Status over ID i 2020
Nu hvor vi nærmer os årets afslutning er det værd at kigge på, hvad der egentlig skete på ID-fronten i løbet af 2020.
2020 endte med at blive et af de mest fremgangsrige år for ID. To begivenheder må jeg kategorisere som decideret banebrydende og lad mig straks springe ud i at nævne disse.
1.
I juni fik professor Ola Hössjer og professor Steinar Thorvaldsen publiceret artiklen:
Using statistical methods to model the fine-tuning of molecular machines and systems.https://www.sciencedirect.com/science/article/pii/S0022519320302071
Artiklen blev bragt i Journal of Theoretical Biology (JTB) et peer reviewed tidsskrift, som fokuserer på matematiske, statistiske og evolutionære aspekter af biologien. Det var en sensation af de større, at artiklen blev antaget, da den faktisk helt åbenlyst støtter ID.
Siden fremkomsten af ID-hypotesen har indflydelsesrige neodarwininster gjort sig store anstrengelser for at holde ID ude af den videnskabelige debat, desværre med stort held. Undskyldningen for at holde ID ude har været påstanden, at ID ikke er videnskab, men religion (kreationisme forklædt som videnskab). Der er blevet brugt ret ufine metoder i forsøget på at afskære ID-fortalere fra at benytte de etablerede videnskabelige medier til at fremlægge deres argumenter – metoder, som kun kan betegnes som ren censur. Fx har professor Michael Behe været nægtet adgang til de medier, hvori hans kritikere i peer reviewed artikler har fremlagt argumenter imod ID. På den måde har de videnskabelige tidsskrifter fungeret som videnskabelige retsinstanser, hvor kun anklageren har haft taletid – en praksis, som mest af alt hører hjemme i et autoritært system.
Med Hössjer/Thorvaldsen-artiklen er der nu sket det banebrydende, at redaktører ved et anset videnskabeligt magasin har ignoreret de altid vrede neodarwinister og offentliggjort en artikel, som de godt vidste, ville udløse problemer. Artiklen blev dog også efter kort tid forsynet med en såkaldt ”disclaimer”, hvor redaktørerne lægger afstand til artiklens indhold og forfatternes tilknytning til ID. Disclaimeren er imidlertid åbenlyst påhæftet for at lukke munden på de vrede darwinister. Redaktørerne bøjede sig ikke for presset fra dem, som ønskede artiklen helt fjernet, men valgte i stedet løsningen med en disclaimer, som et eller andet sted virker så komisk, at de fleste læsere blot vil trække på skuldrene. Disclaimer eller ej, det er yderst positivt at redaktørerne på JTB har budt ID velkommen, også selv om de udmærket har vidst på forhånd, at publikationen af den ville medføre en masse ballade.
Thorvaldsen og Hössjer har med deres artikels publicering lagt endnu mere grobund for en bredere accept af ID i videnskabens verden. ID er åbenbart et meget “hot” emne blandt videnskabsfolk, for artiklen endte med at få så meget opmærksomhed, at den nu er den mest downloadede fra JTB.
2.
Den anden store ting, som er hændt i 2020, er støtte til ID fra Danmarks nok mest kendte nulevende forsker dr. Jørn Dyerberg. Dyerberg er internationalt kendt for sin forskning i omega 3 fedtsyrer. At have ham ombord med ID-bevægelsen varsler onde tider for dem, som nu i 30 år har spået, at ID blot ville blive en kortvarig dille blandt religiøse fundamentalister.
I et interview til Religion.dk udtaler Dyerberg at ”intelligent design er en videnskabelig disciplin. Neodarwinisme er noget man vælger at tro på”. En sådan herlig provokerende udtalelse kan nok få et par af de danske ID-modstandere op af stolen. Det er jo forbistret svært at påstå, at Dyerberg er inkompetent, så det bliver interessant at se kritikerne af ID komme op med en god forklaring (bortforklaring) på, at en så stor forskerkapacitet nu åbent bekender sig til ID.
Dr. Jørn Dyerberg måtte, som det desværre er reglen med akademikere, vente med sin offentlige bekendelse til ID til hans karriere og jobsikkerhed var uden for fare. Det er sådan et kedeligt faktum, der viser, at evolutionsteorien mest af alt bliver holdt kunstigt i live ved hjælp af gruppepres, censur og skjulte magtmekanismer, som gør det til en risiko at stille spørgsmålstegn ved Darwins ide. Tanken om intelligent design i biologien er for Dyerbergs vedkommende ikke opstået for nylig. Han har i hen ved et halvt århundrede været bevidst om, at evolution ikke er en gangbar videnskabelig teori. Ingen tvivl om, at der er mange andre dygtige forskere, som har gjort samme erkendelse, men som af frygt for repressalier ikke kan stå frem før også de går på pension.
Andre begivenheder
Dette var altså de 2 store internationalt anerkendte gennembrud for ID, som altså glædeligt nok endda udsprang i Skandinavien. Men der skete andre ting i 2020, som også rykkede ID op i et højere gear. I Danmark udgav forlaget Origo Dr. Lee Spetners bog ”Ikke helt tilfældigt” (orig. titel The Evolution Revolution) – en bog, som er så overbevisende, at den sandsynligvis vil spille en rolle mht at drage flere både lægfolk og fagfolk til ID.
http://www.skabelse.dk/vare/ikke-helt-tilfaeldigt-dna-med-potentiale/
Forskere med tilknytning til Discovery Institute har i 2020 udgivet 11 bøger. En sådan omfattende aktivitet kan kun tilskrives en øget interesse for ID.
Af Discovery institutes udgivelser vil jeg fremhæve Dr. Michael Dentons ”The Miracle of The Cell”, en bog, som er spændende, fordi den indeholder en helt anden slags indgangsvinkel til ID, end vi kender fra andre forskeres skrifter. Denton er manden, som med sin bog fra 80erne ”Evolution: A Theory in Crisis” startede den rent videnskabelige kritik af neodarwinismen, som nu mestendels går under betegnelsen ID. The Miracle of The Cell handler om grundstoffernes helt specifikke egenskaber, som synes at være skræddersyede til at indgå i det komplekse levende system, vi kalder en celle. Moderne astrofysik fortæller os, at grundstofferne er resultatet af tilfældige kosmiske begivenheder. Denton viser i sin bog, at fx de enkelte grundstoffers elektronkonfiguration i høj grad ikke synes tilfældige, når man ser på hvilken måde, de er finjusterede til at spille sammen i helt specifikke opgaver i cellen.
Læs evt. mit engelske review af bogen her.
Kategorier