vurdere troværdigheden af, fordi jeg mangler nogle af forudsætningerne herfor. c. De oplysninger, som jeg er i stand til at foretage en kvalificeret vurdering af. Den situation er man ofte i, når man læser om noget, der ligger uden for eller på kanten af ens egen ekspertise. Så har man jo forskellige metoder til vurdering af oplysningernes troværdighed: 1. Er de oplysninger, man selv kan kontrollere, korrekte? Det øger betragteligt sandsynligheden for, at de øvrige oplysninger også er det. 2. Kan man finde de samme oplysninger, eller blot nogle af dem, i uafhængige kilder? Det forøger også sandsynligheden for korrekthed. 3. Er forfatterens fagfæller meget kritiske over for forfatterens oplysninger? Det giver en vis grund til skepsis. Men det kan tælle begge veje, se næste punkt. 4. Har forfatteren en mere eller mindre skjult dagsorden? I så fald bør man også være skeptisk. (Den slags forfattere ser vi f.eks. i disse år en hel del af på begge sider af frontlinien i diskussionen om Intelligent Design). 5. Har man empirisk belæg for at betragte forfatteren som en troværdig (eller eventuelt utroværdig) person? Det må veje tungt i en vurdering af hans udsagn. 6. Hvordan passer de aktuelle oplysninger ind i den store helhed, ens egen og eventuelt en almindelig anerkendt videnskabelig helhed? Det må tælle med i vurderingen. Og så må man jo i øvrigt forsøge at skelne skarpt mellem facts og fortolkning af facts. Der er f.eks. alt i alt ikke megen grund til at tvivle på, at vort Univers har et sæt af egenskaber, som kun skulle være marginalt anderledes, for at liv ville være umuligt. Der er i naturvidenskabelige kredse bred enighed om dette. Uenigheden optræder i fortolkningerne af dette fænomen. Lad mig slutte dette essay med følgende to holdninger, begge hentet fra Ref.1, s. 118-119 og Ref. 3, s. 59 (min formulering). Der er f.eks. en gruppe, der siger noget i retning af: ”Vi ville jo ikke have været her til at observere Universet, hvis dette ikke bød os på livsbetingelser. Så er der egentlig ikke mere at sige om den sag.” Et udsagn, der i forskellige formuleringer tilskrives Craig, Leslie og Swinburne, lyder noget i denne retning: ”Vor situation kan lignes ved en mand, der med bind for øjnene, imod alle odds, opdager, at han har overlevet en henrettelsespeleton bestående af 100 skarpskytter. Skønt hans fortsatte eksistens er i overensstemmelse med, at alle skarpskytterne har skudt forbi, så bør han undre sig over, at 100 skarpskytter skød forbi.”

 

  1. Referencer 1. Ross, Hugh: “The Creator and the Cosmos.” NavPress, USA, 1993.
  2. Dembski, William: (Editor): “Mere Creation. Science, Faith and Intelligent Design.” InterVarsity Press, Illinois, 1998.
  3. “Science and Evidence for Design in the Universe”. Conference papers. Ignatius Press, San Francisco, 2000.
  4. Dembski and Kushiner (Editors): “Signs of Intelligence”. Brazos Press, Michigan, 2001.

Skriv et svar

Please log in using one of these methods to post your comment:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: