Darwins afskyelige mysterium

I en ny episode af ID the Future forklarer den tyske palæontolog Dr. Günter Bechly det, som Charles Darwin refererede til som et “afskyeligt mysterium”, nemlig den pludselige opdukken i fossillagene af en vis gruppe blomsterplanter. Det var et mysterium for Darwin, for ifølge hans teori skulle der have været en lang række af forgængere, der gradvist udviklede sig til Kridttidens blomstrende planter. Hent podcasten eller lyt til den her.

Bechly og værten Eric Anderson fokuserer samtalen på en  nylig artikel  af Richard Buggs i The American Journal of Botany, hvor han viser, at problemet faktisk er blevet større for evolutionsteorien siden Darwins tid. Men hvad så med en anden nylig artikel, der hævder at have fundet beviser på blomsterplanter i Juratiden? Bechly forklarer, at “beviserne” ikke beløber sig til mere, end at forfatterne teoretiserer, at der må have været en fælles stamfader længe før Kridttiden. Fossilbeviserne for sådanne planter i Jura mangler fuldstændigt. Med andre ord postulerede forfatterne spøgelseslinier på basis af, hvad den moderne evolutionsteori har brug: en antagelse af fælles afstamning og den neo-darwinistiske mekanisme med gradvis, ikke-styret evolutionær forandring. Anderson og Bechly runder deres samtale af med at diskutere betydningen af alt dette for debatten om evolution og intelligent design.