Kritik velkommen?

[– Nej! Vor-ateisme bevares!]

Det hedder sig at kritik er en væsentlig forudsætning for at bedrive forskning. Hvordan kan det så være at der er visse dele af forskningen ikke kan kritiseres, dem som har Darwin til efternavn?

Man påstår at kritik er velkommen, at videnskaben lige frem “lever af det”. Men når det kommer til stykket, er der alligevel en kritik der absolut ikke er velkommen. Det ses af det faktum at hvis en påpeger at den darwinistiske forklaring på ét bestemt punkt ikke hænger sammen, så råbes der straks op om religiøs indstilling, forudfattede meninger, uvidenskabelig indstilling, om Bibel, bål & brand. Der er en udbredt tendens til at begynde at diskutere noget helt andet (nemlig religion) når den saglige kritik “kommer for tæt på”.

Således også i Jesper Vinds bog Intelligent Design.

p.11: Langt de fleste naturvidenskabsfolk mener ikke at teorien om intelligent design er en naturvidenskabelig teori af følgende grund: […] den kan ikke modbevises. Man kan ikke registrere om Gud eksisterer, og derfor kan man ikke bevise eller modbevise at der findes en guddommelig intelligent designer.

Som det efterhånden burde være bekendt, er ID-forskerne ikke optaget af “beviser” for eller imod religiøse udsagn, herunder Vinds påstand om “en guddommelig intelligent designer”. – Er der visse træk ved naturen man helt intuitivt vil kalde design? Som Knut Sagafoss’ marshistorie viser, ville man ikke et sekund være i tvivl om tilstedeværelsen af intelligens på Mars hvis man her stødte på de beskrevne strukturer. På samme måde som fund af kode, sprog eller symboler i SETI-forskningen helt berettiget ville blive tolket som tegn på intelligens i rummet. Så i stedet for at væve rundt i de sædvanlige argumenter om ikke-falsificerbarhed (som rammer megen naturalistisk forskning i nakken som en boomerang), kunne Jesper Vind nøjes med at tage stilling til et meget enkelt spørgsmål (apropos hans påberåbelse af Ockhams Ragekniv, jf. engelsk Wikipedia): Kan programmering opstå af sig selv? Ja eller nej! (Se også Asmarks gentagelse af hvad ID står for.)

p.23: Andre har været mere kritiske over for tankerne om en intelligent designer eller en guddommelig skaber. David Hume (1711-1776), som var en kendt religionskritiker, spurgte: “Hvem har så skabt den guddommelige intelligente designer? Er det en anden intelligent designer? Er der en intelligent designer som har skabt en intelligent designer som har skabt en intelligent designer?” På den måde ønskede Hume at vise at tanken om en guddommelig skaber ikke gav mening.

Hvorfor skal Hume bringes ind som argument her? Hvad skal hans overvejelser egentlig bruges til? Er det ikke bare endnu et eksempel på at Jesper Vinds ærinde med sin bog, ikke så meget er at oplyse om ID, men tværtimod er et forsøg på at sælge et bestemt tilværelsessyn, ateismen. Men egentlig kunne man ønske sig at Jesper Vind ville hæve sig lidt over Humes søndagsskolestadium i sine forsøg på teologisk overvejelse. Det ligger jo i de tre monoteistiske religioner at de, som jeg før har anført her på bloggen, “har første led i trosbekendelsen til fælles!” Heri ligger at Gud defineres som forud for alt, at Skaberen er hævet over skabelsen, og at guddommen ikke er underlagt de fysiske love han selv har fastlagt. Dette hører til den kristne (og jødiske og muslimske) børnelærdom! – Men disse teologiske overvejelser har ikke det fjerneste med bedømmelse af forskningsresultater at gøre. Og slet ikke noget med forsøgene på at nå frem til en videnskabelig afgrænsning af den KSI der omtales i Asmarks artikel.

p.30: Jo mere religiøse folk er, jo større er sandsynligheden for at ideen om intelligent design vinder frem.

Ja, på denne måde kommer man jo let og elegant uden om det problem at flere og flere forskere opgiver den darwinistiske verdensforklaring – fordi deres forskning tvinger dem til det; ikke på grund af en eller anden religiøs trang/tvang. (Jf. afsnittet Forklaret hvad? i indlægget En troldsplint i øjet. – Samtidig er 1. kommentar til netop dette blogindlæg et typisk eksempel på at man ikke holder sig til sagen, men begynder at diskutere teologi. 😉

Usaglig kritik

Og således også med Jonathan Wells da han udgav sin bog Evolutionens Ikoner. Det har regnet ned med kritik – af hans person, af hans indstilling, hans tilgang til emnet, hans forudindtagethed (at han har sat sig for at være kritisk over for darwinismen) osv. osv. i én lang række af underligheder.

Det interessante spørgsmål i denne sammenhæng er – og som vi nu stiller denne blogs læsere: Hvorfor kan vi ikke diskutere sag frem for personer?

Det kan da være inderligt ligegyldigt hvilke personlige holdninger en kritiker (af et hvilket som helst paradigme) har. Det som er relevant, er: Har han en pointe? Ja, man kunne reverenter talt lige frem overveje om han har ret?!

Evolutionens Ikoner. I anledning af 10-årsdagen for udgivelsen af Evolutionens Ikoner (på engelsk; den danske oversættelse var nogle år undervejs) gengiver vi lige et par forord fra bogen (Wells’ forord finder man her). Spørg efter bogen hos boghandleren. Den skal sikkert bestilles hjem.

Forord til den danske udgave findes her.

Læs også Sandheden kommet for en dag  hvor den der har lyst, også kan svare på ovennævnte spørgsmål.

Forrige indlæg på bloggen  Hvad er intelligent design?