Portræt af palæontologen Günter Bechly
Vi har tidligere flere gange skrevet om den tyske palæontolog Günter Bechly, der trådte frem som ID-fortaler i 2015. Her er endnu en interessant artikel fra Origo, vinteren 2019, af Karsten Pultz, der er en personlig god af Dr. Bechly.
Günter Bechly er en prominent tysk palæontolog (f. 1963), som i 2015 meget bemærkelsesværdigt sprang ud som fortaler for intelligent design-hypotesen. Bechly har studeret biologi ved universitetet Hohenheim fra 1987 til 1991 og zoologi, parasitologi og palæontologi ved universitetet Tübingen fra 1991 til 1994. I 1999 erhvervede han sin ph.d. og begyndte samme år som kurator ved naturhistorisk museum i Stuttgart – en stilling han havde indtil 2016.
***
Det er altid bemærkelsesværdigt, når topforskere og i det hele taget folk fra den akademiske elite deserterer fra mainstream- videnskabens evolutionsdogme for at melde sig under ID-fanen. Men i tilfældet med Bechly er der grund til mere end blot almindelig forbavselse. At en palæontolog, hvis arbejde, som vi ved, er tæt forbundet med evolution, forkaster Darwins teori, er helt i særklasse. Hvor sjælden en begivenhed, vi her har med at gøre, illustreres ved, at vi med Bechly kan tælle det samlede antal palæontologer, som åbent og aktivt promoverer ID, på én finger.
Ifølge Bechly findes der dog to palæontologer, den amerikanske prof. Mark McMenamin og den kinesiske prof. Jun-Yuan Chen, som begge til en vis grad synes at være venligt stemt over for ID. Ligeledes nævner han, at han kender tre andre palæontologer, som sympatiserer med ID, men som ikke ønsker deres identitet offentliggjort. Dette efterlader Bechly som eneste reelle ID-fortaler inden for dette specifikke felt. Det med anonymiteten er der naturligvis en grund til, for der kan, som du vil læse længere fremme i denne artikel, være udsigt til store karrieremæssige og ofte desværre også menneskelige omkostninger, hvis man som palæontolog eller biolog forkaster evolutionsteorien.
Bechly var kurator ved naturhistorisk museum i Stuttgart i 17 år, hvor han forvaltede museets samling af fossile insekter og insekter indesluttet i rav. Netop fossile insekter er Bechlys speciale; hans ph.d.-tese omhandlede guldsmede. Jeg vil ikke komme yderligere ind på Bechlys imponerende karriere, men hvis man er interesseret, kan man besøge hans hjemmeside og under punkterne ”About me” og ”Science” blive bekræftet i, at vi her har med en ikke ubetydelig forsker at gøre. https://www.bechly.at/science/academic-career/
Bechly har i sin tid som kurator ved museet været en hyppig gæst på forskellige tyske TV- stationer, hvilket man godt forstår, når man ser hans evne til på en entusiastisk og pædagogisk måde at formidle viden fra palæontologien. Bechly har en YouTube-kanal, hvor man kan se en række ek sempler på hans TV-optræden fra dengang, han stadig var overbevist darwinist. https://www.youtube.com/user/GuenterBechly/videos
Bechlys status som topforsker bekræftes bl.a. ved, at han har 7 arter opkaldt efter sig; man kan se listen på dansk Wikipedia. https://da.wikipedia.org/wiki/G%C3%BCnter_Bechly
Wikipedia og censur
Efter at være sprunget ud som ID-fortaler blev Bechly meget overraskende fjernet fra den engelsksprogede Wikipedia – en skandale, som ikke gik ubemærket hen i ID-kredse. Motivet for fjernelsen kan vi kun spekulere over, men det har givetvis at gøre med, at nogle meget aktive personer med et stærkt negativt syn på ID og med forbindelse til Wikipedia undertrykker artikler, der kunne være positive for ID. En Wikipediaside med en anerkendt forsker, der åbent er fortaler for ID, ville være en torn i øjet på de mange, som ikke ønsker Darwins lære betvivlet.
Discovery Institute brugte en del plads på at skrive om Wikipediaaffæren i 2018. Du kan læse om det her: https://evolutionnews.org/2018/02/happy-darwin-day-our-2018-censor-of-the-year-is-wik- ipedia/ og her: https://evolutionnews.org/2017/12/wikipedia-co-founder-calls-wikipedia-entry-on- intelligent-design-appallingly-biased/
Ligesom andre ID-fortalere var jeg oprørt over Wikipedias censur, så med hjælp fra Bechly og min datter Benedicte oprettede jeg en dansk Wikipediaside med Bechlys profil som en slags protest imod den urimelige fjernelse fra den engelske.
Mange er måske ikke klar over, at nogle personer gør sig store anstrengelser for at undertrykke ID ved konsekvent at rette artikler på Wikipedia, således at ID altid fremstår som en uvidenskabelig og religiøst motiveret idé – “pseudovidenskab” er den betegnelse, som ofte bruges. I tilfældet med Günter Bechly valgte Wikipedias ledelse simpelthen helt at fjerne siden med hans profil, noget som ellers kun bør ske med sider, der indeholder underlødig og fejlagtig information.
De danske ID-hadere har i skrivende stund tilsyneladende ikke opdaget den danske side om Bechly, så siden eksisterer stadig, og der har heller ikke været indført negative ændringer i den (alle, der er oprettet som bidragydere, kan når som helst rette i andres artikler på Wikipedia).
Søger man på begrebet “intelligent design”, vil man se et eksempel på den misinformation, som praktiseres på dette medie, der desværre flittigt bruges som opslagsværk af studerende over hele verden.
Bechlys vej til ID
Jeg brugte i starten ordet “bemærkelsesværdig” om Günter Bechlys skifte fra darwinist til ID-fortaler, og det er bestemt det rette ord at bruge i forbindelse med måden, hvorpå han blev påvirket til dette skifte.
I 2009 var han ledende organisator af en stor udstilling på museet i Stuttgart – en udstilling, som skulle fejre Darwin-året (200-året for Darwins fødsel og 150-året for udgivelsen af “Arternes Oprindelse”). Udstillingen var en af de største, muligvis dén største af sin slags i Tyskland.
Det var Bechlys intention igennem udstillingen også at vise offentligheden, at der absolut ingen debat er om evolution, at evolution er en veldokumenteret teori, og at ingen berettiget kritik af den eksisterer. For at imødegå den voksende idé om intelligent design valgte Bechly derfor, i stedet for blot at ignorere ID, at inkludere en kritik af ID i udstillingen. Man havde således på display en model af flagellummotoren, som jo er ID-bevægelsens ikon. Idéen med modellen var at demonstrere, at den ikke, som Michael Behe hævdede, var ikke-reducerbar kompleks. Det var Bechlys hensigt at afsløre ID som værende galt på den ved at vise, at FM sagtens kunne have udviklet sig fra det, man kalder bacteria type 3 nålekomplekset (det klassiske forsøg på at gendrive ikke reducerbar kompleksitet, som senere er blevet tilbagevist, da type 3 mest tænkeligt er en senere reduceret udgave af FM – i stedet for FM værende en type 3, der har udviklet sig).
Eksklusivt for denne Darwin-udstilling, “Der Fluss des Lebens”, var altså, at man på Bechlys initiativ havde valgt aktivt at demonstrere, at ID blev overtrumfet af den overvældende evidens for evolutionsteorien. Som en særlig dramatisk feature havde man lavet en opstilling med en gammeldags balancevægt med to store skåle. Bechly fortæller, at ideen var at tydeliggøre for publikum, at den tungtvejende evidens var på evolutionsteoriens side. I den ene skål havde man således placeret en mængde ID-udgivelser og andre evolutionskritiske bøger, og i den anden lå kun én eneste bog, nemlig “Arternes Oprindelse”. Trods de mange bøger på den evolutionskritiske skål, var det alligevel den anden skål, der tyngede ned – underforstået, at det var evolutionsteorien, der besad den tungtvejende evidens.
Med stor humor forklarer Bechly, at han efter udstillingen begik den store fejl, at han tog bøgerne fra den “lette” skål med sig hjem. Hjemme i privaten tilbragte han efterfølgende en hel del tid med at læse nogle af de vigtigste ID-udgivelser af bl.a. Denton og Behe.
Når han beskriver det som “en stor fejl”, er det fordi, det endte med at få fatale konsekvenser for hans karriere, da han nåede frem til erkendelsen, at disse videnskabsfolks argumenter faktisk havde merit. Da Bechly på egen hånd stiftede bekendtskab med argumenterne i fx “Darwins Black Box”, kunne han se, at der var tale om rigtige videnskabelige argumenter og ikke, som han havde hørt fra kolleger og fra internetpropaganda, en omgang religiøst motiveret pladder. Han har senere udtalt, at det gik op for ham, at disse videnskabsfolk var både misforståede og fejlrepræsenterede.
I de efterfølgende måneder og år tog Bechly på privat basis kontakt til forskere som Behe, Meyer og de andre forskere tilknyttet Discovery Institute og blev efterhånden overbevist om, at ID- hypotesen er en bedre videnskabelig forklaring på livets og arternes oprindelse end evolutionsteorien – at evidensen så at sige tynger mest ned på ID’s side, modsat af hvad hans udstilling havde vist.
Berufsverbot
Hvad sker der, når en palæontolog, hvis arbejde naturligvis er uløseligt forbundet med evolutionsteorien, begynder at stille sig tvivlende overfor samme teori og samtidig ytrer sympati for en hypotese, som mestendels ikke er velkommen i den akademiske sfære?
For Bechly fik det alvorlige konsekvenser, som han givetvis har været forberedt på, da han gennem sin kontakt til Discovery Institute har hørt om andre tilfælde, hvor Darwin-tvivl har ført problemer med sig. Lederen for museet gjorde det klart for ham, at han ikke længere var velkommen på stedet, at hans kollegaer ikke ønskede at samarbejde med ham, og at han nu udgjorde en trussel for museets videnskabelige kredibilitet. Han blev direkte bedt om at tage sin afsked, og da museet ikke havde hjemmel til at fyre ham, gjorde man sig i stedet store bestræbelser på at umuliggøre hans arbejde.
Det betød, at ingen ville samarbejde med ham, man fratog ham midler til indkøb af fossiler, som var relevante for hans forskning, fjernede midler til udlandsrejser, fratog ham projekter, som han stod som leder for, og slettede hans videnskabelige side fra museets website. Efter denne hårde og ganske urimelige behandling indvilgede han i at tage sin afsked.
Det er altså den slags midler, der tages i brug, når en forsker svigter sin forpligtelse til at bekende sig 100 % til evolutionsteorien. Bechly er jo tysker, og derfor popper ordet “Berufsverbot” meget naturligt op i ens hoved, for det er jo præcis det, der er tale om. Ingen Darwin-tvivl her, tak! Ellers er det “auf Wiedersehen!”.
Bechly har som sagt været forberedt på de mulige konsekvenser af sin omfavnen af ID. Derfor er der grund til at have den største respekt for hans videnskabelige integritet, som han ikke har villet gå på kompromis med. Der sidder, ved vi, et ikke ringe antal forskere i den akademiske verden, som ikke åbner munden trods det, at de ser problemerne i Darwins teori. I modsætning til dem opgav Bechly et meget velbetalt fuldtidsjob, som han tydeligvis elskede, fordi han ikke ville gå på kompromis med sin videnskab, og det bringer ham i mine øjne op i en klasse helt for sig selv.
Det er enkeltpersoner, der på den måde kommer til at gøre en forskel med hensyn til at få ærlighed genindført i videnskaben på de områder, som er påvirket af evolutionsteorien. At følge strømmen kommer der absolut intet ud af, når videnskaben er kørt fast i ubestridelige dogmer. At tie er at samtykke, og der er næppe noget, der er mere nedbrydende for den videnskabelige entreprise end konsensus, og især, som i tilfældet med evolution, når konsensus opnås gennem benhård magtudøvelse.
Hvilke videnskabelige data overbeviste Bechly?
Jeg har spurgt Bechly, hvilke data det primært var, der fik ham til at tvivle på evolutionsteorien. Han fremhævede her et argument fra Michael Behes bog “The Edge of Evolution” omkring malariaparasittens resistens overfor klorokin – et argument imod evolution via tilfældig mutation, som har med det at gøre, man kalder “the waiting time problem” – ventetidsproblemet.
Vi ved, at sandsynligheden for at få en tilfældig mutation (udskiftning af ét dna-basepar) på et bestemt sted er meget lille. Skal vi have to koordinerede mutationer, er sandsynligheden ekstremt lille. En enkelt mutation et helt bestemt sted på dna’et vil kræve ca. 100.000.000 organismer for at opstå ved tilfældighed alene. To koordinerede mutationer vil kræve 100.000.000 gange 100.000.000 organismer; det er, hvad de matematiske beregninger fortæller.
Behe viser i sin bog, at malariaparasitten netop havde brug for to koordinerede mutationer for at opnå resistens overfor klorokin, og at den tid det tog for resistensen at opstå, ifølge offentligt tilgængelige data, stemmer overens med de matematiske beregninger.
Der er altså empirisk evidens for, at koordinerede mutationer kræver så store antal organismer for at opstå tilfældigt. Evolution ser således ud til at være komplet umulig, ikke mindst når vi betragter muligheden for at få koordinerede mutationer i organismer, som har langt færre individer til rådighed.
Også de forskningsresultater omkring hyppigheden af funktionelle proteiner i det totale sekvensrum, som Douglas Axe fremlagde i 2004, var med til at påvirke Bechly.
En uvurderlig ID-fortaler
Man kan følge Bechlys arbejde på EN – Evolution News, Discovery Institutes website, hvor der ugentligt oploades videnskabelige opdagelser, som modsiger evolutionsteorien, og som bekræfter ID-hypotesen. En af de vigtigste historier bragt på EN i 2019 var Bechlys beretning om fundet af et fossil, som gør, at evolutionisterne nu må se sig berøvet det sidste “bevis” på art til art overgang, kaldet anagenese. https://evolutionnews.org/2019/09/apeman-waves-goodbye-to-darwinian-gradualism/
Evolutionsfortalere som biologen Kenn Miller gør meget ud af at fortælle, at de, altså evolutionisterne, har fossilerne på deres side, altså at fossilerne ubetinget understøtter evolutionsteorien. Med en kompetent palæontolog ombord med ID-bevægelsen kan det nu demonstreres, at det ikke forholder sig sådan. Derfor er Bechly en uvurderlig gevinst for ID.
Happy ending
Nu kunne historien om Bechly meget nemt lyde deprimerende, hvis man som jeg og andre evolutionstvivlere begræder, at ID er forment adgang til videnskabernes hellige, materialistiske haller. For med den form for undertrykkelse af evolutionstvivl synes vi stadig at være frygtelig langt væk fra en åben debat om evolutionsteoriens plausibilitet. Men sagen med Bechly fik en overordentlig lykkelig udgang, så selv om han nok helst havde været fri for alle de ubehagelige oplevelser på museet i Stuttgart, tror jeg alligevel, at han i dag glæder sig over det, som senere blev resultatet af affæren.
Bechly er som palæontolog vigtig at have på vores side, og han får som leder af det nystiftede institut Zentrum für BioKompleksität und NaturTeleologie givetvis stor betydning for ID’s udbredelse i Europa.
Jeg kan her opfordre til, at man besøger instituttets hjemmeside: https://www.biocomplex- ity.at/ og evt. også dets YouTube-kanal, hvor man bl.a. kan se og høre foredragene fra symposiet i Østrig, som blev afholdt i forbindelse med oprettelsen af instituttet: https://www.youtube.com/chan- nel/UC_EOZL0nXUTTfiqRGRY7IkQ
Der er også en Facebook-side: https://www.facebook.com/ZBKNT/?ref=py_cGünter Bechly
Kategorier