Engang imellem er man mødt til at prikke til nogle fordomme for at komme videre i processen med at blive klogere.

Min påstand er at mange mennesker møder et ganske nyttigt insekt med en masse fordomme, og her er det altså hvepsen vi taler om.

Hvorfor skal der dog være en så irriterende fætter til stede i den sommerlige natur som hvepsen, når man nu kunne have det så rart uden?

Fordommene i forhold til hvepsen går bl.a. på at den er aggressiv og gør alt hvad den kan for at komme til at stikke folk.

En sommerdag fik jeg dog en oplevelse med hvepsen som fik mig til at ændre syn på hvepsen, så jeg i dag vil kalde den min ven. Mine studier i dette interessante insekt har jeg skrevet om et par omgange, senest i artiklen Min ven hvepsen i Origos temanummer om insekter.

I samme artikel er der et afsnit som er meget apropos til en diskussion der har været her på eftertanke-bloggen. Så det vil jeg gerne citere her for lige at præcisere et par ting om forskningsprogrammet Intelligent Design (ID). Måske kan det også prikke hul på et par fordomme – om ID, altså:

Gud som forklaring eller som første årsag

[Jeg vil] gerne rette en udbredt misforståelse (pga. af en ligeså udbredt og stædig misinformation): ID-forskningen bruger ikke Gud som forklaring på det vi ikke kan forstå i naturvidenskaben. Skal man forklare hvordan skaberværket fungerer, kan det ikke nytte at henvise til noget overnaturligt. Den slags forklaringer er alle enige om er ikke-forklaringer. Og det var noget de kristne pionerer der grundlagde den moderne videnskab, var ganske på det rene med. Newton brugte ikke noget hokuspokus til at forklare planeternes bevægelser, lige så lidt som Galilei bruge det overnaturlige som forklaring på dét han så i sin nye opfindelse teleskopet. Nej, de kom med fornuftige forklaringer på naturlige fænomener, fuldstændig som ID-forskere gør den dag i dag.

Men deres forskning gav kun mening for disse pionerer fordi de regnede Gud som den første årsag (eller som de sagde dengang: causa prima eller primum movens): Da Gud havde skabt verden, måtte den også være indrettet sådan at mennesket som i skabelsesberetningen er kaldet til at “herske over den” (1 Mos 1,26), kan finde ud af noget fornuftigt om den: Hvordan er den indrettet, og hvordan fungerer den?

Og Darwin gør sjovt nok nøjagtigt det samme når han i sine 5 sidste udgaver af Arternes Oprindelse skriver at “livet i al sin mangfoldige pragt blev indblæst af Skaberen”.

Altså går “evolutionsteoriens fader” også ud fra en causa prima.

Eller for at sige det på en anden måde: Skal man udtale sig videnskabeligt om verden, kommer man ikke uden om visse grundlæggende forudsætninger; visse antagelser må foretages. Dvs. “man må tro før man kan vide,” som Peter Øhrstrøm har formuleret det.

Så er der dem der vil have os til at tro at man kan vide uden at tro. De tror så bare på usandsynligheder i stedet for, på at ting kan blive til af sig selv, at ingenting kan blive til noget.

Men så hedder det at hvis man regner Gud som causa prima, er man religiøs i sin tilgang til tilværelsen. Tror man derimod at ting popper op af sig selv af det rene ingenting (bare man tilsætter en tilstrækkelig portion tid), er man tilsvarende videnskabelig. Det lader vi så være op til læseren selv at bedømme det rimelige i …

Følg beviset …

Det siges om Sokrates at han havde det valgsprog at man skal følge beviset hvorhen det end fører en. Dette udmærkede princip sætter vi højt her. Så lad os se lidt nøjere på den lille flyvende “dævel”, om dens livscyklus kan lære os noget om det design vi finder i naturen.

[…]

😉 .b

Læs videre i Origo 120, marts 2011, temanummer om insekter.

Som før nævnt kan vi dårligt værge os mod spam her på eftertanke.dk’s ID-blog. Derfor henvises diskussion til et andet forum  hvor vi kan styre den salgs forstyrrende elementer. Beklager ulejligheden, men sådan bliver det foreløbig nødt til at være.

Service over for origolæsere

Samtidigt er denne henvisning tænkt som en service over for origolæseren indtil vi får reddet vores hjemmeside skabelse.dk igen. Er der spørgsmål eller kommentarer til de enkelte artikler, er man meget velkommet til at skrive dem her.

🙂